Dagsprogram
Dag 1 Ankomst til Denver
Ankomst til Denver International Airport. Her henter I jeres udlejningsbil og fortsætter derefter til jeres hotel. Denver har den urbane charme af en flittig by, kombineret med mystik og romantik, som i det gamle vesten. Placeret næsten en mil over havets overflade, var “Mile High City”, en af de første bosættelser, som ikke var nær vand eller jernbaner. Små forekomster af guld blev opdaget i Denver og førte mange ivrige lykkeriddere til byen, der grundlagde lejren, der senere blev til byen. I dag er Denver et blomstrende centrum for handel og finans og byen har mange gode museer.
Overnatning: Denver
Dag 2 Denver – Rocky Mountains National Park – Cheyenne 310 km.
Her til morgen tager I fra Denver og kører mod Rocky Mountain National Park. I Rocky Mountains skal I holde et vågent øje med det dramatiske landskab omkring jer. De store skove af fyr og gran og marker med vilde blomster omkredset af bjergene, giver nogle spektakulære udsigter. Rocky Mountain National Park er unik på grund af dens forskelligartede terræn, parken er hjemsted for et rigt dyreliv som elg, bjørne, hjorte, bævere, prærieulve, oddere, bighorn får, og en overflod af sangfugle. Trail Ridge Road, der skærer vest gennem midten af parken, er blandt de mest naturskønne veje i Amerika. Fortsæt til Cheyenne for jeres overnatning.
Overnatning: Cheyenne
Dag 3 Cheyenne – Hot Springs 410 km.
I dag kører I fra Cheyenne mod Hot Springs i South Dakota, der er berømt for sine helbredende varme kilder.
I Hot Springs kan I gå en tur langs Freedom Trail, en sti der løber langs bredden af Fall River, hvor I blandt andet kan gå under et vandfald. I byen kan de unikke butikker, gallerier, kaffehuse, boghandlere og restauranter besøges i de hundrede år gamle sandstensbygninger. Tag forbi togstationen fra 1890, som i dag er byens Visitor Information Center.
Den verdensberømte Mammut-site, afslører historiens gang lige foran jeres øjne. Udstillingen er den eneste udstilling af mammut fossiler i USA. I 1974 under opførelsen af et boligprojekt, kom byggeriet til et brat stop, da en traktorfører afdækkede en syv-fods stødtand. Palæontologer kunne hurtigt konkludere at arbejderne havde opdaget en 26.000 år gammel grav med colombianske og uldne mammutter. 52 er fundet til dato og der er opført et museum, hvor de fascinerende guidede ture forklarer, hvordan disse 10-ton mammutter, sammen med kameler, bjørne og gnavere, blev fanget i et stejlt hul og gradvist blev dækket til.
Andetsteds i byen, på Black Hills Wild Horse Sanctuary, kan I se vilde heste i deres naturlige omgivelser.
Overnatning: Hot Springs.
Dag 4 Hot Springs – Custer State Park – Mount Rushmore – Rapid City 120 km.
En kortere køretur venter jer i dag, men det bliver bestemt en dag med oplevelser, når I skal mod Rapid City. På vejen kan I vælge at besøge Custer State Park, den næststørste statspark i hele USA og den er et af de bedste steder til at se de amerikanske bisonokser. Fortsæt dagen mod Mount Rushmore for at se de fire ansigter hugget ind i klippevæggen. Bjerget er et imponerende syn og de fire mænd, som repræsenterer de første 150 år af amerikansk historie; George Washington, Thomas Jefferson, Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt er for evigt fanget i sten, som fædrene der grundlagde fundamentet for det USA, vi kender i dag.
I kan også overveje at besøge Crazy Horse Memorial, der er hjemsted for verdens største bjergskulptur. Crazy Horse Memorial fortæller historien om den store og patriotiske indianske helt, Crazy Horse, der døde i 1877. Ved monumentet er der et stort Welcome Center og teater, Museum of North America, det indianske Educational & Cultural Center samt indendørs og udendørs gallerier.
Nyd en overnatning i Rapid City, ikke langt fra de to imponerende monumenter.
Overnatning: Rapid City.
Dag 5 Rapid City – Wounded Knee Museum – Badlands National Park – Rapid City 260 km.
