FAQ
Svane Rejser
Svane Rejser er et dansk familieejet rejsebureau fra 1986. Vi laver alle former for rejser, så de passer til netop dit behov. Hos os er du og dine ønsker som kunde altid det vigtigste. Men vi siger naturligvis også til dig, hvis dine planer er urealistiske eller uhensigtsmæssige. Det kalder vi omhyggelighed og ærlighed. Vores rejsekonsulenter rejser alle selv jævnligt ud til vores destinationer for at være opdaterede, så vi kan sikre jer de bedste rejseoplevelser.
Læs mere om Svane Rejser her:
https://svanerejser.dk/om-svane-rejser
Fordi vi har et stort net af samarbejdspartnere over hele verden, tilbyder vi næsten alle typer af rejser, der passer til netop jeres behov uanset, hvor mange I er, f.eks.
- Rundrejser med dansk rejseleder
- Rundrejser med engelsktalende rejseleder
- Individuelle rundrejser
- Singlerejser
- Kør-selv ture
- Aktive rejser såsom cykelrejser eller vandreferier
- Badeferier
- Salsa-rejser
- Krydstogter
I forbindelse med din rejse arrangerer vi alt for dig til rejser i hele verden:
Fly, hotel, billeje, udflugter og specielle arrangementer.
Se alle vores rejser her:
https://svanerejser.dk/
Vi har mange ferierejser til hele verden for både individuelle rejsende og rejsende, som ønsker at være med i en rejsegruppe med enten dansk eller engelsk rejseleder. Og har du et specielt ønske, finder vi også ud af det.
Vi er specialister i rejser til Cuba, og har Danmarks største og bedste udbud af rejser til Cuba. Vores erfarne rejsekonsulenter kender Cuba og forholdene i landet bedre end de fleste, og vi har vores eget kontor i Havana for at være sikker på, I får den allerbedste rejseoplevelse.
Se alle vores rejser til Cuba her:
Se alle vores rejser her:
https://svanerejser.dk/
Det afhænger naturligvis af rejsen. På vores individuelle skræddersyede rejser er der naturligvis ingen rejseleder med. Men på vores grupperejser har vi et samarbejde med en stribe erfarne, meget vidende og yderst kompetente danske rejseledere.
Vi anbefaler altid at tage på rundrejse med en rejseleder, da de giver rejsen en uerstattelig merværdi og er med til at sikre autentiske oplevelser på alle vores destinationer i verden.
Svane Rejser’s kontor i Bagsværd er kun åbent for fysisk fremmøde efter aftale. Vi svarer naturligvis gerne på mail svane@svanerejser.dk alle dage i ugen, så skriv gerne til vores mail, hvis du vil i kontakt med os.
Vi har åbent på telefonen mellem kl. 10-15 i alle hverdage.
Vores mail er: svane@svanerejser.dk
Vores telefonnummer er: 35 35 53 45
Når du skal bestille en rejse hos Svane Rejser/SingleRejser har du flere muligheder; du kan ringe til kontoret på 35 35 53 45 og bestille rejsen hos en af vores rejsekonsulenter, du kan sende en e-mail til os med dine ønsker, så kontakter vi dig eller du kan bestille rejsen direkte via bestillingsformuleren på vores hjemmeside.
- Når rejsen er bestilt vil du modtage en ordrebekræftelse fra os, hvor din rejseplan og din faktura er vedhæftet.
- Åben fakturaen og se betalingsfristen for henholdsvis depositum på rejsen og betaling af restbeløb. Vær opmærksom på at du ved bestilling mindre end 10 uger (70 dage) inden afrejse skal betale hele rejsens pris på en gang.
- Et par uger inden afrejse modtager du afrejseinformation om din rejse, denne indeholder et afrejsebrev, dine flybilletter samt generel info om rejsen.
- Det sidste du har tilbage nu er at tage afsted og nyde din ferie med os.
SingleRejser
En singlerejse er en rejse, hvor du rejser i en gruppe sammen med andre folk der rejser alene, og hvor du kan dele dine oplevelser på turen med dine rejsefæller. I de sidste mange år er antallet af mennesker i Danmark, som rejser alene, steget hvert eneste år, og det har affødt idéen om at tilbyde rejser til de mennesker, som lever på denne måde.
Mange af os er trætte af også at tage på ferie alene. Her er SingleRejser et rigtigt godt alternativ til en måde at komme ud at rejse sammen med ligesindede.
Læs mere om konceptet for vores singlerejser her:
https://svanerejser.dk/blog/laes-her-om-singlerejsers-koncept
Svane Rejser har siden 2013 arrangeret singlerejser og sælger rigtigt mange singlerejser. Vi arrangerer vores egne singlerejser til flere forskellige lande over hele verden som f.eks. Cuba, Vietnam, Mexico, Sri Lanka, Sydafrika, Bali og europæiske rejsemål. Vi har vores egen underafdeling, der kun beskæftiger sig med at lave nye rejser til singler og servicere kunder og gæster på vores singlerejser. Den hedder sjovt nok SingleRejser.
