Sådan laver du ægte mexicansk Guacamole

Opskrift på ægte mexicansk Guacamole:
Ingredienser:
- Avocadoer (2-3 modne): De skal være bløde, men ikke overmodne, for en silkeblød tekstur.
- Tomat (1 lille, fintsnittet): Giver en let sødme og saftig tekstur.
- Rødløg (¼ løg, finthakket): Giver et skarpt bid og kontrast til den cremede avocado.
- Koriander (en lille håndfuld, hakket): Tilføjer friskhed og en karakteristisk smag.
- Salt og peber (efter smag).
Fremgangsmåde:
- Finhak løg og tomater i en 1:1 blanding
- Hak koriander fint og tilsæt blandingen sammen med lidt salt og peber. Lad blandingen marinere i en times tid (hvis du har tid)
- Forbered avocadoen: Skær avocadoerne over på langs, fjern stenen, og skrab kødet ud i skålen. Mos avocadoerne let med en gaffel – det er vigtigt at bevare lidt tekstur.
- Tilsæt lidt friskhakket koriander og smag til med salt og peber.
Tips:
- Server guacamolen straks for den bedste smag og konsistens.
- Du kan med fordel tilsætte ekstra friskhed ved at presse lidt limesaft udover. Det kan med fordel gøres, hvis guacamolen ikke skal serveres med det samme. Kan du klare den stærkere version, så hak jalapeños eller den ønsket chili med i dippen.
Guacamole er perfekt, som dip til tortilla chips eller som tilbehør til tacos, burritos og andre mexicanske retter. Nyd den friske, rige smag, der balancerer cremeheden med en skarp, krydret note!
Del opskriften med en ven og inviter dig selv på en mexicansk middag – hvem ved, måske får I smag for mere og drømmer om at opleve Mexico i virkeligheden.
Din mexicorejse starter måske her: Mexico
Selvom mange danskere tilføjer hvidløg og creme fraiche til deres version af den populære dip, er hemmeligheden bag den autentiske smag af Mexico at holde det enkelt. Følg denne klassiske opskrift for at få den ægte mexicanske guacamole.
Skriv kommentar