Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København/Billund – Ankomst til Havana
Vi rejser fra Danmark om formiddagen, og efter en mellemlanding i Paris ankommer vi til Havana. Herfra starter to ugers rundrejse i Cuba.
Vi ordner indrejseprocedurer og henter vores bagage, hvorefter vi kører fra lufthavnen til vores indkvartering i Havana, hvor vi bor de næste tre nætter.
Overnatning: Hotel Inglaterra eller lign.
Dag 2 Havana – Køretur i gamle amerikanerbiler – Byvandring – Velkomstmiddag om aftenen
I dag er vores første dag i Havana, Cubas hovedstad. Morgenmaden spiser vi på vores indkvartering, og derefter starter vi dagen med en guidet byrundtur i Havana.
Som noget helt specielt har vi valgt en panoramisk byrundtur på een time i en af de gamle amerikanerbiler, som Cuba er så kendt for.
Herefter spadserer vi igennem det gamle historiske centrum af Havana, der er på UNESCO´s Verdensarvsliste over bevaringsværdige byer. Her besøger vi fire af byens kendte pladser og torve: Plaza de Armas, Plaza de la Catedral, Plaza de S. Francisco og Plaza Vieja, der alle er charmerende og velbevarede. Efter byvandringen spiser vi frokost på den kendte restaurant Bodeguita del Medio, hvor der er mulighed for også at nyde en drink (inkl. i prisen). Når vi har spist slutter vi af med lidt shopping i nogle af områdets mange butikker med kunsthåndværk.
Resten af dagen er til fri disposition indtil vi mødes igen om aftenen til en velkomstmiddag (inkl. i prisen).
Overnatning: Hotel Inglaterra eller lign.
Måltider: Morgenmad, frokost inkl. en drink og velkomstmiddag
Dag 3 Havana – Dagen er på egen hånd
I dag har vi dagen på egen hånd og kan udforske Havana, som det passer os hver især. Der er også muligheder for tilkøb af diverse udflugter, som bestilles lokalt. Kontakt rejselederen hvis der er interesse for udflugter.
I Havana er der flere muligheder for at se mange af byens attraktioner, hvis man har lyst til at lave den helt store sightseeing. Det kan også være, man bare har lyst til at slentre rundt i den gamle bydel og kigge på folkelivet eller slå sig ned på en café med en god kop kaffe eller en drink og nyde solen – eller skyggen, hvis det er blevet for varmt – mens det cubanske byliv udfolder sig omkring en.
Tiden er stået stille i Havana. Den gamle bydel er fuld af antikke bygninger med balkoner, mosaikker, frodige gårdhaver, mangfoldighed og leben i gaderne. Fem århundreders arkitektoniske traditioner med brostensbelagte gader, svajende palmer i en tropisk brise og et spændende bymiljø gør hovedstaden til et uimodståeligt rejsemål. Vi anbefaler jer varmt at slå jer ned på en af byens mange gamle pladser og bare nyde folkelivet, mens I nyder et glas rom eller en cocktail, som cubanerne er så kendte for. Her er masser at kigge på, og vi lover jer, at tiden ikke vil falde jer lang.
Overnatning: Hotel Inglaterra eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 4 Havana – Transfer til Viñales – Stop i Soroa og Las Terrazas undervejs
Efter vores morgenmad siger vi farvel til dejlige Havana og goddag til naturskønne Viñales i det vestlige Cuba. Undervejs stopper vi flere steder for at værdsætte naturen og strække benene. Vi besøger blandt andet en orkidé-have og et vandfald i Soroa og lokalsamfundet i Las Terrazas. Vi tager også en svømmetur i Rio San Juan efter vores frokost her, hvorefter vi fortsætter til Viñales.
Vel fremme her har vi resten af dagen og aftenen til fri disposition.
