• Dansk
  • Norsk
  • Dansk
  • Norsk
  • +45 3535 5345
  • 09:00-17:00
    (fre 09:00-16:30)
Cuba Sommer Single

Rejse til Cuba for singler i sommerferien

Cuba Sommer Single rejse - med dansk rejseleder

OBS: AFREJST - Lignende rejse lavet for næste sommer! Hold øje her på siden for de nye datoer.

Efter vores populære rejse Cuba Single, med afgange i marts måned, sætter vi nu en dejlig tur op til sommer. Denne rejse kombinerer ophold i den spændende hovedstad Havana, med den smukke Trinidad by og afsluttes med et ophold ved Varaderos kridhvide sandstrande. Undervejs gør vi også stop i Playa Larga, også kaldet Svinebugten, samt et kulturelt stop i Santa Clara for at besøge Che Guevaras mausoleum. Rejsen foregår i et roligt tempo – vi skal både have tid til at opleve, nyde, fordybe os, slappe af og have det sjovt i hinandens selskab.


På rejsen skal vi i Havana og Trinidad på privat på casa particulares og i Varadero skal vi bo på en all inclusive resort. Alle overnatninger er i enkeltværelser.

Vi har en rigtig spændende udflugt inkluderet i Havana, hvor vi både skal ud at køre i amerikanerbil og vandre rundt i Havanas gader. I samarbejde med vores danske rejseleder kan vi derudover også hjælpe med at arrangere udflugter - alt efter hvor meget du nu har lyst til at komme ud at opleve – vandreture, salsaundervisning, cubanske koncerter, sejlture, kulturelle udflugter, dase på stranden… Der er et hav af muligheder…

Vi glæder os allerede til at nyde tonerne af cubansk salsa musik, med et glas cubansk rom i hånden, under en stjerneklar caribisk himmel – skal du med?

kort til cuba casa single 

Rejsen til Cuba kort beskrevet:

Dag 1: Afrejse fra Danmark til Cuba, transport til vores overnatning i Havana
Dag 2: Havana - gåtur i det gamle Havana og en tur i amerikaner bil 
Dag 3-4: Tid til at udforske Havana
Dag 5: Transport fra Havana til Trinidad med 2 timers stop i Playa Larga til svømmetur og frokost 
Dag 6-8: Dejlige dage i Trinidad
Dag 9: Transport fra Trinidad til Varadero med stop i Santa Clara
Dag 10-11: Badeferie i Varadero
Dag 12: Hjemrejse
Dag 13: Hjemkomst til Danmark

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Danmark - Havana t/r
  • Skatter, afgifter og brændstoftillæg
  • Forplejning ombord på de oversøiske flystrækninger
  • 4 nætter på Casa Particular i Havana i enkeltværelse
  • 4 nætter på Casa Particular i Trinidad i enkeltværelse
  • 3 nætter på Breezes Varadero i enkeltværelse
  • Morgenmad alle dage og all inclusive i Varadero
  • 3 x lokal frokost
  • Tur i gammel amerikaner bil og gåtur i gamle Havana
  • Stop i Playa Larga med svømmetur i naturlig pool
  • Stop i Santa Clara med besøg på Che Guavaras mausoleum
  • Al transport som beskrevet 
  • Visum til Cuba

Om at bo i casa particular:

Casa particular er privat indkvartering. Her vil vi altså bo hos en cubansk familie, som har et eller flere værelser som de udlejer. Alle casaer er forskellige i indretning og udformning. Nogle gange vil værelserne ligge centralt i huset eller lejligheden, andre gange vil værelserne ligge i en separat afdeling.
Værelserne er som udgangspunkt meget enkelt indrettet. I kan ikke forvente at der er aircondition på værelserne, men der vil som regel være en gulvventilator.
Badeværelset deles evt. med de andre udlejningsværelser. Der vil være sengelinned og små håndklæder på værelserne. Ønsker I at have et badehåndklæde anbefaler vi at I tager dette med hjemmefra.
I vil blive fordelt på flere forskellige casaer – som alle er knyttet til et ”hoved casa”. Det er fra denne ”hoved casa” I vil blive fordelt, med rejselederens hjælp, og nogle gange er det også her morgenmaden vil blive serveret. I vil på casaerne kunne bestille frokost eller aftensmad (mod ekstra betaling). Ifølge vores mange rejsende og ikke mindst os selv, er det mange gange de bedste måltider som bliver serveret i Cuba!

