• Dansk
  • Norsk
  • Dansk
  • Norsk
  • +45 3535 5345
  • 09:00-17:00
    (fre 09:00-16:30)
Dansk Vestindien

Rejser til Dansk Vestindien

De 3 Dansk Vestindiske øer

Tag med Svane Rejser til et eksotisk rejsemål med en særegen dansk historie, krydret med nogle af verdens bedste strande. Gør som de gamle pirater i området - find skattekortet frem og få en unik oplevelse for livet. Det tabte danske paradis: Den tidligere danske koloni midt i Caribien tilbyder alt, hvad vi mangler på en grå dansk vinterdag – bare for at nævne nogle få: frodig regnskov, god rom, caribiske rytmer, smukke solnedgange over kridhvide palmestrande, kulinariske oplevelser og ikke mindst det Caribiske hav.

Tag på rundtur i den gamle koloni til sukkermøllerne på strandene og i bjergene, besøg museer som fortæller om den danske storhed, kolonisering og fald. Gå på opdagelse i byerne med danskklingende navne som Christianssted og Charlotte Amalie: med danske vejskilte som Dronningens Gade, Prinsens Tværgade og Nørre Gade. Det er en unik blanding af gammel dansk historie og Caribisk kultur – velkommen til Dansk Vestindien.

De Dansk vestindiske øer er et eksotisk rejsemål i Caribien med en unik dansk historie. Her finder du caribisk stemning og romantiske hvide sandstrande. Vi finder rigtig god stemning blandt de lokale som lytter til reggae og er klædt i smukke klæder.

Danskere bliver oftest utrolig godt modtaget på de Vestindiske øer og dette danner basis for en fantastisk ferie. Det kan anbefales at besøge alle øerne, mens du er her.

Der findes mange rejser til caribiske lande som alle har noget unikt at byde på, så hvorfor skal du lige vælge Dansk Vestindien? De caribiske rejselande har super strande, aktiviteter på land og på vand, lækre resorts og hyggelige hoteller. Men der er en unik grund til, at De Dansk Vestindiske Øer er det mest populære rejseland for danskere i denne region. Det er spændende at opleve, hvordan danske gadenavne, dansk mad og dansk arkitektur bliver fortolket i det tropiske klima, noget man ikke finder andre steder i Caribien. Øerne er et levende bevis på den danske rejselyst gennem tiderne.

Der er naturligvis flere grunde til at besøge øerne. Med få ord får du muligheden for at blande gode hoteller, billedskøn natur, rig historie, mangfoldig kultur, og muligheden for hurtigt og nemt at besøge tre forskellige øer.

Svane Rejsers Dansk Vestindien

Svane Rejser er eksperter i rejser til Dansk Vestindien og har mange års erfaring med at arrangere ture og rundrejser som oftest krydres med badeferie. Det er oplagt at kombinere rejserne med ophold på fastlandet i USA. 


Find din rejse til Dansk Vestindien

Vælg en kategori for at finde rejser af netop den type du ønsker.


Vejret

Oplev det tropiske klima i Dansk Vestindien

Klimaet i dansk Vestindien er tropisk, med lette briser, der gør selv de varmeste dage behagelige. Temperaturen ligger mellem 24-30 grader året rundt og med havtemperaturer mellem 25-28 grader. 

Den tørre sæson ligger fra november måned til april, som også er højsæson for besøgende. Her er der gennemsnitlig 8-9 timers solskin om dagen.

Den våde sæson er fra maj til oktober måned, men regnen kommer ofte i kortvarige og kraftige skyl. Antallet af solskinstimer er stadig højt, og ligger på omkring 7-9 timer dagligt.

Orkansæsonen ligger fra juni til og med oktober. Den største risiko for orkaner ligger i august, september og oktober, hvor der har været flest registrerede storme og orkaner.
 


Indkvartering

Vælg mellem et hav af indkvarteringsmuligheder

Der findes et hav af forskellige overnatningsmuligheder på De Dansk Vestindiske øer. Generelt er standarden en anelse lavere end de øvrige Caribien og man skal være ude i god tid for at præcis det hotel som man ønsker sig:

Familiedrevet hoteller:

Familiedrevet hoteller er en af de mange slags overnatningsformer der findes på de tre gamle danske øer. Disse hoteller er ofte mindre og hyggelige hoteller og det fortrukne valg for mange af vores rejsende. Hotellerne varierer i både størrelse og standard.

Hoteller:

De mere klassiske hoteller varierer både i størrelse og standard og har ofte morgenmad inkluderet. På hotellerne kan man ofte købe udflugter, taxakørsel og transporter til de øvrige øer.

