• Dansk
  • Norsk
  • Dansk
  • Norsk
  • +45 3535 5345
  • 09:00-17:00
    (fre 09:00-16:30)

Kina, Kejsere og Kineserier

Skrevet d. 8/8-2017

blog-og-gaester/kina-bymuren-i-xian.jpg

Rejse til Kina: Beijing og Xian

En rejseblog om Kina skrevet af rejseleder Ulla Neubauer. Læs om Kina som rejsemål her!

Lyset i loftet på flyet tændes og vognene med morgenmad rumler ned af midtergangene. Dette betyder, at vi er ved at nærme os Beijing, efter en nats flyvning fra København. Piloten informerer lidt senere om, at den Kinesiske mur kan skimtes på venstre side og de fleste førstegangsrejsende til Kina prøver ihærdigt at få stukket halsen langt nok over mod de små ruder, for at få et glimt af dette imponerende bygningsværk fra luften. En lille halv times tid senere sætter flyet hjulene på kinesisk jord og vi er klar til at kaste os ud i oplevelserne.

Efter indrejseformaliteterne er overstået og vi atter er blevet genforenet med vores bagage står bussen klar til at køre os til det gamle kejserlige sommerpalads i udkanten af Beijing.

blog-og-gaester/kina-sommerpaladset-i-beijing.jpg

I det store skovlignende parkområde der strækker sig mellem Kunming søen og Langt-livs-bjerget ligger de mange pavilloner, hvor den kejserlige familie holdt til, når sommervarmen i Beijing blev for strid. At livet som kejserinde ikke var det hårdeste man kunne forestille sig, oplever man bl.a. når en 3 etagers høj opera scene pludselig dukker frem fra sit skjul bag de hvide og okseblodsfarvede facader. Kejserinden yndede oftest at se på opera 6-7 timer om dagen og hun havde endda et soveværelse tilknyttet operaområdet, så hun kunne tage en lille lur, når forestillingen blev lidt for søvndyssende.

Efter at have besøgt de små gårde med beboelsesgemakkerne, går turen videre til den lange korridor der som navnet så passende siger er en lang korridor, der binder et lidt mere afsides liggende område sammen med hovedbygningerne, så kejserfamilien ikke blev solbrændte når de færdes i paladsparken. Hernede finder man også marmorbåden, til hvilken der er knyttet mange røverhistorier om alt fra sammenbrud af statsbudgettet til kanoner i stævnen. Nu er det tid til at forlade dette pusterum i det grønne og bevæge os ind mod den pulserende bymidte. Så snart vi passerer de yderste af Beijings 6 ringveje begynder højhusene at poppe op alle steder. At Beijing er en storby i rivende udvikling er ikke til at tage fejl af. Bussen kører gennem den tætte trafik ned til hotellet, og mange mindes tilbage til de billeder de har set fra de dage, hvor cyklerne dominerede vejbanerne og biler var et stort set ukendt syn i midtbyen. Efter den første middag med pinde i stedet for vores mere velkendte bestik, er den bløde seng et velkomment syn.