Nogle bureauer oversælger begrebet ved at skrive familiedrevne minihoteller, men man skal dog gøre sig klart at det ikke er hoteller, man bor altid privat.
Alle casaer er dog godkendt af den cubanske stat og af vores agent og er en hel unik chance for at få indblik i cubanske familiers livsstil, familiemønstre og indretning.
Det er en god ide at tage nogle små gaver med til jeres casaer – kuglepenne, tuscher, shampoo eller lignende.


Dagsprogram

Dag 1 Afrejse fra Danmark og ankomst til Havana

Vi rejser til Cuba fra Danmark den 30. juni og flyver til Havana. Vi ankommer og bliver i lufthavnen mødt af vores rejseleder og kørt til vores "kontakt Casa" i Havana by. Herfra bliver vi fordelt på vores forskellige Casa Particular. Casas Particulares, som på dansk betyder privat indkvartering, er den cubanske udgave af ”Bed and Breakfast”. Ved at bo på denne måde kommer vi i kontakt med cubanerne og det ”rigtige Cuba” og oplever hvordan livet er hjemme hos cubanerne. Morgenmad er inkluderet i vores overnatninger, men det er også muligt at bestille frokost og aftensmad her. Disse måltider er, i følge vores mange rejsende, nogle af de bedste måltider de har fået i Cuba.

Overnatning: Casa particular i Havana

Havana i Amerikanerbil

Dag 2 Havana - byrundtur

Efter morgenmad skal vi på en spændende tur rundt i Havana. Vi skal både gå rundt til de gamle pladser og smukke bygninger, hvor vi skal høre om historien og køre rundt i en af de ikoniske gamle amerikaner biler. Undervejs lægger vi vejen forbi en bank, hvor vi kan veksle/hæve penge, hvis vi ikke har nået dette i lufthavnen. I løbet af eftermiddagen spiser vi frokost på en lokal cubansk restaurant.
Efter frokosten har vi mulighed for at gå rundt og opleve mere af byen. Vi kan eventuelt tage hen til hotel Nacional, hvor vi kan slappe af i deres smukke have med flot udsigt over Maleconen. I haven kan man få de bedste piña coladaer (ikke inkluderet). 

Overnatning: Casa particular i Havana
Måltider: Morgenmad og frokost

Dag 3–4 To dage i Havana til fri afbenyttelse

De næste to dage i Havana er til fri afbenyttelse. Her er et hav af forskellige muligheder: Måske en dagstur til den frodige Viñales dal eller en tur i fodsporet på Hemmingway. Vil du hellere blive i Havana, kan vi tage en tur i de røde hop on-hop off busser og bl.a. besøge det gamle fort, som man kan se på den anden side af bugten. Der er også mulighed for at besøge stranden, som ligger lidt øst for Havana. En absolut sjov oplevelse er at besøge den store kirkegård El Colon – og evt. få en guidet rundvisning af en af de dygtige engelsktalende guider på kirkegården. Kirkegården oser af historie og har nogle virkelig imponerende gravsteder, som man ikke ser magen til ret mange steder. For dem som har lyst kan vi arrangere en salsaundervisningstime, så vi er klar til en sving om, - hvis vi vælger at tage til koncert en af aftenerne.