Overnating: Hotel i Viñales
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 5 Viñales – Rundtur i dalen – Besøg på tobaksfarm – Besøg i grotte
Dagen starter med morgenmad og bagefter tager vi afsted på en guidet tur rundt i Viñales-dalen. Her besøger vi tobaksmarker og drypstensgrotten Cueva del Indio. Vi ser også, hvordan de lokale bønder ruller en cubansk cigar. Turen går derefter videre til Dos Hermanas-dalen, hvor vi ser det imponerende bjergvægsmaleri Mural de Prehistoria, der viser bare en lille bid af evolutionens historie. Vi spiser frokost sammen (en drink inkl.) og har derefter resten af dagen på egen hånd.
Overnating: Hotel i Viñales
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 6 Viñales – Transfer til Playa Larga
Vi spiser morgenmad og kører derefter imod Playa Larga. På vejen oplever vi det smukke cubanske landskab, der naturligvis er helt anderledes end i omegnen af en større by som Havana.
Efter vi når frem, har vi resten af dagen og aftenen på egen hånd til at nyde stranden.
Overnatning: Hotel Playa Larga i Playa Larga
Måltider: Morgenmad og aftensmad
Dag 7 Playa Larga – Dagen er på egen hånd
I dag har vi dagen på egen hånd og kan udforske Playa Larga og området her omkring, som det passer os hver især. Der er også muligheder for tilkøb af diverse udflugter, som bestilles lokalt. Kontakt rejselederen hvis der er interesse for udflugter.
Vi kan også vælge bare at slappe af og nyde den lille by Playa Larga og byens skønne strande. Her kommer vi helt ned i gear, da byen ikke er så stor, og her lever de lokale livet helt anderledes end i hektiske Havana. Slap af på stranden og i det smukke Caribiske Hav eller tag på tur omkring byen. Det er helt op til en selv, hvad man har lyst til.
Overnatning: Hotel Playa Larga i Playa Larga
Måltider: Morgenmad og aftensmad
Dag 8 Playa Larga – Transfer til Trinidad – Stop i Punta Perdiz og Cienfuegos undervejs
Efter morgenmaden kører vi imod den smukke gamle koloniby Trinidad, der absolut er een af rejsens højdepunkter. På vejen stopper vi i Punta Perdiz, hvor der er mulighed for at tage sig en kølig dukkert i forbindelse med vores frokost her. Efter frokost fortsætter vi til den smukke by Cienfuegos, hvor vi bliver vist rundt i byen og hører om historien her, inden vi kører videre.
Efter ankomst til Trinidad er resten af dagen og aftenen til fri disposition. Vi anbefaler en tur på stranden eller en stille slentretur rundet i byen.
Overnatning: Casa particular i Trinidad
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 9 Trinidad – Udflugt til Sukkermøllernes Dal – Byrundtur i Trinidad
Vi starter dagen med en udflugt til Sukkermøllernes Dal lidt udenfor Trinidad. Her får vi et indblik i fortidens produktion af sukker, herunder hvordan produktionen foregik i det daglige med brug af slaver. Sukkermøllernes Dal er ligesom Trinidad på UNESCO’s Verdensarvsliste, og vi er således garanteret en smuk formiddag her.
Efter besøget i dalen kører vi ind til Trinidad by, hvor vi spadserer en tur rundt i byen. Vær opmærksom på at I har gode sko på, da gaderne mange steder er brolagt med gamle uregelmæssige brosten. Vi kommer igennem byens torv, Plaza Mayor, som er byens midtpunkt med liv og fest om aftenen. Vi besøger også et lokalt museum og baren La Canchachara, der er opkaldt efter en lokal cocktail. Vi smager på cocktailen, der består af rom, honning, citronsaft og isterninger.
Herefter er resten af dagen på egen hånd. Brug tiden godt her til at opleve denne smukke perle af en by, der som sagt er på UNESCO’s Verdensarvsliste grundet sin skønhed og særlige charme med maurisk inspirerede huse med kulørte vinduesgitre og røde teglsten. Her er bare en utrolig charmerende og unik stemning.
