• Dansk
  • Norsk
  • Dansk
  • Norsk
  • +45 3535 5345
  • 09:00-17:00
    (fre 09:00-16:30)

10 steder du skal opleve i Cuba

Skrevet d. 12/1-2017

af Svane Rejsers Cuba Kaj

Som rejseleder hos Svane Rejser har jeg prøvet lidt af hvert. For mig skal en rejse være til et varmt land, og Cuba kan udover høje temperaturer også byde på eksotisk flora og fauna samt stærke kulturelle og historiske indspark. Jeg er personligt helt vild med de mange muligheder, landet har at byde på, og dem vil jeg gerne dele med dig.

1. Hovedstaden Havana

Vi starter med hovedstaden Havana, som er den største by i Cuba med over 2 millioner indbyggere. Her finder du mange spændende attraktioner såsom operahuset “Gran Teatro de La Habana” og den gamle bydel i Havana. Et smukt sted at tage hen er flodmundingen, hvor du udover at kunne nyde den gode udsigt også kan få et indblik i, hvorfor Havana blev den største by i Cuba.

2. Cigarfabrikken Partages

Hvis du er interesseret i at se, hvordan cigarer bliver produceret, har du mulighed for at se det på cigarfabrikken Partages, som er den mest kendte cigarfabrik i landet. Partages ligger i hovedstaden Havana, og her kan du se, hvordan mænd og kvinder ruller cigarerne og pakker dem ind ved at deltage i en af de guidede ture, som cigarfabrikken tilbyder.

3. Byen Pinar del Rio

Pinar del Rio og hele området omkring byen er centrum for cigarindustrien i Cuba. De vejrmæssige forhold og den frodige jord gør området til det mest ideelle sted for dyrkning af tobak, som bliver plukket, sået og fermenteret på bestemt cubansk facon. Du kommer derfor til at se mange tobaksplantager, når du rejser rundt i Pinar del Rio.

Der er også mulighed for at se San Diego de los Baños, som er en flod med naturlige vandhuller. Vandet er dejligt forfriskende at bade i, så du kan blive kølet lidt ned, når der bliver for varmt.

4. Viñalesdalen

Viñales ligger nord for Pinar del Rio, og dette smukke område er af UNESCO udråbt som en verdensarv. Derfor forsøger Cuba at holde dette naturskønne område så rent som muligt. Dalen er vidunderlig og skal opleves, hvis du tager til Cuba. Dalen blev dannet for millioner år siden og består af “mogotes”, som er klippetoppe på over 200 meter. Bunden af dalen består af en frodig jord. Viñalesdalen er et afslappende og afstressende område, hvor du virkelig kommer væk fra verden og lærer at sætte pris på, hvor smuk naturen er.

5. Cuevo del Indio

Disse indianerhuler ligger omkring 7 kilometer fra byen Viñales. Hulerne blev udvasket af vandet og er derfor helt igennem naturlige. Indianerne gemte sig i disse huler, da spanierne i sin tid ledte efter dem.

Det unikke ved hulerne er, at der er en underjordsflod, hvor du kan sejle under jorden. Det lyder ikke muligt, men det er det ved Cuevo del Indio. Dette er er en exceptionel oplevelse, som vi kun kan anbefale, at du oplever.

6. Byen Trinidad

Ligesom Viñalesdalen er byen Trinidad udråbt som verdensarv af UNESCO. Trinidad er en gammel koloniby, der har eksisteret i over 500 år. Byen lå tidligere ved kysten, men blev flyttet 10 kilometer væk fra kysten på grund af mange piratangreb. Byen bærer stadig præg af kolonitiden, hvor du kan opleve flotte rustikke kolonihuse og velbevarede brostensgader.

På halvøen Ancon Beach finder du Salto del Caburní, som er et smukt vandfald. Du kan også besøge museet Plaza Mayor, der rummer spansk arkitektur. Lidt uden for byen finder man Managaiznaga, hvor du kan se, hvordan sukker bliver produceret ved hjælp af en gammel sukkerpresser.

7. Byen Santa Clara

Santa Clara er en historisk by, hvor revolutionens største vendepunkt fandt sted. Du har mulighed for at opleve en del af historien ved at besøge ”Monumento a la Toma del Tren Blindado”, som er togsporet, hvor afgørelsen på revolutionen fandt sted. Togskinnerne blev ødelagt med en bulldozer, som du kan se på stedet.

Manden bag var Che Guevara, som var en af hovedmændene bag revolutionen, og hans eget mausoleum kan du også se i byen. Mindesmærket besøges af mange mennesker, der kommer for at vise deres respekt for den betydning, Che Guevara havde.

8. Svinebugten

Dette område er mest kendt for at være stedet, hvor USA’s forsøg på at invadere Cuba mislykkedes. Du kan opleve historien om invasionsforsøget på det lokale museum.

Udover det historiske er der også den smukke natur i området. Svinebugten har en varieret kultur. Hvis du kører langs kysten, kan du se kridhvide strande og blåt hav på den ene side, og høje klipper og palmer på den anden side.

9. Santiago de Cuba

Denne by er den næststørste i Cuba og ligger i den østlige del af landet. Her finder du blandt andet Museo Histórico, hvor du kan lære mere om den cubanske historie. Derudover er byen kendt som Fidel Castros hjemby.

Da byen ligger i den østlige del af landet, kræver det, at du er i Cuba i en længere periode, hvis du ønsker at besøge Santiago de Cuba. Det tager flere dage at køre til byen fra Havana, men hvis du vil spare tid, har du mulighed for at flyve til byen. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er bestemt pengene værd.

10. Santa Ifigenia

Kirkegården Santa Ifigenia er hvilested for mange af heltene fra den cubanske revolution. Du finder blandt andet revolutionshelt José Martí, som Che Guevara kaldte vejlederen for den revolutionen.

Da Fidel Castro døde, blev han begravet i et mausoleum i Santa Ifigenia. Hans hvilested er et imponerende syn, som du bør opleve på egen hånd.

Cuba venter på dig – og vi skal nok guide dig

Det var de 10 forslag til steder, som Cuba Kaj synes, du bør besøge, hvis du tager til Cuba. Dette er hvad han personligt er fascineret af; den vidunderlige blanding af kultur, natur og historie, og så er vejret nu heller ikke så ringe!

Cuba har dog også meget andet at byde på, og vil du høre nærmere, så kontakt Svane Rejser!

Leder du efter andre indlæg?

Gå til blog-oversigten

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Modtag gode tilbud og nyheder!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste rejsetilbud først!