Hvad spiser man på en rejse til Cuba?
Læs her en pescotar’s og en vegetar’s beretning om deres oplevelser med det cubanske køkken. Når jeg før i tiden har tænkt på caribisk mad, har jeg altid tænkt på det caribiske køkken som noget rigtigt lækkert og noget med frisk fisk og skaldyr med god og saftig smag, lækre eksotiske frugter og grøntsager i alverdens farver. Det stemmer også ganske godt overens med mange af øgrupperne i Caribien. Det har jeg også selv fået bekræftet på mine rejser til det område af verden.
Jeg har også rejst i Cuba et par gange, og det er helt sikkert et utroligt flot rejseland med en meget fascinerende historie. Og når man tænker på, at Cuba ligger i Caribien, så burde maden jo være lige så god her som i resten af Caribien. Der blev jeg desværre lidt skuffet, den første gang jeg var i Cuba i 2014. I denne blog vil jeg prøve at giver dig mit indtryk af det cubanske køkken på alle leder og kanter.
Mit første besøg i Cuba
Den første gang jeg rejste til Cuba, fik jeg inden rejsen beskrevet maden som kedelig og tør og uden ret meget smag, så jeg var egentligt meget godt forberedt på, hvad der ventede af kulinariske oplevelser eller skuffelser indenfor det cubanske køkken. Omvendt må jeg indrømme, at jeg havde svært ved at forestille mig, at det kunne være så kedeligt.
Da jeg så rejste derover, må jeg ærligt sige, at jeg ikke kunne være andet end helt enig i andre folks bedømmelse af madens kvalitet – eller mangel på samme. Det var ikke de mest spændende retter, jeg havde fået i mit liv. På denne rejse spiste jeg vældig mange bønner og ris, en smule grøntsager og på det tidspunkt også lidt kylling. Det var bare kedeligt.
De sidste par dage boede jeg på et all-inclusive resort i Varadero, og dengang var jeg i starten af 20’erne, så det var primært de gode drinks, der røg indenbords – dem har de til gengæld helt styr på i Cuba! Men buffeten på hotellet blev da afprøvet. Og selv om den var dårlig, var det dog næsten en fornøjelse endelig at kunne vælge mellem – for Cuba – så eksotiske ting som pizza og pasta og andet end ris.
Mit andet besøg i Cuba
Jeg havde så mange rigtigt gode oplevelser på Cuba den første gang, jeg var der tilbage i 2014, at jeg vendte tilbage til landet fire år senere.
Og jeg må sige, at når jeg ser tilbage på den rejse, så må jeg bare konstatere, at der på 4 år heldigvis kan ske meget på madfronten i et land, der ellers står stille på mange andre punkter. I dag er der helt sikkert langt større muligheder for nogle gode kulinariske oplevelser i Cuba. Det kræver blot, at du laver lidt research, inden du rejser hjemmefra.
Selvom jeg på denne rejse nummer to til Cuba var forberedt på madens kvalitet, havde jeg alligevel glemt, hvor slemt det kunne være og fortrød lidt, jeg ikke havde medbragt nogle müslibarer.
Morgenmaden er god
Da jeg var i Cuba i 2014, boede jeg på diverse hoteller stort set hele rejsen og morgenmaden her var ikke imponerende. På min rejse i 2018 boede jeg privat på et såkaldt casa particular i Havana – det som svarer lidt til et bed & breakfast.
Her blev morgenmaden serveret på tagterrassen i en buffet med mulighed for frisk tilberedte æg. For at være på den sikre side i forhold til dårlig mave, og fordi jeg generelt ikke er glad for mælkeprodukter, spiste jeg kun æg og frugt til morgenmad. Dog var der både ost, yoghurt og kødpålæg. Det var min første morgen i Cuba på min rejse nummer to hertil – og jeg må sige, at det startede rigtigt godt.
Frokosten derimod…
Frokosten den dag blev indtaget på den berømte bar/restaurant Bodeguita del Medio, der var stambar for den amerikanske forfatter og Cuba-elsker Ernest Hemingway. Og hvis jeg skal være ærlig – og det skal jeg jo – så fik jeg her det værste måltid på hele den rejse. Baren er en turistfælde. Ingen tvivl om det – men en fælde, som er værd at træde lige ind i på grund af stemningen, omgivelserne og menneskene på dette legendariske sted. Det er en bar/restaurant alle typisk besøger, når de er i Havana netop på grund af dens mytologiske rygte. Da jeg spiste der, fik vi tør fisk med ris og bønner og friteret kassava. Sidstnævnte rodfrugt var højdepunktet i den ret for den smagte til gengæld rigtig godt.
Om aftenen fandt vi en italiensk restaurant med kø udenfor. Det er jo som bekendt et godt tegn alle steder i verden – og det viste sig da også at holde stik i dette tilfælde. Her fik min veninde og jeg en klassisk svamperisotto, som egentlig smagte udmærket. Om italienerne ville være enige i det, må vi lade stå hen i det uvisse. De sendte også rigtigt mange pizzaer afsted fra køkkenet og ud til de mange borde, så måske det var restaurantens speciale.