Overnatning: Casa particular i Trinidad
Måltider: Morgenmad
Dag 10 Trinidad – Dagen er på egen hånd
I dag er der mulighed for både at holde fri til at gøre, hvad vi har lyst til og bare opleve byen. Vi kan også vælge at tage på en udflugt lidt udenfor Trinidad (ikke inkl. – se længere nedenfor). Rejselederen er også behjælpelig med andre udflugter, som bestilles lokalt.
Trinidad er grundlagt som en af Cubas første bosættelser i 1514, og byen rummer i dag velholdte bygninger fra 1700- og 1800-tallet. Byen er en af verdens bedst bevarede koloniale byer, og det var Trinidad, som den spanske conquistador Hernan Cortés sejlede fra, da han begav sig til Mexico for at erobre mere land og på den måde udvide det daværende spanske imperium i den Nye Verden. Det er helt op til jer selv, om I vil gå på opdagelse i byen, i bjergene eller slappe af ved stranden. Der er masser af muligheder for både kultur og afslapning.
Bymidten er stort set bilfri, så det er en fornøjelse at slentre rundt i gaderne og kigge ind i de fine små gårdhaver med springvand og eksotiske planter og meget andet. Det er en spændende kulturhistorisk by med utallige smukke bygninger, og cubanerne forsømmer da heller ingen lejlighed til at tale om denne smukke lille by, som helt sikkert er en af Cubas sande perler.
Udflugt til Trinitopes – tag på trekking i bjergene. Pris kr. 380,- pr. person.
Denne udflugt er den ideelle tur til folk, der gerne vil ud at trekke, og som er i god form. Oplev naturreservatet Trinitopes i bjergene omkring Trinidad på en 6 km lang anstrengende vandretur. Vi kører først derop i en autentisk russisk terrængående lastbil. På vejen er der flere stop, bl.a. ved udsigtspunkter med fremragende panoramaudsigter og et andet sted, hvor vi hører om den cubanske kaffe og får smagsprøver.
Bagefter vandrer vi 3 km i tropisk skov og mindre kaffeplantager, hvor en guide beretter om naturen undervejs. I ser også et vandfald med pool, som I også kan svømme i. Her spiser i en lille frokost, inden I returnerer til Trinidad.
NB: Tag noget overtøj med til køreturen. Det er mere køligt end man tror at bevæge sig fra dalen og op i bjergene.
Bemærk
Dette er kun en udflugt for folk i god form!
Denne udflugt skal bestilles samtidig med, at rejsen bookes.
Turen er et tilkøb uden dansk rejseleder men med lokal guide. Der er andre deltagere med på turen end gruppen, man rejser med.
Overnatning: Casa particular i Trinidad
Måltider: Morgenmad
Dag 11 Trinidad – Transfer til Havana – Undervejs besøg ved Ché Guevara’s mausoleum i Santa Clara
Vi spiser morgenmad og tager derefter videre til historiske Santa Clara, som er byen, hvor det sidste store slag i den cubanske revolution fandt sted i 1958. Slaget blev ledet af Ché Guevara, og derfor ligger hans mausoleum netop her – og det ser vi naturligvis. Vi skal også se Tren Blindado, som er det togspor, hvor afgørelsen på revolutionen fandt sted. Togskinnerne blev ødelagt med en bulldozer, som du ser på stedet.
Herefter spiser vi frokost på en lokal restaurant, inden vi kører videre imod Havana.
Overnatning: Hotel Nacional i Havana
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 12 Havana – Afrejse fra Cuba
Vi kører til lufthavnen i Havana, hvor vi starter vores hjemrejse til Danmark. Undervejs har vi en mellemlanding, inden vi med kufferterne fyldt af oplevelser lander hjemme i Danmark.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Morgenmad og forplejning ombord på flyet
Dag 13 Ankomst til København/Billund
Vi lander hjemme i Danmark om formiddagen efter en spændende rundrejse i Cuba.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.