Forunderlige og mystiske Cuba
Lige fra man sætter sin fod på Cuba første gang, undres og glædes man over den helt utrolige stemning, der straks møder én. Uanset om man er til Caribiske kridhvide badestrande, Havanas gamle koloniale bygninger eller en ø-rundtur, har Cuba utroligt meget at byde på. En storslået oplevelse for alle sanser.
I 1492 gik Christopher Columbus i land i Cuba. Han skrev følgende ord i skibets logbog ”denne ø er det smukkeste, et menneske nogensinde har beskuet” - velkommen til Cuba.
| |
|
| Playa Ancón, Trinidad | Gammelt damplokomotiv |
Se video om Cuba:
Hvordan kommer man til Cuba:
Fartplan, vinter halvåret 2011-12
Daglig afgang fra Billund, København og Hamborg med Airfrance. På fredage og søndage endog 2 daglige afgange.
Med KLM er der afgang fra Aalborg, Billund og København på mandage, torsdage, samt lørdage.
Med Aircanada flyves der fredag, onsdag og søndag fra København.
Der er også mulighed for dagligt (dog ikke lørdage) at flyve fra København med Iberia (det spanske luftfartsselskab). Dette kræver dog et natstop i Madrid. Stopover pakken består af et godt turistklasse hotel tæt på lufthavnen i Madrid, transport mellem lufthavn og hotel samt morgenbuffet. Pris for stopover pakken, ca. kr. 175.-
Fartplan, sommer halvåret 2012
Vi flyver til Havana med KLM via Amsterdam fra Billund, København samt Ålborg på torsdage, lørdage og mandage.
Med Airfrance fra Billund, København og Hamborg er der afgang alle ugens dage, undtagen torsdage.
Der er også mulighed for dagligt at flyve fra København med Iberia (det spanske luftfartsselskab). Dette kræver dog et natstop i Madrid. Stopover pakken består af et godt turistklasse hotel tæt på lufthavnen i Madrid, transport mellem lufthavn og hotel samt morgenbuffet. Pris ca. kr. 175.-
Vi tilbyder også vores gæster flere daglige indenrigsflyvninger mellem Havana og Santiago de Cuba, Santa Maria, Cayo Largo, Cayo Coco (Guillermo) og Holguin.
OBS! Bestil gerne i rigtig god tid. Ud over ærgrelsen ved at der er udsolgt opnås også bedste pris.
Fakta om Cuba
Historie:
Årene efter spaniernes ankomst blev en stor del af den oprindelige indianske befolkning udryddet og flere millioner slaver blev hentet fra Afrika. Slaverne var grunden til, at sukker var Cubas største indtægtskilde i mange år.
Krigen med Spanien, om et uafhængigt Cuba, begyndte i 1868 og endte i slutningen af det 19. århundrede med indgriben af USA. I 1959 startede juristen Fidel Castro den cubanske revolution, for at stoppe den daværende regering i at "sælge" landet til amerikanerne. Cubanerne har i årenes løb været igennem en del og har stadig mange problemer at kæmpe med.
Vaccinationer:
Vaccinationer er ikke obligatoriske, men vaccination mod leverbetændelse og stivkrampe anbefales som i resten af verden. Forholdene kan dog ændre sig og derfor tilrådes det, at man kontakter egen læge i god tid før afrejse, for at få information om de seneste opdateringer.
Yderligere information på: www.vaccination.dk
Ønsker du mere fakta om Cuba, så klik her!
| |
|
Visum:
Alle der rejser til Cuba skal have et visum. Turistvisum kan bestilles hos Svane Rejser og koster kr. 385,- pr. person og er gældende i 30 dage.
Skal du være væk i mere end 30 dage, skal du søge visum hos Cubas ambassade, eller ansøge om forlængelse lokalt hos myndighederne i Cuba under selve opholdet.
Bemærk: Pas skal være gyldigt min. 3 måneder udover opholdet. Og børn skal være i besiddelse af eget pas.
Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved den cubanske ambassade.
Det er kundens eget ansvar at indhente de relevante informationer ang. pas, visum, transitvisum og at sørge for at have disse. Se mere generelt omkring regler på www.um.dk
Forsikring: VIGTIG Information
Som altid når man rejser uden for Europa, er det vigtigt at tegne en rejseforsikring.
Som noget nyt forlanger de cubanske myndigheder, at alle indrejsende til Cuba
SKAL have tegnet en gyldig rejseforsikring fra et godkendt forsikringsselskab. Hos Svane Rejser anbefaler vi Gouda Rejseforsikring.
