Krydstogt i Caribien er total afslapning væk fra ræset derhjemme
Her er både oplevelser, caribisk strand med sand mellem tæerne og udsigt over et solglimtende turkisblåt hav
Rejser til Caribien får altid humøret op – og især hvis I vælger at hoppe på et krydstogt væk fra december måneds kulde og mørke. På dette krydstogt sejler I med et af MSC Cruise’s topmoderne og nyeste skibe. De er alle kendetegnet ved at være elegante og stilfuldt indrettet, så I med det samme får en følelse af luksus og glamour fra det øjeblik, I træder ombord. Her er kælet for detaljen overalt, hvor I kommer rundt, og skibet er lækkert indrettet med alle de moderne bekvemmeligheder, I kan ønske jer.
Her er et stort udbud af sports- og fritidsaktiviteter, verdensklasse-underholdning med dygtige artister og performere – og hvis I er hele familien afsted, så er her ingen grund til, at børn og unge keder sig, for her er sjove klubber af mange slags for både børn og teenagere. På den måde er der garanti for, at ingen aldersgrupper kommer til at finde tiden for lang, når skibet er på havet – men derimod får det optimale ud af krydstogtet hele tiden.
Har I ikke været på et fuldblods-krydstogtskib af denne størrelse før, så kan I ikke andet end blive slået bagover af størrelsen og omfanget af skibet og dets mange muligheder for underholdning, kulinariske oplevelser og forkæl-dig-selv-oplevelser.
I flyver fra København og ankommer til Miami, Florida i USA, som er jeres starthavn for krydstogtet. Her har I en dag før og efter krydstogtet til at snuse lidt til atmosfæren i denne kendte millionby. Tag f.eks. til Miami Beach og tag det hele ind i Floridas badeby nr. 1.
Krydstogtet fortsætter herfra til solrige Caribien, hvor I stopper ved en stribe eksotiske caribiske øer med lange hvide strande og turkisblåt hav.
Surf’s up – skal du ikk’ med?
Rejsen kort beskrevet
Dag 1: Afrejse fra København – Ankomst til Miami
Dag 2: Dagen er på egen hånd i Miami – Checkin på krydstogtskib – Afg. Miami kl. 19.00
Dag 3: Til søs
Dag 4: Ocho Rios på Jamaica
Dag 5: Georgetown på Cayman Islands
Dag 6: Cozumel i Mexico
Dag 7: Til søs
Dag 8: Ocean Cay MSC Marine Reserve på Bahamas
Dag 9: Miami – dagen er på egen hånd
Dag 10: Miami – Afrejse til København
Dag 11: Ankomst København
Der tages forbehold for ændringer i rejseprogram på grund af vind og vejr og tilgængelighed af endelige kajpladser og ankerpladser.
Se detaljeret dagsprogram
Afrejser
Ring og hør nærmere
Priser
Inkl. flyrejse t/r, ophold i indvendig kahyt og hotelværelse i Miami før og efter krydstogtet fra kr. 9.890,- pr. person ved 2 personer i delt kahyt.
Inkl. flyrejse t/r, ophold i udvendig kahyt og hotelværelse i Miami før og efter krydstogtet fra kr. 10.895,- pr. person ved 2 personer i delt kahyt.
Inkl. flyrejse t/r, ophold i kahyt med balkon og hotelværelse i Miami før og efter krydstogtet fra kr. 11.980,- pr. person ved 2 personer i delt kahyt.
Vi anbefaler, at I som minimum vælger en udvendig kahyt, da det er den rette måde at opleve et krydstogt på.
Prisen inkluderer
- Fly København – Miami t/r
- Skatter, afgifter og brændstoftillæg
- Forplejning ombord på de oversøiske flystrækninger
- 1 stk. indchecket bagage pr. person (max 20 kg)
- 2 nætter i Miami på 3-stjernet hotel
- 7 nætters krydstogt
- Helpension alle dage på skibet
- Kaffe, the og postevand
- Fri adgang til swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter & teater ombord
Prisen inkluderer ikke
- Drikkepenge i USA hos MSC Cruises udgør normalt 12.5 USD pr. voksen pr. dag og 8 USD pr. barn (2-11 år) pr. dag. Børn under 2 år er gratis.
- Diverse udflugter
- Drikkevarer ombord udover evt. tilkøbte drikkepakke (dvs. kaffe, vand, øl, sodavand, vin, spiritus, minibar i kahyt og lignende)
- Spisning i specialrestauranter
- Afbestillings-forsikring & Rejseforsikring
- Adm. og konkursdækning iht. Rejsegarantifonden (kr. 150,-)
Lidt om krydstogtskibet MSC Seaside
MSC Seaside er et af den nyeste af de mange krydstogtskibe i MSC Cruises store flåde af skibe. Til at starte med kan man jo få styr på lidt tal omkring for at give jer en idé om størrelsen på dette kæmpeskib, der har alt, hvad du begærer som krydstogtgæst. Her står 1.400 besætningsmedlemmer klar til hver dag at give de 5.300 gæster ombord den topservice, som MSC Cruises er kendt for, så I får jeres bedste ferie. Når I er sultne, er der i alt 7 restauranter med hver deres tema og 16 barer ude og inde, hvor I kan slukke tørsten. Om aftenen er der også blandt andet casino og teater med diverse shows og plads til 950 siddende tilskuere.
Skibet har en unik promenade ud til havet, der løber hele vejen rundt om det 323 meter lange skib, så I kan altid finde en hyggelig krog med udsigt over det smukke Caribiske Hav.
Der tages forbehold for, at MSC Cruises i nogle tilfælde indsætter andre skibe.