blog-og-gaester/kina-den-forbudte-by-paladsport.jpg

Friskudhvilet står de første oplevelser allerede klar ved morgenbuffeten, hvor kineserne der bor på hotellet sidder og spiser deres spejlæg og toastbrød med pinde. Heldigvis ligger der bestik klar til os og efter buffetens overdådigheder er blevet afprøvet, går turen nu til den forbudte by, hvor kejseren i over 500 år sad solidt placeret på den gyldne dragetrone. Paladset har et areal der svarer til omkring 100 fodboldbaner, så der er ligger masser af oplevelser forude. Turen starter på marmorfortovet, der bringer os gennem Wumen portens midterport, hvor kun kejseren selv måtte færdes. De øvrige besøgende i den forbudte by måtte nøjes med de 4 andre indgange i portbygningen, der åbner op for paladsets storhed. Inde for porten flyder den gyldne strøm, der skal sørge for at den positive chi-energi kommer frem til de rette steder i den store by og holder de onde ånder væk. Over dette lille vandløb går de fem marmorbroer, hvor man lige skal fundere over om det er retfærdighed, ritualer, velgørenhed, intelligens eller trofasthed der er ens stærke side, inden man vælger hvilken bro der skal benyttes til at krydse strømmen. På den anden side venter de enorme bronze paladsløver, der som en anden Holger Danske vogter over paladsets sikkerhed, inden de høje dørtrin, der skal sende onde ånder på afveje bliver forceret og vi står foran selveste tronsalen i Den forbudte by - Den øverste Harmonis Hal. I dette kæmpe bygningsværk, med blodrøde mure og solgule tagsten sad 24 kejsere gennem tiden på magtens tinde, der her er udformet som en stor gylden dragetrone. Bag de 3 tron- og audienssale ligger selve beboelsesområderne, hvor kejseren og kejserinden selvfølgelig holdt til langs den centrale midterakse, mens konkubinerne og eunukkerne blev placeret i de øst- og vestlige annekser alt efter rang og opgaver. Paladsområdet sluttes af med en kæmpe have, hvor sten fra det gigantiske rige blev stablet kunstfærdigt oven på hinanden, så kejseren havde hele sit rige inden for rækkevide.

blog-og-gaester/kina-paladsloeve-i-den-forbudte-by-beijing.jpg

blog-og-gaester/kina-den-forbudte-by.jpg

De kejserlige bygninger var adskilt fra den virkelige verden, af en 10 meter høj mur og en bred voldgrav. Ude på den anden side af muren holdt de menige kinesere til i mere ydmyge boliger i Hutong-kvartererne. Tidligere boede der en familie i 4 små huse, der omkransede en gårdhave, men kommunismen, kulturrevolutionen og ikke mindst pladsmangel i storbyen pressede folk tæt sammen, så en gårdhave pludselig kunne fungere som hjem for 5-6 familier. En af disse familier byder os, med et stort smil på læberne, indenfor i deres lille del af denne alternative form for kollektiv. Når man får gæster er det ikke usædvanligt at man - på grund af pladsmangel - dækker op i såvel stuen som soveværelset og derfor ikke har andre muligheder end at lade folk side på sengekanten. Familien står i det lille køkken og tryller på få minutter de skønneste kinesiske retter frem fra bambuskurvene, hvor alverdens herligheder er blevet kogt og dampet. Værtsparret fortæller gerne om livet i Hutongerne, samt hvordan de er endt i disse gamle bygninger. Nogle har boet her i flere generationer og kan fortælle om områdets storhedstid, med smukke gårdhaver, fyldt med blomster og springvand samt hvordan hver generation i familien havde sit eget lille hus omkring den fælles gård, mens andre familier er tilflyttet i nyere tid og ikke kender andet end de små værelser med dele køkken- og bad.

blog-og-gaester/kina-beijing-hutong.jpg

Med rickshaw går turen igennem de smalle gyder, hvor vi gennem de åbne porte kan opleve dagligdagslivet i de gamle huse.

Aftenen sluttes af med Peking and, der var en kejserlig spise længe inden man valgte at flytte hoffet til Beijing. Den langtidsstegte and bliver af specialuddannede kokke skåret i papirtynde skiver, der efterfølgende blev nydeligt arrangeret på en lille rispandekage, sammen med lidt forårsløg, agurk og blommesovs. For flere århundrede siden åbnede restauranter med Peking and også uden for de mægtige paladsmure, men vi kan da alligevel føle os lidt royale, mens vi smovser os i lækkerierne. Ud over selve anden blev der normalt serveret på til 120 andre retter til en Peking and middag for kejseren, men vi nøjes med 15-20 stykker.