Lejligheder:

En anden meget populær overnatningsmulighed er lejligheder. Disse er især populære blandt børnefamilier og dem som bor i længere tid på destinationerne.

Resorts:

De mange forskellige resorts tilbyder deres gæster en "total oplevelse". På resortet finder man som regel både strand, pool, små butikker, diverse aktiviteter og underholdning, SPA og ofte kan man tilkøbe "all inclusive" - så både mad og drikke også er inkluderet. Man behøver næsten ikke at forlade området. Vælg er resort hvis I bare ønsker total afslapning i dejlige omgivelser.


Områder

Vælg mellem mange spændende destinationer på Dansk Vestindien

St. Thomas

På rejser til St. Thomas i det tidligere dansk Vestindien kombineres øens naturlige skønhed med en livlig atmosfære. US Virgin Islands hovedstad, Charlotte Amalie, ligger på St. Thomas og har en af de smukkeste naturlige havne i Caribien, men det er også den mest besøgte. I Charlotte Amalie er der mange muligheder for at shoppe, gå ud at spise eller opleve et livligt aften liv. Har man lyst til at være mere aktiv, er der gode muligheder for dykning, windsurfing, sejle i kajak mm. Magens Bay på St. Thomas er ved flere afstemninger valgt til en af de smukkeste strande i Caribien.

Highlights:

  • Magens Bay Stranden - som er en af de smukkeste strande i verden
  • Besøg den hyggelige Charlotte Amalie by
  • Tag med på en af de utallige bådture
  • Tax-free shopping
  • Zip-line i trætoppene over St. Thomas 

St. Croix

Rejs til St. Croix, som er den største af øerne i det tidligere Dansk Vestindien. Naturen på St. Croix er formidabel idet øen tilbyder kridhvide sandstrande, frodig regnskov og grønne lunde. Øen er på størrelse med Møn, og ligger langt væk fra de to andre øer, St. Thomas og St. John. St. Croix er en af de eneste øer i De Små Antiller, der er helt omgivet af det Caribiske Hav, som gør farvandet lidt varmere, roligere og mere tropisk end andre steder. Koralrev tiltrækker en bred vifte af havliv og det rolige, blide farvand er indbydende til svømmere, snorklere og dykkere i alle aldre.

Highlights:

  • Besøg den smukke Buck Island
  • Tag på vandretur ved Point Udall
  • Besøg en gammel sukkermølle og mærk historiens vingesus
  • Lær mere om rom og rommens historie på Cruzan rom destilleriet

St. John

Rejs til St. John, som er den mindste af de tre øer i Dansk Vestindien, men også kendt som den smukkeste med nogle af Caribiens smukkes strande som f.eks Trunk Bay, Cinnamon Bay and Maho Bay. 

2/3 af øen er dækket af en frodig nationalpark, der giver rig mulighed for at vandre. Der er over 20 vandre-ruter, hvor du selv kan tage ud at udforske i den smukke nationalpark. De to byer på St. John, Cruz Bay og Coral Bay er to meget forskellige byer. I Cruz Bay er der rig mulighed for at shoppe og spise på gode restauranter. Coral Bay er en meget scenisk by og har det højeste punkt af de tre øer. Ønsker man at udforske øen fra under vandet så er der gode muligheder for at dykke i bl.a. Trunk Bay.

Highlights:

  • Tag på oplevelse i den smukke natur
  • Strand-hop nogle af øernes bedste strande
  • Oplev noget af den bedste dykning og snorkling
  • Hike til den smukke Waterlemon Cay

Praktisk info

Gode råd til Dansk Vestindien

Amerikanerne er et meget venligt folkefærd, som elsker deres land og ikke mindst at vise det frem. Nyd oplevelserne og de kulturelle forskelle med et smil, så går rejsen nemt.

Det officielle sprog er engelsk, men mange taler også spansk.

Landet er en føderal konstitutionel republik med en præsident. 
USA har ingen officiel religion, den mest udbrede er dog kristendom. 

Visum og vaccinationer

De Dansk Vestindiske øer er en del af USA, hvorfor at reglerne for indrejse i USA også er gældende her:
Har du et dansk pas skal du ikke have visum for de første 90 dage, men du skal have en elektronisk forhåndsgodkendelse kaldet ESTA – denne gælder i to år, fra ansøgningen godkendes.

ESTA ansøges her: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
Dit pas skal være gyldigt under hele opholdet og minimum 6 måneder efter udrejsen (hvis du skal på cruise). 