Denne morgen starter med en rundtur omkring Rapid City, inden turen går videre til Badlands National Park. Millioner af års vind, vand og erosioner har skabt utrolige spir, dybe kløfter og takkede bakker i Badlands National Park, som dækker mere end 244,000 hektar. Badlands National Park er en af de største beskyttede områder med græsprærier i USA og er hjemsted for mange arter af dyreliv, herunder bighornfår, bison, ræve og den truede sortfodsfritte. Antiloper og rådyr kan man ofte se langs vejbaner og er almindelige i picnic områder. Brug den første time til se parkens oplysende video og tour udstilling på Visitor Center. Derefter er I klædt godt på til at køre den 60 minutters korte rute ad ”Loop Road”, hvor I vil have mulighed for at se dyrelivet tæt på og indtage det smukke natursceneri hele vejen omkring jer. Fra Badlands kører I via I-90 til den historiske by Wall, for at besøge Wounded Knee Museum. Spis evt. frokost på Wollies, en lokal favorit restaurant, der ligger på vejen dertil. På Wounded Knee Museum giver udstillingen og fotografierne jer et billede af, hvad der virkelig skete på det berømte slag ved Wounded Knee. Dette museum tilbyder en autentisk fortælling af historien bag den legendariske massakre. Regn med at besøget kan tage et par timer, før I igen kører tilbage til Rapid City, hvor I igen skal overnatte.
Overnatning: Rapid City.
Dag 6 Rapid City – Billings 670 km.
En lang dag venter og vi anbefaler derfor at I tager tidligt afsted, da I har mange stop undervejs, som er værd at besøge. I siger farvel til Rapid City og kører mod den historiske by Deadwood i Black Hills. Denne gamle mineby er stadig lige så vildt af hjerte, som det var i 1800-tallet, når de fredløse, spillefuglene og revolvermændene gik gennem gaderne. Hele byen er et national historisk landemærke og et perfekt sted at slippe jeres indre lovløse fri!
Besøg et par af Deadwoods mere end 80 historiske spillesteder, inden I fortsætter til Devils Tower National Monument. Den næsten lodrette monolit, kendt som Devils Tower, stiger 1.267 fod over Belle Fourche floden. Mange af de nordlige indianerstammer kalder monumentet Bears Lodge, og det er et helligt sted for tilbedelse for mange amerikanske indianere.
I fortsætter videre til Little Bighorn Battlefield National Monument på vej til Billings. I ’National Monument Visitor Center & Museum’ er der udstillinger i forbindelse med slaget ved Little Bighorn. Slaget mellem 210 USA kavaleri under oberst George A. Custer omkom. Fortsæt til Billings for en overnatning. Billings er hjemsted for en række historiske bygninger, museer og har interessante sightseeing muligheder. Tag en spadseretur til Billings seværdigheder på egen hånd, eller tag på en af de lokale guidede ture rundt i byen.
Overnatning: Billings
Dag 7 Billings – Cody 170 km.
I dag går turen til Cody, hvor I kan besøge Buffalo Bill Historical Center. Dette unikke sted er faktisk fem museer samlet under et tag, og de giver et indblik i det vilde vest’s historie. Cody er den selvudnævnte rodeo hovedstad i verden og der er mange muligheder for at opleve rodeo i de rigtige western rammer.
Overnatning: Cody
Dag 8 Cody – Yellowstone 215 km.
Yellowstone venter og I kører fra Cody ind i parken.
Yellowstone var den første nationalpark i verden og har dannet rammerne for, hvordan mange andre parker er blevet udformet. En af de mest populære attraktioner i parken er gejseren Old Faithful. Den har navnet for sin forudsigelighed, når den ca. hvert 92. minut sprøjter vandet op i en 50 meter høj søjle. Yellowstone er rig på plante- og dyreliv. Her kan I møde bisonokser, prærieulve, elge og bjørne. Nationalparken rummer også en kæmpe sø, omkring 10.000 varmekilder og gejsere samt mere end 1.600 km vandrestier. I har det meste af dagen til at udforske et af de største naturvidunderne her i verden. Parkens mangfoldighed af attraktioner kunne have været taget fra mange forskellige steder i verden, men her er det hele samlet på ét sted. Se de hydro-termiske gejsere på tæt hold med de omfattende udsigtspunkter og træbroer, bygget over og omkring dem. Yellowstones dyreliv er spektakulær på grund af parkens afsides beliggenhed, og på grund af sin store størrelse kan dyrene vandre frit omkring i deres naturlige habitat. Elk, bisoner, elge og bjørne er blandt de hyppigste beboere i parken.
