Dagsprogram
Dag 1 Havana
Velkommen til livlige Havana!
Den første dag starter i Havana, hvor I ankommer om eftermiddagen/aftenen. Her bliver I hentet i lufthavnen eller tager selv en taxa til jeres hotel.
Overnatning: 4-stjernet hotel i Havana
Dag 2 Havana
En guidet spadseretur bringer jer rundt i den historiske del af Havana – også kaldet La Habana Vieja. Den gamle bydel kom på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1982. Den gamle atmosfære er stadig tilstede i byens gader. Senere besøger I Havana Club Rum Museum, hvor I nyder en svalende cocktail, inden I på egen hånd udforsker den gamle by.
Efter frokost ser I det nye og moderne Havana, før I spiser på en lokal restaurant.
Overnatning: 4-stjernet hotel i Havana
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 3 Havana – Viñales
Efter morgenmaden rejser I mod Viñales i det vestlige Cuba, en region som er verdenskendt for sin tobak. I besøger en cigarfarm, hvor I kan se, hvordan de lokale ruller de kendte cubanske cigarer Puros. Cueva del Indio er et andet fantastisk sted, som I besøger inden frokost.
I spiser frokost på Restaurant Palenque de los Cimarrones.
Overnatning: Casa particular i Viñales
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 4 Cayo Levisa
Denne dag tager vi på udflugt til den rolige ø Cayo Levisa nord for Viñales. Slap af på stranden med det hvide sand og svøm en tur i det Caribiske Hav. Hvis I har lyst til at udforske mere, kan I tage en bådtur rundt i området. I spiser picnic på stranden, inden turen går tilbage mod Viñales.
Overnatning: Casa particular i Viñales
Måltider: Frokost/picnic
Dag 5 Viñales – Cienfuegos
En af de smukkeste og mest livlige byer i Cuba venter forude – sydens perle Cienfuegos. Med sin gotiske, venetianske og neoklassiske arkitektur er Palacio de Valle en af Cienfuegos smukkeste steder. Her spiser I middag sammen i gruppen efter en guidet byrundtur.
Overnatning: Casa particular i Cienfuegos
Måltider: Middag
Dag 6 Cienfuegos – Trinidad
Denne morgen går turen mod den fascinerende by Trinidad, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. På vejen hertil besøger I først Cienfuegos botaniske have. I de koloniale tider boede mange af Cubas rige sukkerbaroner i Trinidad. Byen har en bemærkelsesværdig arkitektur og byder på sceniske kig til havet og bjergene. Palacio Brunet er et af de smukkeste palæer i byen og er nu hjemsted for Museo Mántico.
Overnatning: Casa particular i Trinidad
Dag 7 Trinidad
Efter I har spist morgenmad, starter dagen med en tur til naturparken El Cubano. Her vandrer I en kort tur i frodige omgivelser, og efter strabadserne kan I tage en kølende dukkert i vandfaldene i området. Resten af dagen kan bruges på egen hånd i byen eller på stranden ca. 12 km fra Trinidad. Om aftenen hører I cubansk livemusik på Casa de la Trova.
Overnatning: Casa particular i Trinidad
Dag 8 Trinidad – Camagüey
I dag rejser I til den koloniale by Camagüey. På vejen hertil stopper I i Sukkermølledalen udenfor Trinidad. I tager på en byrundtur i en cykeltaxa i Camagüey. Det er den optimale måde at se den labyrintagtige by på, som er bygget på den måde for at forvirre pirater igennem århundreder. Der er ikke planlagt yderligere aktiviteter denne aften, så I kan fortsætte opdagelserne på egen hånd.
Overnatning: Hotel i Camagüey
Dag 9 Camagüey – Bayamo
Den lille by Bayamo er en traditionsrig cubansk stolthed og en charmerende by at besøge. På en guidet tur rundt i den autentiske by nyder i stilheden og den fine atmosfære, inden I kører videre imod de smukke Sierra Maestra-bjerge.
Overnatning: Hotel i Bayamo
Måltider: Morgenmad
Dag 10 Bayamo – Sierra Maestra – Santiago de Cuba
Efter morgenmaden tager I på hikingtur (Comandancia La Plata) i bjergene, hvor I beundrer det spektakulære cubanske landskab. I gør stop ved det kendte El Cobre, der er et vigtigt sted for det cubanske folk og ligger på et bjerg med udsigt over dalen. I fortsætter rejsen i bus til Cubas livligste by Santiago de Cuba.
Overnatning: Casa particular i Santiago de Cuba
Måltider: Morgenmad
Dag 11 Santiago de Cuba
I dag tager I på en guidet gåtur gennem Cubas uofficielle hovedstad nummer to, Santiago de Cuba. I besøger blandt andet Castillo El Moro, en imponerende borg fra det 16. århundrede, og den fascinerende kirkegård Santa Ifigenia. Turen sluttes af på Plaza de la Revolucion, hvor I spiser frokost.
Overnatning: Casa particular i Santiago de Cuba
Måltider: Frokost
Dag 12 Santiago de Cuba – Baracoa
Fra Santiago de Cuba kører I langs den barske og vilde, cubanske kystlinje til den søvnige kystby Baracoa. Undervejs passerer I Pass la Farola og nyder den flotte udsigt herfra. Dagen slutter af med en gåtur gennem Baracoa by, og om aftenen er I på egen hånd og kan gøre, som I ønsker.
Overnatning: Hotel i Baracoa
Dag 13 Baracoa
I dag oplever I den frodige Humboldt-nationalpark. Her vandrer I, inden I besøger en lokal kakaofarm og sejler på den flotte flod Toa.
Overnatning: Hotel i Baracoa
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 14 Hjemrejse
I dag er sidste dag i Cuba, inden rejsen går hjemad. Vi kører jer til lufthavnen, medmindre I har valgt at forlænge rejsen med et ophold ved stranden.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Morgenmad og frokost og forplejning ombord på flyet
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.