Det er vigtigt at du kontakter egen læge og få råd og vejledning om vacciner til rejsen.

Officielle helligdage i Dansk Vestindien:

  • 1/1 - Nytårsdag
  • 6/1 - Helligtrekongersdag
  • 27/3 - Memorial Day
  • 31/3 - Transfer Day
  • 19/6 - Organic Act Day
  • 3/7 - Dansk Vestindisk Frigørelsesdag
  • 4/7 - USA`s uafhængigheds dag
  • 24/7 - Hurricane Supplication Day
  • 14/10 - Columbus Dag og Puerto Rico venskabsdag
  • 17/10 - Virgin Islands Thanksgiving (Hurricane Thanksgiving)
  • 11/11 - Veteranernes dag
  • 25/12 - Juledag
  • 26/12 - Første juledag (Boxing Day)

Valuta

I Dansk Vestindien bruger man amerikanske dollars (USD). Hæveautomater (ATM) findes i byerne.

Kreditkort kan bruges stort set alle steder.

Valutakurs (sep. 2016): 1 USD = 6,7 DKK 

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge i USA. Som udgangspunkt giver man 10-20% af regningen på restauranter, caféer og barer. Til guider giver man typisk også drikkepenge.

Det er også kutyme at man giver til bellboys, rengøringspersonalet på hotellet, massører og andre personer i servicebranchen. I USA fungerer drikkepengene som en del af lønnen og ikke som en ekstra bonus, som vi kender det i Danmark. Derfor er drikkepenge en vigtig del af betalingen for den ydet service, og det er vigtigt at man husker det.

Hvad koster det?

Priserne afhænger selvfølgelig af de steder og byer man besøger og jo flere turister der er, des højere er priserne. Dette er blot for at give en idé om prisniveauet.

Elektricitet

I USA benytter man 120 volt og stikkene er flade. Derfor skal I sørge for at have en adapter med på rejsen, hvis I har brug for at oplade kameraer, telefoner eller andet elektronisk udstyr.

Vand

Vandet fra hanerne i USA er ikke altid drikkeligt. Spørg på hotellet eller køb vand på flaske, hvis I er i tvivl. Man kan typisk sagtens bruge vandet til at børste tænder.

Tidszone

Der er 6 timers tidsforskel (sommertid) mellem Danmark og Dansk Vestindien, dvs. når kl. er 12.00 dansk tid er den 06.00 på de vestindiske øer. Når vi har vintertid i Danmark, er der 5 timers tidsforskel.

Internet

Der findes mulighed for at komme på nettet på langt de fleste hoteller. På de største hoteller er der også WIFI på værelserne.

Transport

Offentlige busser
Der kommer busser på alle 3 øer til omkring 1 USD, til nogle områder. Busserne er dog ikke særlig punktlige og anbefales derfor ikke hvis man har travlt eller skal være et bestemt sted, på et fastlagt tidspunkt. Der kører bus fra lufthavnene til Christiansted, Frederiksted og Charlotte Amalie.

Vandfly
Mellem Charlotte Amalie på St. Thomas og Christiansted på St. Croix, går der dagligt omkring 13 vandfly. De starter op efter kl. 7 og sidste fly er omkring kl. 16. Turen tager omkring 20 minutter, og er en nem måde at komme mellem øerne på.

Taxa
Tag altid med officielle taxaer med licens. Disse kan kendes på lampen på toppen af bilen, som indikerer om taxaen er ledig eller ikke, samt chaufførernes licens i forruden. Nogle taxaer samler flere passagerer op, men det er muligt at få private taxaer. Taxaerne på øerne kører ikke med taxameter, men derimod faste priser pr. person og alt efter destination, fastsat efter taxaselskabet. Det anbefales dog altid at aftale en pris, inden man sætter sig ind i taxaen. Taxaer findes særligt ved hoteller, havne og seværdigheder, samt nogle af de store strande, men de er generelt nemme at finde.

Værd at vide

Med et smil og almindelig høflighed kommer man langt. Alligevel får I her et par tips med på vejen:

  • Amerikanerne er generelt meget patriotiske så tænk over, hvad I siger.
  • Samlehæfter med tilbud og rabatter kan findes mange steder, de såkaldte Coupons kan give adgang til store besparelser på både aktiviteter og indkøb.
  • Alkohol må ikke nydes i offentligheden og man må ikke have øl ved førersædet.
  • Der er nultolerance for spirituskørsel.
  • Man kører i venstre side på øerne
  • Det er ikke alle der kan lide at få taget billeder. Spørg altid først.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Modtag gode tilbud og nyheder!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste rejsetilbud først!