Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra Danmark og ankomst på Barbados
I rejser om morgenen til Barbados, og efter en mellemlanding med lufthavnsskift, lander I samme aften på den lille caribiske ø og er klar til nogle afslappende dage i troperne. Efter indrejse-procedurer og bagageafhentning, finder I en taxa og tager den korte tur til jeres hotel.
Hotellet ligger direkte på Dover strand, i gåafstand til det populære St. Lawrence Gap med butikker og spisesteder. Fra maj til december er det muligt at se de flotte Hawsbill skildpadder lægge æg på samme strand.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Southern Palms Beach Club and Resort
Dag 2 – 10 Tid til at opleve Barbados på egen hånd
Dagene på Barbados har I på egen hånd. Brug dagene på afslapning på de fine, hvide strande, guidede ture eller taxfree shopping. Barbados byder på rigelige mængder af aktiviteter, så der er noget for alle. Besøg det kendte romdestilleri Mount Gay Rum, som stammer helt tilbage fra 1703, og smag den gode rom. Tag til Harrison´s Cave, en af øens vidundere, hvor grotten er fyldt med krystalliserede kalksten og dybe pools med krystalklart vand. Caribiens mest velbevarede sukkermølle står på den nordøstlige del af øen, og fra december til april kan man se en demonstration af, hvordan sukkerrørene presses.
Er I mere til naturoplevelser, kan I tage forbi Flower Forest, hvor stierne snor sig mellem træer og blomster 230 meter over havets overflade. I kan også tage til Welchman Hall Gully Tropical Forest, som i perioder har guidede ture.
Hvis I vil snorkle, er der også mange muligheder for spændende oplevelser under havoverfladen. Der findes store og små katamaraner, som kan tage jer ud på det blå hav.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Southern Palms Beach Club and Resort
Dag 11 Hjemrejse
Til aften rejser I hjem. I kan stadig nå at få en dukkert i det Caribiske Hav og måske finde de sidste souvenirs.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Dag 12 Hjemkomst i Danmark
I lander hjemme i Danmark om aftenen efter en mellemlanding og lufthavnsskift.