Det medfører, at du ved ankomst til Cuba skal kunne bevise overfor bl.a. indrejsemyndighederne, at du har tegnet en gyldig rejseforsikring.
Vi beder alle vore gæster til Cuba at tage dette nye krav meget alvorligt og sørge for at have en godkendt forsikring samt dokumentation på engelsk herfor. Forsikringsselskaberne er forpligtede til at udstede en sådan dokumentation, også hvis rejseforsikringen er en del af en indboforsikring eller på et kreditkort. Svane Rejser kan IKKE holdes ansvarlig for problemer, der opstår som følge af dette krav ikke overholdes.
Transport:
Cuba er perfekt til at rejse rundt i på egen hånd. Den mest populære måde at komme rundt på øen er i lejet bil. Det er en fleksibel rejsemåde og man har mulighed for at opleve steder, der ikke kan nås med offentlige transportmidler.
Bil
Har man lejet en bil, skal man for så vidt muligt undgå at køre om aftenen, da vejene er mørke og cyklister, gående og heste er at finde i alle retninger på vejene. Skiltningen kan være sparsom mange steder, men cubanerne er generelt flinke til at hjælpe. Kriminalitet og overfald på vejene i Cuba, er der ikke mere af end herhjemme og Cuba anses for et af de sikreste lande i Latinamerika at bevæge sig i. For at køre bil på Cuba, skal man være fyldt 21 år og være i besiddelse af gyldigt kørekort.
Bus
For dem der selv ønsker at planlægge deres tur rundt på Cuba, kan en bus være en transport mulighed. Viazul er et busselskab med lidt mere komfort end andre busser på Cuba. Busserne har aircondition, der ofte er lige lovlig effektive, så det anbefales at tage en trøje med op i bussen. Der er flere afgange om dagen til de større byer, og det er til yderst rimelige priser. Udover online, kan billetterne købes lokalt flere steder i Cuba og ved selve busterminalerne. Ombord på busserne er der mulighed for at købe sodavand, øl eller vand.
Se Viazul køreplaner og priser her...
Bybussen"El camello" (kamelen)
Fly og tog
Man kan også tage tog og fly til de længere afstande. Togene kører dog meget ustabilt, så fly kan absolut anbefales.
Taxi og "cocoer"
I byerne er der gode muligheder for at blive transporteret rundt i taxi. I Havana og andre store byer er der flere taxi-firmaer, som enten kører efter taxameter eller på aftalt pris. Taxi-hestevogne er også et godt, men dyrere alternativ.
De små "cocoer" (kokosnødder) er også et godt alternativ og yderst rimelige. Det er Cubas svar på østens tuc-tuc'er.
Klima:
Cubas beliggenhed gør at øen dejlig at besøge hele året. Vindene fra havet kan overalt nå ind til enhver del af øen. Den værste hede blæses bort og klimaet er derfor mere behageligt end i andre tropiske områder. Klimaet i den sydøstlige del af Cuba er mærkbart varmere end mod nordvest, ellers er temperaturforskellene generelt små på hele øen. Der er omkring 325 solskinsdage om året med middeltemperaturer på
25 oC. Med juli måned som den varmeste og januar med lidt køligere temperaturer omkring 21 oC.
I Cuba skifter årstiderne først og fremmest mellem den tørre tid og regntiden. Den tørre tid strækker sig fra november til og med april. Der falder også regn i denne periode, men betydeligt mindre end i regntiden, som varer fra maj til oktober. August er periodens regnfattigste måned. Heftige skybrud med torden sent på eftermiddagen er almindeligt i sommermånederne. Cyklonerne, som er meget almindelige i Caribien, rammer undertiden også Cuba. De mest udsatte måneder er august, september og oktober.
Klima/vejr-tabel i Cuba:
| Jan. | Feb. | Mar. | Apr. | Maj | Jun. | Jul. | Aug. | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | |
| Temperatur - Dag | 26 | 28 | 29 | 30 | 30 | 32 | 32 | 32 | 31 | 29 | 27 | 26 |
| Temperatur - Nat | 18 | 18 | 19 | 21 | 22 | 23 | 23 | 24 | 23 | 23 | 21 | 19 |
| Solskinstimer pr. dag | 7 | 8 | 9 | 9 | 9 | 8 | 9 | 8 | 7 | 6 | 7 | 7 |
| Vandtemperatur | 26 | 26 | 27 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 28 | 26 | 25 |
Se dagens vejr i Havana her!
Se de fantastiske dykkermuligheder der findes på Cuba her...