Man kan se den kinesiske mur fra månen, er der mange der siger. Vi tager dog den mere jordnære udgave og nøjes med at opleve den kinesiske mur tæt på - det andet er i øvrigt også noget vrøvl, for man kan ikke se muren, så snart man forlader jordens atmosfære og vi tilbyder for tiden heller ikke rejser til det ydre rum!

blog-og-gaester/kina-den-kinesiske-mur.jpg

Muren er med sine over 6000 km længde ikke noget at kimse af, så for at det ikke skal blive alt for uoverskueligt at indtage muren har vi sat en af de gamle handelsstationer som udgangspunkt for vores erobringstogt. Hvis man er til mange trapper, så er der ikke mindre end 32 vagttårn der venter på at få besøg, men de færreste tager dog mere end 4-5 stykker, inden de vender tilbage til udgangspunktet til en velfortjent øl eller kaffe. Hvis ikke trapperne virker så tiltrækkende, så er der blot at holde til venstre, og udforske handelsområdet, der lukkede de udefrakommende ind i et indre gård område, hvor de kunne sælge deres vare inden de atter skulle ud på den rigtige side af muren igen. Turen fortsættes nu i mere roligt tempo, når åndevejen besøges. Når en kejser fra Ming-dynastiet døde, skulle hele hans følge med ham til hans sidste hvilested. Åndevejen var det sidste stykke hvor familien fulgte kisten, inden kejseren blev gravlagt i sit mausoleum. Den fredsommelige rute slår et svagt slag til den ene side, for at undgå at de onde ånder fandt vej til gravområdet. Onde ånder har nemlig den fantastiske egenskab at de ikke kan svinge om hjørner, så dem kan man hurtigt blive af med. Den ca. 1 km lange åndevej er flankeres af 36 statuer, der skulle hjælpe kejseren godt på vej til dødsriget. For enden af vejen kommer vi via himlens port ud til vores bus igen og rejsen rundt i Beijings historie er ved at nå til vejs ende. Efter en oplevelsesrig start på turen er det nu tid til at puste ud og opleve Beijing i eget tempo. Fridagen nydes i fulde drag, hvor nogle vælger at besøge de gamle kejserlige haver, mens andre opsøger de snævre hutong gader for at komme tættere på dagligdags livet og andre igen prøver lykken på markederne der sælger kinesiskproducerede varer med udenlandske mærker på!!!

blog-og-gaester/kina-toget-fra-beijing-til-xian.jpg

Om aftenen går vi ombord på nattoget mod Xian. Efter at kufferterne er blevet lirket på plads i kupeerne findes kaffekopper og små listige flasker med diverse gibbernakker vejen til bordene. Snakken går på kryds og tværs mellem de forskellige kupeer og mange går på opdagelse hos hinanden for at se hvilke herligheder der diskes op med. Som natten falder på går alle til ro og til togvognens stille rumlen hen over skinnerne falder folk i søvn. Næste morgen kommer stikker hovederne sig ud fra kupeerne og man stimler sammen i gangen for at opleve det kinesiske landskab glide forbi.  

Xian er gammel hovedstad og dette bærer byen absolut også præg af. På turen fra banegården, hvor vi først skulle igennem en enorm menneskeskare for at komme frem til bussen, oplever vi byens udvikling fra top moderne bygninger over huse fra tiden omkring kulturrevolutionen til de gamle arkitektoniske mesterværker fra kejsertiden. Midt i byen troner klokketårnet, der sørgede for at alle vidste hvornår byens porte åbnede og lukkedes.

