Penge i Cuba – hvad skal du gøre?
Sådan regner du den ud!
Denne blog er en guide til dig, der står for at rejse til Cuba snart og gerne vil blive lidt klogere på valuta-systemet i dette skønne rejseland – eller også er du bare interesseret i at vide, hvordan det cubanske pengesystem hænger sammen.
Uanset hvad så har vi svarene til dig lige her!

Man skal ikke have læst eller hørt særligt meget om Cuba, før det går op for en, at det er et land med lige dele indviklet og fascinerende historie, der har snoet sig igennem århundreder lige siden kolonitiden, da de første conquistadores satte fødderne på cubansk jord.
Hvad skal jeg gøre ift. penge inden jeg rejser til Cuba
– og lige efter ankomst?
Du kan ikke gå ned i din bank eller et vekselkontor som Forex eller lignende for at købe cubansk valuta, inden du tager til Cuba. Det ligger de ganske simpelt ikke inde med.
Helt grundlæggende har du kun ‘en enkelt mulighed ift. penge i Cuba:
Kontakter: Du kan sørge for at veksle til kontanter i euros (EUR) eller dollar (USD) i mindre sedler, som du derefter tager med på din rejse til Cuba. Der er IKKE mulighed for at hæve penge i hæveautomater på Cuba.
Kontanter er billigere at bruge ved køb på Cuba, da cubanerne tager 3 % oven i købsprisen (transaktionsgebyr) , hvis du bruger dit hævekort på en bar, restaurant, forretning eller lignende. Men det er ikke alle steder der kan tage udenlandske kort, og i visse tilfælde kan der være et minimums beløb du skal handle for, inden der kan betales med kort.
Det er lidt smag og behag, hvor mange kontanter, man har det godt med at have på sig, men kontanter er jo i mange situationer lettere at have med at gøre.
Hævekort: Kort kan flere steder benyttes til at beale med i forretninger mm., men der kan IKKE hæves kontanter i automater i Cuba.
Vær opmærksom på at flere danske banker ofte helt rutinemæssigt spærrer Visa-kort, der bruges i Cuba. Så det kan være en god idé at kontakte dit pengeinstitut inden du rejser og fortælle dem, at du er på vej til Cuba – så minimerer du muligheden for at det sker.
Husk også at få åbnet den rigtige region på dit kort hvis du har begrænsninger på hvor i verden de kan benyttes. Tjek for en sikkerheds skyld op med din bank inden afrejsen.

Hvis du vælger at tage kontanter med hjemmefra, kan du – efter du er ankommet til Cuba – veksle dine medbragte kontanter veksle til den cubanske valuta CUP allerede i lufthavnen på et vekselkontor – et såkaldt CADECA – hvis du har lyst til det.
Men det kan godt være en dårlig ide, idet der oftest er en meeeget lang kø i lufthavnen for at få vekslet om, så hvis du overhovedet kan vente med at veksle til efter, du er tjekket ind på dit hotel, sparer du meget tid på den måde. Når du er tjekket ind på dit hotel, går du blot ned på gaden som det første og finder et vekselkontor, hvor du kan veksle dine medbragte kontanter.
Bemærk:
På nogle hoteller, som f.eks. Hotel Blau i Varadero, tager de ikke Visa-kort, men kun Mastercard.

Du kan dog komme ud for, at cubanerne kun kan give dig tilbage i CUP i tilfælde, hvor du betaler en mindre mængde kontanter, også selvom du har betalt i EUR. Sker dette er CUP gode at bruge til drikkepenge i f.eks. restauranter og taxaer, i madboder, på markeder og i de lokale butikker.
Kontanter i Cuba

Det sidste vigtige råd, som jeg skal give dig her på falderebet, og som du skal huske, INDEN du hopper op i flyet tilbage til Europa efter din ferie i Cuba og faktisk INDEN, du tager ud i lufthavnen for at flyve hjem, er følgende:
Det er forbudt at tage dine resterende lokal valuta, CUP, med ud af Cuba efter din ferie!
Du kan IKKE veksle dine cubanske penge tilbage til nogen som helst anden valuta uden for Cuba.
Vær også opmærksom på at du ude i lufthavnen i Havana ved hjemrejse højest kan veksle 300 CUP pr. person tilbage til euros eller anden valuta, og at du kun kan benytte euros eller anden udenlandsk valuta i lufthavnen.
Så der er altså ingen idé i at medbringe dine overskydende CUP til lufthavnen.
Nu er du klædt godt på til at rejse til Cuba med penge på lommen!
Ha’ en rigtigt go ferie i Cuba!
Se alle vores rejser til Cuba her



Nicolai jørgensen skriver
Hej. Jeg ville høre, hvor mange penge er normalt at bruge om dagen, vis man ikke har planlagt faste sove steder. Så på mad, hygge og overnatning.
Mvh Nicolai
Ditte Eisner skriver
Hej Nicolai.
Tak for dit spørgsmål. Det er jo meget individuelt hvor man vælger at bo og hvad man vælger at spise. Rejser man alene og skal betale for enkeltværelse så vil du på et casa particulares kunne få det helt ned til nogle hundrede kroner pr nat. Bor du på hotel så kan man (alt efter stjernerne på hotellet) ofte gange det med 2, 3 stykker. Maden er relativ billig og du skal nok regne med 8-25 EUR for et måltid. Alt anden aktivitet afhænger af hvad man vælger. Ofte giver det god mening at købe overnatninger, transport osv samlet gennem et bureau så man er sikker på at værelserne faktisk også er til rådighed når man kommer frem, da nogle (af de mere “snedige”) casa’er kan finde på at dobbeltbooke. Vi laver også basis pakkerejser til Cuba hvor man netop har sikkerheden i at bo ordenligt til små penge og have et sikkerhedsnet, men hvor man har frihed til at vælge til og fra på aktiviteter når man rejser rundt. Du er altid velkommen til at ringe til os på 35 35 53 45 eller sende en mail på kontakt@svanerejser.dk