Underholdning:
Restauranter og natteliv
Det cubanske køkken er en blanding af det spanske og det afrikanske køkken. Det cubanske køkken er baseret på tunge råvarer som heftige kød- og bønneretter samt omeletter med masser af ris. Derudover kan anbefales alt godt fra havet, især den cubanske hummer er en specialitet.
Der drikkes primært vand og øl til maden, men man kan på de fleste hoteller og større restauranter også få rød- eller hvidvin. Den berømte cubanske rom er af høj kvalitet og et must når man er på Cuba. Man drikker den enten ren eller blandet med diverse drikkevarer.
Prisniveauet i de store byer er lidt lavere end i Danmark. Et måltid med en øl koster omkring 8-12 konvertible pesos. Kommer man derimod lidt uden for turistområderne er prisniveauet væsentlig lavere.
Drikkepenge er påskønnet de fleste steder, men er ikke obligatorisk. Beregn ca. 10 % på restauranter og hoteller.
Dans og musik
Salsa- og mamborytmerne som høres overalt på Cuba, forstærker indtrykket af cubanernes livsglæde.
Det var de afrikanske slaver, der i sin tid bragte rytmerne og dansen til Cuba, som derefter blev blandet med de spanske guitarer. Musikken og dansen er en stor del af cubanernes liv og overalt på gaden oplever man den sprudlende musik og dans.
Events
Det farverige karneval i Santiago de Cubas centrum foregår i juli måned og varer omkring en uge. Karnevalet fejres når sukkeret er høstet og var oprindeligt den tid hvor slaverne kunne få lov at feste.
Den internationale latinamerikanske filmfestival afholdes i december hvert år i Havana.
Årlig musikfestival i Varadero i november.
Disse to herrer behøver nok ikke nærmere præsentation.
Hemingway og El Comandante Fidel Castro Ernest Hemingway
Praktisk info:
Afstande ved ankomst:
Det tager en god ½ time at køre fra Havana lufthavn ind til Havana by og ca. 25 minutter at køre fra Varadero lufthavn til Varadero by.
Afrejseskat:
Bemærk at der kontant skal betales udrejseskat på 25 konvertible pesos (ca.kr. 140.-) pr. person. Kreditkort kan ikke benyttes.
Valuta:
Den lokale møntfod er cubanske pesos. Når man er turist, handler man normalt kun med den konvertible peso (CUC), der er en parrallel møntfod primært beregnet til turismen. Denne valuta kan IKKE købes/veksles i Danmark.
Én konvertibel peso er ca. 5,50 danske kroner. Al handel foregår i pesos Convertible/CUC eller anden udenlandsk valuta - UNDTAGET US dollars, efter at Cuba i 2004 afskaffede US dollaren som betalingsmiddel. Vær meget opmærksom på, at alle rejsechecks og kreditkort såsom American Express og Diners Club, der er udstedt af amerikanske pengeinstitutter, ikke kan benyttes. Kun Thomas Cook rejsechecks, Visa og Master Card, der ikke er udstedt af et amerikansk pengeinstitut, kan anvendes. De fleste banker modtager Visa og Mastercard, så det er ikke noget større problem længere at hæve kontanter.
Lokal valuta kan også hæves i bankerne med kreditkort. Bemærk dog at de nye chipkort ikke kan bruges alle steder endnu. Det anbefales at medbringe et kreditkort uden chip. Der tages et gebyr på 11%, når kortet benyttes til betaling eller der hæves kontanter.
Euro er den bedste valuta at medbringe (giver den bedste kurs). Der kan veksles allerede ved ankomsten i lufthavnen. Mange steder (primært banker) kan der også veksles fra danske kroner til konvertible Pesos.
Kreditkortet er godt at bruge til mindre betalinger på hoteller og restauranter etc. til små beløb, da alle kort bliver pålagt en afgift på ca. 11 %.
Bankernes åbningstider: Mandag-fredag 8:30-12:00 og 13:30-15:00, lørdag 8:30-10:30.
Shopping
Souvenirs der med fordel kan købes er rom, musikinstrumenter, traditionelle cubanske dukker, cigarer og kunsthåndværk. I løbet af de senere år er der dukket flere markeder op med alt lige fra souvenirs til fødevarer.
Butikkernes åbningstider: På hverdage 10-18. Søndag ofte lukket, dog har enkelte souvenir-butikker og butikker i turistområderne ofte åbent.
Genbekræftelse af flybilletter:
Man behøver ikke at genbekræfte sine flybilletter, men det kan være en god ide at undersøge om der har været tidsændringer. Spørg eventuelt personalet i receptionen på hotellet om at være behjælpelige med dette.