Overnatning: Yellowstone
Dag 9 Yellowstone – Grand Teton – Jackson Hole 195 km.
Tag først på opdagelse i den skønne Grand Teton nationalpark inden I kører til Jackson Hole. I kører væk fra Yellowstone og gennem Grand Teton Mountains passet på vej til Jackson Hole, Wyoming. Teton Range bjergkæden er 64 km lang og får gennemsnitlig et snefald på 4,8 meter om året. Grand Teton er med sine 4,197 meter den højeste top i bjergkæden. Udsigten over de ofte sneklædte bjerge er spektakulær. Stop ved en af de mange udkigspunkter eller søer og tag de mest fremragende fotografier. Fortsæt til Jackson Hole, hvor I kan slippe den indre cowboy fri, i byen der tidligere var en handelsstation for pelsjægere. Saloner på gadehjørnerne og autentiske kunstværker bringer det vilde vest til live. Besøg en lokal ranch til en lækker cookout og måske et Wild West Show. Guidede ture i området er tilgængelige på hesteryg eller i luftballon!
Overnatning: Jackson Hole
Dag 10 Jackson Hole – Salt Lake City 490 km.
Det vilde vest bliver lagt bag jer og I kører mod Salt Lake City. Mormonpionerer ledet af deres profet Brigham Young grundlagde Salt Lake City i 1847 og den største attraktion i byen er også det meget flotte Temple Square, hvor flere templer er opført. Der er gratis guidede ture på Temple Square, hvis man ønsker en lidt større indsigt i historien. Da den transkontinentale jernbane blev åbnet og ført igennem Salt Lake City, oplevede byen en stor vækst og den fik tilnavnet ”Crossroads of the West”. Salt Lake City var vært for vinter OL i 2002 og den olympiske park kan besøges, hvis man er interesseret. Salt Lake City har fået tilnavnet grundet den store saltvands sø, som ligger ved byen. Det er den største på hele den vestlige halvkugle! I overnatter en enkelt nat i Salt Lake City.
Overnatning: Salt Lake City
Dag 11 Salt Lake City – Arches – Moab 380 km.
I dag går turen videre til Arches National Park og byen Moab. Arches nationalparken har sit navn for de mange fritstående sandstensbuer. Antallet af buer varierer næsten dag til dag, da gamle buer smuldrer og nye dannes. Parken er et imponerende smukt syn, når man på tæt hold kan se, hvad erosionens imponerende kræfter har skabt. I overnatter i Moab i to nætter, som er et fantastisk udgangspunkt for aktiviteter og ture.
Overnatning: Moab
Dag 12 Canyonlands
Dagen er sat af til en dagstur til Canyonlands National Park, hvor I kan se flere hundrede meter ned til Colorado og Green-floderne, som slynger sig igennem de røde kløfter. Besøg The Needles distriktet i parken, der betragtes som den mest farverige sektion. Vandrer man til Needle Point bliver man belønnet med en formidabel udsigt. Der er forskellige måder at se parken på. I kan f.eks vælge at køre i ATV eller få en guidet tur på cykel. For de mere eventyrlystne, kan man whitewater rafte på floderne, der bestemt er det hele værd.
Overnatning: Moab
Dag 13 Moab – Denver 570 km.
I er nået til næstsidste dag i USA og denne dag venter der jer en længere køretur i bilen. I kører fra Moab og ørkenen tilbage mod Rocky Mountains og Denver. Har I tid, kan I besøge en af de mange bryggerier i Denver-område; mange af dem tilbyder ture og smagsprøver.
I ankommer til Denver, hvor I kan gøre de sidste shopping besøg på 16th Street Pedestrian Mall, en fodgænger promenade af rød-grå granit, der løber gennem midten af downtown. Her overnatter I i Denver på jeres sidste nat i USA.
Overnatning: Denver
Dag 14 Afrejse Denver
En dejlig rejse er nu ved vejs ende og I kører ud til lufthavnen, hvor udlejningsbilen afleveres inden I påbegynder jeres hjemrejse mod Danmark.
Dag 15 Hjemkomst til Danmark
Der tages forbehold for ændringer i programmet kan forekomme.