Overnatning: Casa particular i Havana
Måltider: Morgenmad

Playa Larga bugt

Dag 5 Transport fra Havana til Trinidad (320 km) med stop i Playa Larga

I dag skal vi videre mod den smukke Trinidad by. På vejen dertil gør vi et stop i den smukke bugt Playa Larga, også kaldt svinebugten. Her findes naturlig skabte pools, som vi skal bade i og nyde de smukke omgivelser. Her vil vi også spise en god frokost på et lokalt spisested inden vi hopper ind i bussen igen og fortsætter videre mod dagens endelig destination. Trinidad er helt unik - en helt utroligt velbevaret kolonial by, der med sine brostensbelagte gader, lave huse med farverige facader og bilfri centrum, danner rammen om mange timers slentren omkring. Om aftenen kan man finde flere små hyggelige spillesteder, hvor man kan nyde cubansk musik og kølige drinks i de varme caribiske sommernætter. Vel fremme i Trinidad, bliver vi mødt af vores lokale samarbejdspartner, som viser os vej til vores private indkvarteringer, hvor vi skal tilbringe de næste 4 nætter. Når vi alle er fundet os tilrette i vores casa’er, mødes vi og går samlet en tur ind til byen. Her finder vi en hyggelig restaurant og går måske ud om aftenen og nyder aftenlivet i byen.

Overnatning: Casa particular i Trinidad
Måltider: Morgenmad og frokost

Dag 6 Trinidad

Efter morgenmaden går vi samlet en tur rundt i byen og lærer mere om byens spændende historie. Her kan vi lægge vejen forbi nogle af de mange spillesteder, små markeder og måske besøge et af muserne der findes i byen.
Eftermiddagen og aftenen er til fri afbenyttelse, måske frister et besøg til den smukke caribiske strand Ancon – hvor en kølig dukkert og en smuk solnedgang kan nydes.

Overnatning: Casa particular i Trinidad
Måltider: Morgenmad

Dag 7-8 To dage i Trinidad

De næste to dage har vi til at nyde Trinidad by og de fine omgivelser. Vi kan tage en tur op til Topes de Collantes – de skønne bjerge, som omgiver Trinidad. Det er en fin dag med vandring og evt. en dukkert i vandfald eller hvad med en afslappende sejltur i katamaran med snorkelstop? Her kan også arrangeres cykelleje eller salsaundervisning. Igen er mulighederne mange – og helt op til hvad man nu har lyst til.

Overnatning: Casa particular i Trinidad
Måltider: Morgenmad

Smukke Varadero

Dag 9 Transport fra Trinidad til Varadero (270 km) med stop i Santa Clara

I dag går turen fra Trinidad mod Varadero. Vi kører tværs over landet og gør et stop i den historiske by Santa Clara. Her skal vi besøge Che Guevara’s mausoleum og høre om historien og revolutionen. Vi finder os et hyggeligt sted hvor vi skal smage på en lokal frokost, inden vi kører videre mod vores hotel.
Varadero er en 20 km. lang tange og er Cubas ældste ferie/bade destination. De første 5 km. består af Varadero by, som rummer små turistmarkeder, mindre butikker og restauranter. Stranden er helt fantastisk og løber langs hele tangen. Vi skal bo på Breezes Varadero som har all inclusive koncept, hvilket vil sige at alle måltider samt drikkevarer er inkluderet i prisen. Hotellet har et hyggeligt pool område og tilbyder flere gratis aktiviteter i løbet af dagen. Vel fremme kan vi nyde godt af hotellets all inclusive faciliteter og underholdning om aftenen.

Overnatning: Hotel i Varadero
Måltider: Morgenmad i Trinidad, frokost i Santa Clara og all inclusive i Varadero

Dag 10-11 Varadero

For morgenmenneskerne kan en tur ned på stranden tidligt om morgenen anbefales: Her kan man nyde synet af pelikanerne der dykker efter deres morgenmad. Ellers er dagene til fri afbenyttelse. Er man ikke til at dase hele dagen ved poolen eller på stranden, kan vi tage en tur i de røde hop on-hop off busser, som kører rundt på hele Varadero tangen. Her kan vi se det hele lidt ”for oven” – fra første etage i bussen eller vi kan tage en vandre tur rundt i Varadero by. Vi kan blandt andet besøge ”Josone Parken” – hvor de laver piña colader, som er i skarp konkurrence til dem på Hotel Nacional i Havana. Der er også muligheder for udflugter – måske en tur med katamaran ud til den ”Hvide ø” eller måske en snorkeltur ud til Saturn grotterne.