Tidsforskel:
Der er 6 timers tidsforskel på Danmark og Cuba, dvs. når kl. er 12.00 dansk tid er den 06.00 på Cuba.
Drikkevand
Vi anbefaler at man køber vand på flaske.
Strømstyrke
110 V-(220 V få steder). Adapter er nødvendig - stik med flade "amerikanerben" benyttes overalt.
Sprog
Det officielle sprog er spansk. På hoteller, hos biludlejningsselskaber og deslige tales også engelsk. Førhen lærte de fleste russisk som andetsprog, men i dag er det mest udbredte engelsk. Det kan dog være en god ide at lære sig et par spanske gloser, hvis man vil i kontakt med de lokale.
Styreform
Socialistisk republik ledet af præsident Fidel Castro.
Religion
De dominerende religioner på Cuba er katolicisme og afro-cubanske religioner.
Se en video om Cuba:
Lidt om byerne i Cuba:
Trinidad
Trinidad blev grundlagt i 1514 og var en af de første bosættelser på Cuba. En spændende kulturhistorisk by med utallige smukke bygninger.
Cubanerne forsømmer heller ikke nogen lejlighed til at tale om den smukke by. Også andre har opdaget byens skønhed. I 1988 erklærede UNESCO, at Trinidad og byens omegn har verdenshistorisk betydning på grund af sin fortid.
Holguín
Dette bjergrige område, blev kaldt for verdens smukkeste sted af Columbus da han første gang kom til Cuba den 28. oktober 1492. Byen Holguín er Cubas fjerdestørste by og er mest kendt for de mange pladser og parker. Området byder desuden på uimodståelige laguner og strande.
Pinar del Rio
Store dele af området ved Pinar del Río er dækket af skov og her gemmer sig et rigt dyre- og fugleliv. I både Viñales, Cayo Levisa og Soroa er der rig mulighed for at opleve naturen på tætteste hold, nyde det dejlige klima og den friske luft. Fra vore hoteller i Viñales har man en fantastisk udsigt over den skønne natur i Viñalesdalen.
Guantánamo
Guantánamo Bay Naval Base - den amerikanske militærbase.
Baracoa
Cubas første hovedstad beliggende i Guantánamo provinsen isoleret fra resten af Cuba med de omkringliggende bjerge. Området er helt specielt med oaser af kaktusplanter og et bakket terræn.
Havana eller som de lokale siger; La Habana
Forstil dig, du befinder dig i én af verdens sidste enklaver som er 100% autentisk. I Havana har tiden stået stille.
Det gamle Havana bugner af antikke bygninger med balkoner, mosaikker, frodige gårdhaver, mangfoldighed og leben i gaderne. Fem århundreders arkitektoniske traditioner, brolagte gader, svajende palmer i en tropisk brise og et spændende miljø gør byen til et uimodståeligt rejsemål.
Cuba og især Havana er tegnet af befolkningen, det er mennesket som gør Cuba/Havana til noget helt specielt. Her finder du ægte caribiske glæde,
musik, rytmer, sensualitet, og en helt ukuelig livsglæde og gæstfrihed, trods til tider svære betingelser.
Et besøg I Havana, er et besøg i fordoms tid, sæt dig på en bænk, lad dig henføre af livet i Havana. Du vil helt automatisk blive smittet, af Havanas charme og storhed.
Indbyggerne i Havana, er kendt for deres store opfindsomhed, her findes garager som kan repare din cykel, en bil eller en bus, med en snor, et stykke tyggegummi og utraditionel tankegang. Der intet som ikke kan løses med lidt fantasi og stor foretagsomhed.
Havana byder desuden på en hel pallet af, museer såsom Museo De La Revolucion, Museo National De Bellas Artes – Cubansk Kunst, eller Plaza de la Catedral, der oser af kolonitidsromantik foran den prægtige barok domkirke, hvor selveste Columbus blev begravet.
Havana byder også på rig kultur i den mere muntre ende, såsom La Floridita, en original kultbar, også kendt som Hemingways stam bar, hvor det siges, at hans genfærd går igen i form af en statue i lokalet.
Omkring 3 mio. cubanere er bosat i hovedstaden Havana, som er det politiske og kulturelle centrum i Cuba og med dens flotte placering og store koncentration af smukke kolonihistoriske bygninger er det en af de mest fascinerende storbyer i verden. Om aftenen anbefales et besøg i La Tropicana, den verdensberømte salsa varieté, der siden 1931 har underholdt med et farverigt og festligt show.
Havana er et must for enhver som vil opleve noget udover det sædvanlige..
|
|
|
