Lisbeth Alcover Chulvi

Jeg hedder Lisbeth Alcover Chulvi. Mine lidt kringlede efternavne kommer af, at jeg tidligere har været spansk gift. Mine drenges far bor i Valencia i Spanien, så helt naturligt har jeg rejst meget til Spanien. Jeg har tidligere arbejdet for Den Spanske Stats Turistbureau i København, hvor jeg bl.a. deltog i rejser med rejsebureauer og journalister for at vise Spanien frem.
Jeg har et lille hus i Massamagrell, som er en landsby lidt udenfor Valencia, som jeg holder meget af. Den ene af mine 2 hunde er en gadehund, jeg fandt på gaden i Massamagrell et år, jeg var på ferie med mine børn. Hunden hedder Vale, for på spansk kan man sige Vale o no vale, vale som løst oversat betyder Skal vi gøre det eller ej, jo vi gør det – og det var præcis, hvad vi gjorde med Vale.

Mine top 5 rejseoplevelser

Granada, Spanien. Simpelthen en så skøn by med alle de små pladser, hele universitetsstemningen og så naturligvis Alhambra

Valencia, Spanien. Det er jo mit andet hjem, som jeg kender ud og ind. Jeg elsker ”floden”, som i dag er et kæmpe parkanlæg, der snor sig igennem byen og havnepromenaden og de mange appelsinlunde lige udenfor byen.

Barcelona, Spanien. Barcelona er skøn, fordi den har den helt rigtige storbystemning – også fordi byen tør lidt mere, og fordi der er så meget kunst.

Chiang Mai, Thailand. Nu er det efterhånden mange år siden, jeg var i Chiang Mai, men jeg husker byen som virkelig skøn og afslappet og det perfekte sted at trekke fra.

Paris. Caféerne, parkerne, konditorierne – Paris er for mig sansernes by – og jeg elsker det.

En sjov rejseoplevelse

I 2006 var jeg blevet booket af et dansk firma til at deltage på den store IT-messe i Barcelona. Jeg havde fundet mig en lille hyggelig lejlighed på 4. sal i det skønne Barceloneta-kvarter og var ankommet sent lørdag aften. Messen startede mandag. Da jeg er klar til at tage af sted søndag morgen, er bilen væk!! Til gengæld er der sat et stort klistermærke på fortovet, hvor bilen holdt tidligere. Bilen er blevet bugseret væk – fordi jeg ikke havde en p-tilladelse til området.

Så jeg suser afsted mod politiets opbevaringskælder. Ved skranken sidder en meget ældre politimand, der ser ud, som om han tæller timerne til pensionsalderen. Han siger, at når bilen ikke er min (det var min spanske svigerfars bil), skal ejeren af bilen faxe bilens registreringspapirer, før bilen kan udleveres. Det er jeg ikke så vild med, for dels vil jeg meget nødigt have, at min svigerfar finder ud af, at jeg er skyld i, at hans elskede bil er blevet bugseret bort, dels vil min svigerfar ikke ane, hvor i landsbyen, der er en fax – og slet ikke på en søndag, så nu er gode råd dyre.

Jeg laver de største og mest bedende øjne, jeg nogensinde har leveret, siger mine 7 gloser på valenciansk (som minder meget om katalansk, som er lokalsproget i Barcelona) og minder politimanden om, at det jo snart er paellatid for både ham og min svigerfar, og at min svigerfar er en sød ældre landsbymand, der intet ved om faxmaskiner. Miraklet sker. Politimanden bliver godheden selv, kikker på sin liste over indleverede biler, og siger, at bilen endnu ikke er færdigregistret – så ”denne ene gang” kan jeg tage bilen – men så skal jeg også skynde mig, før han fortryder. Det kan nok være, at jeg fik fart på – og jeg fortalte aldrig min svigerfar om episoden.

En fortælling om et kulturmøde

Da jeg som 20-årig boede i Valencia, kendte jeg en masse andre danske au-pair piger. I påsken holdt vi naturligvis påskefrokost, og en af pigerne havde fået tilsendt en snaps. Vi havde vores faste barer, hvor vi plejede at kikke forbi i weekenderne. Så da påskefrokosten var slut, tog vi flasken med for at vores bartendervenner kunne smage den gode danske snaps. De 2 første steder blev folk simpelthen så forskrækkede over smagen, at de nærmest blev sure, så vi valgte, ikke at dele resten med spanierne. Snaps er ikke lavet til spanske smagsløg.

Hvor rejser du oftest hen?

Jeg rejser næsten altid til Spanien. Da mine drenge var små, kombinerede jeg afleveringen af børnene til deres far med lidt alenetid/solferie til mig.
Og så kan jeg rigtigt godt lide at rejse hen, hvor jeg kan forstå, hvad folk siger, og jeg kan snakke med alle. Så Spanien er klart mit favoritland.

Hvem rejser du oftest med?

Da jeg var barn rejste jeg 2 – 3 gange om året – altid med mine bedsteforældre. Mine forældre arbejdede meget, så det var rart at rejse med mine bedsteforældre. Vi rejste næsten altid til Mallorca eller Costa del Sol, så det var i virkeligheden nok helt tilbage til dengang, at min glæde for Spanien blev vakt.  De seneste mange år har jeg rejst med min mor og mine drenge. Enkelte gange har jeg dog også været på ferie med en god veninde og hendes børn eller singler med børn.
De seneste 3 rejser har blot været mig og min yngste søn.

Hvilke anbefalinger har du?

Jeg er typen, der ikke planlægger ret meget før afrejse. Jeg vil så nødigt have lagt en plan, som gør, at jeg ikke kan stoppe op og nyde øjeblikket, hvis jeg pludselig oplever noget skønt.