Rejser til Tobago
Bo i privat villa tæt på kridhvide strande, snorkling og lækker caribisk stemning
Tobago er en del af øerne Trinidad og Tobago og ligger i det sydlige Caribien med kig til Sydamerika og er en af de caribiske øer, som hører til de mere uberørte og uspolerede. Her finder I gode muligheder for at dase på en kridhvid sandstrand, snorkle og nyde den caribiske stemning, som byder på både calypso, reggae og krydret mad.
På denne rejse bor I luksuriøst i jeres egen villa med tilhørende swimmingpool. Villaerne tilhører resortet The Villas at Stonehaven, som ligger i en lidt mere afsondret og rolig og fredfyldt del af Tobago, som ikke så mange kender til – ikke engang de lokale. Den pragtfulde strand, som Tobago er så kendt for, ligger tæt på med klart turkisfarvet vand og den mest pragtfulde udsigt ud over den tropiske skov.
The Villas at Stonehaven er velegnet både til kæresteferier og romantiske getaways, bryllupsrejser eller familie- eller vennerejser, hvor man gerne vil være sammen som i et sommerhus – men med en tand mere luksus oven i handlen. Hver villa har havudsigt med veranda med mulighed for at kravle ind i skyggen og egen swimmingpool. Villaerne er placeret i et frodigt tropisk og bakket landskab med masser af privatliv kombineret med al den luksus, man skal have i et luksus boutique resort af denne kaliber.
I kan naturligvis få maden bragt til jeres villa via room service, men hvis I trænger til at gå ud og spise på en restaurant, har The Villas naturligvis en lækker restaurant tilknyttet, hvor der både serveres lækre sundowner-drinks og tropisk kreolsk inspireret cuisine lavet af de bedste og mest friske råvarer.
Øens befolkning er en rig blanding af afrikanske, europæiske og indiske rødder, og hver kultur sætter sit præg på dagligdagen. Naturen og strandene er et af Tobagos højdepunkter, og her er gode muligheder for masser af oplevelser. I finder alt fra dykning, hesteridning og vandfald til kakaoplanter, summende kolibrier og farverige leguaner.
Rejser I fra marts til juni er det sæson for læderskildpaddernes æglægning. Det er et imponerende syn, som I aldrig glemmer.
Flere forskellige typer villaer at vælge imellem.
Se billeder fra villaerne og resortet her
Rejsen kort beskrevet
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Tobago
Dag 3 – 8: Tid på egen hånd med mulighed for udflugter
Dag 9: Afrejse fra Tobago
Dag 10: Ankomst til Danmark
Afrejse
1 – 2 gange om ugen
Pris
Fra kr. 19.990,- pr. person ved 2 personer i en villa.
Fra kr. 18.290,- pr. person ved 4 personer i en 2-værelses villa.
Prisen inkluderer
- Fly Danmark – Tobago t/r med British Airways
- Skatter, afgifter og brændstoftillæg
- Forplejning ombord på de oversøiske flystrækninger
- 1 stk indchecket bagage pr. person
- 1 nat på hotel i Gatwick lufthavn inkl. morgenmad, eks. Hilton Gatwick Airport
- 7 nætter i en one bedroom luxuxy ocean view villa i resortet The Villas at Stonehaven
- Egen pool og fantastisk havudsigt
- Daglig rengøring af personlig hushjælp
- Hver villa har bl.a. aircondition, kabel-tv, gæstebadeværelse, wifi og fuldt udstyret køkken
- 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
Prisen inkluderer ikke
- Lufthavnsskat på Tobago (TTD 110,- )
- Transfers
- Drikkepenge
- Enkeltværelsetillæg
- Afbestillings-forsikring & Rejseforsikring
- Adm. og konkursdækning iht. Rejsegarantifonden (kr. 150,-)