Vejret
Vinterhalvåret november til marts er den bedste tid på året at holde ferie i De Forenede Arabiske Emirater. Her er nemlig milde varmegrader og en lavere luftfugtighed end resten af året. hvor temperaturen alene ofte stiger til voldsomme varmegrader for en skandinaver, der ikke er vant til ørkenen. Her er dog stadig meget varmt. I sommermånederne er 40 graders varme overhovedet ikke usædvanligt.
Her regner meget lidt, og der er ofte sandstorme. Når det regner om sommeren, sker det oftest i bjergene. Badevandet er helt op til 33 grader, så det er ikke ligefrem den køligste dukkert du får, hvis du svømmer i havet. For at sige det på en anden måde: Det er simpelthen for varmt i Dubai om sommeren til, at man gider lave noget som helst, der ikke er i umiddelbar nærhed af en air-condition.
Den mest behagelige tid på året for skandinavere er vinterhalvåret. Her er det omkring 30 grader og med en lavere luftfugtighed. I februar og marts regner det mest – men når det er sagt, så er det altså ikke meget regn, der falder her. Når det endelig regner, så kommer regnen i korte og voldsomme regnskyl.