Overnatning: Hotel i Varadero
Måltider: All inclusive

Dag 12 Hjemrejse

Så er vi nået sidste dag på vores hyggelige tur rundt i Cuba. Vi har lige tid til en dukkert og de sidste indkøb, inden vi bliver hentet og kørt mod Havana lufthavn. Vi følges til Amstardam hvor vores veje skilles. En dejlig tur er nu slut – og vi vender hjem med bagagen fyldt af gode oplevelser og nye bekendtskaber – og hvem ved - måske vi ses igen en anden gang?

Måltider: Morgenmad

Dag 13 Hjemkomst til Danmark

Hoteller på rundrejsen (vejlende):

Havana: Casa Particular (privat indkvartering)
Trinidad: Casa Particular (privat indkvartering)
Varadero: Breezes Varadero

Der tages forbehold for ændringer i programmet.  


Priser & Datoer

OBS: AFREJST - Lignende rejse lavet for næste sommer! Hold øje her på siden for de nye datoer.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Danmark - Havana t/r
  • Skatter, afgifter og brændstoftillæg
  • Forplejning ombord på de oversøiske flystrækninger
  • 4 nætter på Casa Particular i Havana i enkeltværelse
  • 4 nætter på Casa Particular i Trinidad i enkeltværelse
  • 3 nætter på Breezes Varadero i enkeltværelse
  • Morgenmad alle dage og all inclusive i Varadero
  • 3 x lokal frokost
  • Tur i gammel amerikaner bil og gåtur i gamle Havana
  • Stop i Playa Larga med svømmetur i naturlig pool
  • Stop i Santa Clara med besøg på Che Guavaras mausoleum
  • Al transport som beskrevet 
  • Visum til Cuba

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillings- og rejseforsikring (kontakt os for tilbud)
  • Andre måltider end dem nævnt i rejseprogrammet
  • Diverse drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffører og lokalguide
  • Adm. og konkursdækning iht. Rejsegarantifonden (kr. 150,-)

Klar til at bestille, eller ønsker du mere information?

Ring på +45 3535 5345 eller Udfyld vores formular


Spændende Single Rejser

  • Cuba / Single rejser

    Cuba Casa Single

    Denne singlerejse kombinerer ophold i den spændende hovedstad Havana, med den smukke by Trinidad og afsluttes med et ophold på All Inclusive hotel...
    • Pris: 17.990,-
    • Dage: 13
    • Afrejse: 12. - 24. feb 2018
    • 3 fantastiske byer
    • Dansk rejseleder
    • Udflugt til Viñales
    • Enkeltværelse
    • All Inclusive i Varadero
  • Cuba / Single rejser

    Singlerejse til Cuba

    Denne populære Cuba rundrejse med dansk rejseleder er en kvalitetsrejse til dig der rejser alene og gerne vil dele dine rejseoplevelser med andre...
    • Pris: 16.990 kr.
    • Dage: 13
    • Afrejse: 1. - 13. november
    • Tobaksmarker og caribisk strand
    • Dansk rejseleder
    • Enkeltværelse med morgenmad
    • Tæt på kulturen i Casa
    • Udflugter i Havana, Viñales og Trinidad
  • Malta / Single rejser

    Malta Middelhavets Perle

    Singlerejse til Malta. Korsriddernes Ø er i sandhed en perle placeret midt i det skønne Middelhav, og her er fyldt med historie, smuk natur og...
    • Pris: 8.950 kr.
    • Dage: 8
    • Afrejse: 11. maj - 18. maj 2018
    • Direkte fly
    • Hotel i Maltas populære område St Julian's
    • Værelse med balkon
    • 4 udflugtsdage + maltesisk aften
    • Dansk Rejseleder
  • Cuba / Single rejser

    Singlerejse - Jul og nytår i Cuba

    Hold jul og nytår i Cuba med Single RejserTag til Cuba henover jul og oplev Cuba på 12 dageKombiner kultur og afslapning med denne rejse til...
    • Pris: 17.990,- UDSOLGT
    • Dage: 12
    • Afrejse: 23 dec - 3 jan
    • 3 fantastiske byer
    • Jul og nytår i Cuba
    • Enkeltværelse
    • Dansk rejseleder
    • Strand og all inclusive i Varadero
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Modtag gode tilbud og nyheder!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste rejsetilbud først!