Find de gode madoplevelser
Efter oplevelsen med den gode mad på den italienske restaurant, blev vores mål på rejsen at finde gode madoplevelser. Når du rejser ud i verden alene eller sammen med dine venner eller partner, så er god mad for de flestes vedkommende jo en stor del af fornøjelsen ved den samlede rejse. Det er den i hvert fald i min optik, og det er da også, hvad jeg hører fra mange andre, jeg kommer i kontakt med både privat og i mit arbejde som rejsekonsulent.
Jeg må sige, at resultatet efter min Cuba-rejse nummer to blev ganske pænt efter en rundrejse i landet på omkring 10 dage. Ud af 10 aftener med middagsmåltider, endte vi nok med at 7 gode middage og i sammenligning med min første rejse til Cuba, var det trods alt en massiv forbedring.
Vi valgte dog ofte at skippe frokosten, dels fordi appetitten ikke var den helt store på grund af varmen – og så havde vi tit spist en god morgenmad, så vi var mætte længe efter. Men også fordi det var en udfordring at finde frem til de gode frokoststeder, som vi ikke rigtigt magtede hver dag. Her havde det været smart at have haft nogle müslibarer eller lignende med hjemmefra lige som sidst, men det havde jeg ikke skænket en tanke til denne rejse, selvom jeg havde været i landet en gang før.
Streetfood – eller ej?
Gademad findes i Cuba, omend det ikke var noget, jeg selv rodede mig ud i at snage på. Typisk streetfood i Cuba er pizza, churros og andre søde frituresager – og ikke mindst den cubanske sandwich: Ost, skinke og en form for pulled pork.
Normalt er jeg eventyrlysten på madfronten og har da også vovet mig ud i at spise på snuskede vejsiderestauranter i Mexico uden problemer. Gademaden i Cuba tiltalte mig bare ikke, men det gjorde de farverige frugt- og grøntvogne til gengæld. Ranker af løg og hvidløg fristede på en måde, som jeg ikke før har set på denne måde. Især fordi jeg elsker grøntsager og fik så lidt af det i Cuba.
Det lykkedes os også at købe nogle kæmpestore avocadoer hos en af gadesælgerne, som vi senere spiste som et supplement til morgenmaden, og det var nogle af de bedste avocadoer, jeg længe har fået.
Snacks
I Danmark og de fleste andre lande er kiosker og supermarkeder lette at finde, når man lige pludselig føler sig lidt småsulten. Sådan er det ikke i Cuba. 7-Eleven er ikke lige om hjørnet, og et fyldt supermarked med madvarer på alle hylder er heller ikke sådan lige at finde – men det kan lade sig gøre at finde noget i butikker rundt omkring. Her kan du købe alt fra chips til chokolade og kiks og is. Og is var heldigvis en god oplevelse. Man skal bare først vide, hvor sådan en butik ligger, så det gør det hele lidt mere besværligt.
På gaden kan man købe peanuts og andre blandede snacks, som gadesælgere sælgere i små papirrør. Jeg købte på et tidspunkt nogle peanuts, og de var gode, men de hjemmelavede snackposer turde jeg ikke risikere.
Det kan derfor nogle gange være en god ide at medbringe dine egne snackbarer hjemmefra, hvis du er sådan en som mig, der tit trænger til et mellemmåltid, når jeg er gået lidt sukkerkold midt i varmen og alle de spændende oplevelser.
Hvad spiste vi så egentligt i Cuba?
Men hvad fik jeg så egentligt at spise i Cuba? Var der slet ikke noget, som var godt? Det sidder du sikkert og har lyst til at spørge mig om. Og svaret er blandt andet, at vi spiste fisk i lange baner. Og ris med sorte bønner, rigtig meget ris med bønner, for det er bare det tilbehør, der følger med alle retter, når man bestiller. Vi fik lækre omeletter hver morgen. Og masser af snackbananer ind imellem hovedmåltiderne. Og så fik vi nogle virkeligt lækre hummere, som jeg varmt kan anbefale at prøve. Du må også love mig at smage de friterede såkaldte plantain-bananer.
Det bedste måltid jeg fik på rejsen, var en aften, hvor vi spiste hummer på Hostal Camila i byen Cienfuegos. Her spiste vi ude på Punta Gorda i vandkanten med bølgeskvulp og behageligt lys. Hummeren var saftig og blev serveret med intet andet end bare ris.
Jeg har også hørt, at nationalretten Ropa de Viaja er god, men jeg har ikke smagt den, for jeg spiser ikke kød, så den kan jeg ikke sige så meget om.
Når vi gik ud at spise om aftenen, blev de gode spisesteder tildels fundet ved et tilfælde og dels med god hjælp fra guidebogen Lonely Planet og de sociale medier. Vi bookede som regel bord 1-2 dage i forvejen, for de gode steder er fuldt bookede stort set hver aften. Et par gange måtte vi også gå forgæves – og endte så et sted med mad, som ikke var så lækkert.
Selvom jeg og min rejsefælle som sagt har spist mad i Cuba, som ikke smagte så godt, så er vi heldigvis aldrig endt med et tilfælde af turistmave, som rigtigt mange jo får prøvet på en rejse til Cuba. Om det har noget at gøre med, at jeg kun spiser fisk og vegetarisk, skal jeg ikke kunne sige noget om.
God tur!
Skriv kommentar