Xian er den dag i dag en af de få byer i Kina hvor den gamle bymur stadig omkranser bykernen og denne mur skal vi selvfølgelig opleve. Efter de 42 trin op af trappen ankommer vi til et af de gamle port tårne, hvorfra oplevelserne kan begynde til fods, på cykel eller for de mere magelige i små golfbiler. Turen rundt på bymuren er lidt som at stå i en tidslomme, kigger man ned på den ene side af muren, så er de bygningerne fra kejsertiden der ligger tæt sammen i den gamle bykerne, mens der på den anden side er parkanlæg langs den game voldgrav og store moderne bygninger så langt øjet rækker. Frokosten byder også på nye oplevelser, idet vi selv står for madlavningen. Mongolerne tog deres kostvaner med sig, da de i tidernes morgen invaderede området, og Mongolsk Hot Pot er en form for fondue der blev lavet med suppe i stedet for olie og kogt i deres hjelme frem for gryder. På denne måde sparede man kogegrejet og kunne lave mad af hvad man nu fandt i området. Når vi har blandet vores egen suppe og fået den i kog venter alverdens formerfor kød og grøntsager på at blive kogt i gryden. Eftermiddagen går oplevelserne videre i det gamle muslimske kvarter, hvor vi oplever hvordan 1300 års integration har sat sine spor, efter silkevejen i 700-tallet førte islam med sig. I de snørklede gader finder vi alt fra specielle madretter inkl. stegte grisetær og sesam bolsjer til kinesiske souvenirers og knap så autentiske mærkevarer. Midt i det hele ligger den 600 år gamle moske, der blender perfekt ind i de kinesiske omgivelser, med fabeldyr og udskæringer til den helt store guldmedalje.

blog-og-gaester/kina-madgade-i-muslimsk-kvarter-xian.jpg

blog-og-gaester/kina-teracottasoldaterne-i-xian.jpg

Dagen efter står i terrakottaens tegn, idet vi skal besøge kejser Qin Shi Huangdi’s berømte soldater. Man forventer at det er over 8000 terrakottafigurer i det enorme gravkompleks, med det er dog kun omkring 1000 af dem der i dag er udgravede. Stadig er det et overvældende syn der kommer os i møde når vi kommer ind i den store hal der hovedstyrken. Dagen har også budt på en terrakotta workshop, hvor vi ser hvordan man dengang for næsten 1500 år siden. Leret stampes og æltes, inden de mandshøje figurer formes og brændes i dagevis.

Atter kommer der et pusterum i rejsen, når turen går retur til Beijing med dagstoget og vi ved ankomst får mulighed for at opleve hovedstaden i helt eget tempo. TV tårnet byder på en uforglemmelig udsigt over byen, der efter et forbud mod tung industri inden OL, pludselig står med klar blå himmel. Den gamle botaniske have, hvor kejser Puyi endte sine dage som menigmand efter resocialiseringen efter anden verdenskrig, byder også på et herligt frirum i den hektiske storby. Og de der skal have en helt særlig oplevelse med hjem vælger metroen en lille bid ud af byen for at besøge mausoleet til Sun Yat Sens HAT!!!

Vores sidste dag i Kina er oprandt og vi tager efter morgenmaden ud for at få en sidste oplevelse af det lokale liv, idet vi tager til det store Himlens Tempel, hvor ung og gammel er samlet til morgengymnastik, Tai Chi og dans i det fri. På hver en plads og vej står grupper i forskellige størrelser samlet og udøver hver deres form for motion. En speciel form for badminton, hvor det gælderom at sparke til fjerbolden med foden fanger hurtig gruppens opmærksomhed, men da det viser sig at være en del sværere end det ser ud til, overgiver vi os hurtigt til tonerne fra en ghettoblaster der står lidt længere nede af vejen og byder de lokale op til en sving om.

Turen går nu gennem de gamle tempelbygninger, hvor kejseren tre gange årligt skulle bede til de himmelske fædre for at sikre sig en god høst. Sol, måne, vind og regn blev bestilt efter kejserens samtaler med forfædrene og hele arrangementet sluttedes af med en kæmpe festivitas. Vores tur sluttes også af efter vi har spadseret ned gennem den lange korridor, hvor lokale kor samles til fællessang, mens pensionisterne spiller kort eller go.

Nu vender vi atter næsten mod lufthavnen og efter det klassiske Kinesiske bureaukrati har sørget for stempler på alle relevante dokumenter gå turen til taxfree området, hvor de sidste penge bliver brændt af, inden turen atter går tilbage til dansk jord.

Denne helt fantastiske rejse kan klart anbefales, og hvis den har interesse, har vi afgang i november 2017. Læs mere her!

Leder du efter andre indlæg?

Gå til blog-oversigten

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Modtag gode tilbud og nyheder!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste rejsetilbud først!