Q & A om visum til Cuba fra Danmark og andre lande
Her i Svane Rejser får vi dagligt henvendelser vedr. kravene til visum ved indrejse i Cuba fra Danmark eller fra andre lande som fx USA.
I denne blog forsøger vi at svare på de oftest stillede spørgsmål angående dette.
Skal jeg have et visum for at rejse til Cuba?
Ja, alle, der rejser til Cuba, skal have et visum!
Du kan købe et turistvisum hos os, uanset om din rejse til Cuba er købt hos os eller ikke.
Jeg skal rejse til USA og derefter rejse videre til et andet land (fx Mexico) med ophold i x antal dage. Herefter rejser jeg til Cuba. Hvilken type visum skal jeg bestille til min rejse?
Til denne rejse skal du bestille det almindelige turistvisum, da du ikke rejser ind i Cuba fra USA.
Kan jeg få sendt visum via mail?
Ja, Cuba er skiftet over til e-visa og vi kan udstede det.
Jeg er ude og rejse og har bestilt fly til Cuba, men jeg har ikke noget visum. Kan jeg få det sendt på mail eller med post til min adresse i udlandet?
Ja, men du kan risikere at skulle betale et gebyr ved hasteudstedelse.
Vi er flere i en gruppe, som rejser sammen, men vi har ikke samme adresse her i Danmark. Kan vi bestille visum samlet?
Ja, det kan I godt. Vi skal blot have information på alle deltagere. Er nationaliteten/passet ikke dansk, så skal vi gøres opmærksom herpå, da der er forskellige regler for udstedelse af visum.
Jeg sejler til og/eller fra Cuba, hvordan skal jeg forholde mig?
I dette tilfælde henviser vi til ambassaden for svar på spørgsmålet.
Cuba’s ambassade i Danmark:
Kastelsvej 19
2100 København
Tlf: 3940 1510
Email: embacuba@dk.embacuba.cu.
Åbingstider:
Mandag, onsdag og fredag 9 – 12.
Jeg skal rejse til Cuba fra USA med en mellemlanding i et tredje land (fx Cancun i Mexico) på samme flybillet (dvs. ikke 2 separate billetter). Hvilken type visum skal jeg bestille?
I dette tilfælde skal du kontakte den Cubanske og Amerikanske ambassade.
Jeg skal til Cuba fra USA med en mellemlanding i et tredje land (fx Cancun i Mexico) med en enkeltvejsbillet mellem USA – Mexico og en enkeltvejsbillet mellem Mexico – Cuba. Hvilken type visum skal jeg bestille?
I dette tilfælde skal du bestille det almindelige turistvisum.
Se alle vores rejser til Cuba her