Se alle vores singlerejser her:
https://svanerejser.dk/singlerejser
Singlerejser er blevet mere og mere populært i Danmark. Svane Rejser laver singlerejser og har gjort det i så mange år, at vi mener, at vi med rette kan regne os blandt de allerbedste og mest erfarne i Danmark i at arrangere denne specielle rejsetype.
Vores singlerejser bliver lavet specielt med folk der rejser alene for øje, så der er ikke tale om en almindelig grupperejse hvor der blot er bestilt enkeltværelser til de rejsende. Vi gør meget ud af det sociale på vores singlerejser, så alle føler sig som en del af gruppen, uanset om de er meget udadvendte eller mere tilbagetrukne.
SingleRejser er til alle der rejser alene, som gerne vil have ligesindede at rejse på ferie med. I dag savner mange mennesker, der af forskellige årsager vælger at rejser alene, muligheden for at rejse med andre, som de kan dele oplevelserne med. Derfor samler vi singlerejsende på vores singlerejser, så folk på den måde finder hinanden og nogle at rejse med.
Læs mere om konceptet for vores singlerejser her:
https://svanerejser.dk/blog/laes-her-om-singlerejsers-koncept
Ideen med SingleRejser er ikke at facilitere romantiske forbindelser imellem deltagerne i vores singlerejser. Vi er ikke et datingbureau, men et rejsebureau med kompetencer indenfor at arrangere rejser og ikke at mache folk op med hinanden. Desuden varierer gæsterne på vores singlerejser i køn, alder og interesser, så det ville være svært for os at tage den opgave på os. Hvis du er i et forhold, er du naturligvis også velkommen til at rejse med. Du skal bare rejse alene lige som de andre i gruppen.
SingleRejser laver rejser til mange dele af verden. Generelt kan man sige om dem, at vi prøver altid at fylde noget indhold i dem, da det er vores erfaring, at gæsterne på disse rejser gerne vil have både kultur og historie på deres rejse.
Vores singlerejser kan f. eks være vandreferie, storbyferie, rundrejser eller kulturferie. Din singlerejse er omhyggeligt udvalgt af medarbejderne i Svane Rejser/SingleRejser ud fra efterspørgslen fra vores kunder, vores egne erfaringer og oplevelser på destinationen.
Når du rejser med SingleRejser har du naturligvis de samme rettigheder, som hvis du rejser med Svane Rejser.
Se alle vores singlerejser her:
https://svanerejser.dk/singlerejser
Vi arrangerer som sagt vores egne singlerejser til flere forskellige lande over hele verden som f.eks. Cuba, Vietnam, Mexico, Sri Lanka, Sydafrika, Bali og europæiske rejsemål.
Kan jeg også komme på krydstogt med SingleRejser?
Igennem årene har vi også tidligere haft et ønske fra vores singlegæster om at arrangere dette. Men det har vist sig at være svært at føre ud i livet, da rejsen som oftest bliver for dyr til, at det er realistisk, at vi kan sælge den. Det skyldes, at de respektive krydstogtsselskaber sjældent har single-kahytter til rådighed eller sælger deres dobbeltkahytter til singler til samme pris som til alle andre – og så bliver rejsen ganske enkelt for dyr for en enkelt person. Lige nu udbyder SingleRejser derfor ingen krydstogtsferier.
Se alle vores singlerejser her:
https://svanerejser.dk/singlerejser
Der er næsten altid en dansk eller skandinavisk rejseleder med på vores singlerejser. På singlerejser til Cuba er der helt sikkert en dansk rejseleder med.
Vores rejseledere er alle erfarne, vidende og professionelle og dermed også din garanti for en tryg og sikker rejse. Samtidig er det meget vigtigt for os, at rejselederen på vores singlerejser også har fokus på, at alle i gruppen hygger sig og har det rart med hinanden.
På de singlerejser, hvor der ikke er en rejseleder med, vil der typisk være en såkaldt rejseassistent med, som tager sig af alle de praktiske gøremål på en sådan rejse uden nødvendigvis at være specialist i destinationen.
Antallet af deltagere i en singlerejse varierer naturligvis, men en typisk gruppe er på alt mellem 15 og 22 deltagere. Der er en tendens til de større grupper på 20-22 deltagere på vores oversøiske singlerejser til f. eks Cuba, Bali eller Vietnam.
Det er vores erfaring, efter at have lavet denne type rejser i flere år, at vores gæster på vores singlerejser kommer fra flere sociale lag og indkomstgrupper og med både en kort, mellem eller længere videregående uddannelse.
I forhold til alder kan vi generelt sige, at helt unge mennesker ikke rejser med SingleRejser. Derimod er den typiske gæst 45+ år og helt op til 75-80 år. Eneste krav er, at man er rask og rørig. Men vi har også gæster, der er yngre end 45 år med på vores singlerejser. Det skal også siges, at det vi hører fra vores gæster, der kommer hjem fra vores singlerejser er, at det ingen betydning har haft, hvor unge eller gamle deltagerne i den pågældende rejse har været.
Det er svært at sige noget om kønsfordelingen, da det svinger meget fra rejse til rejse. Generelt kan vi godt sige, at der er en overvægt af kvinder på de fleste af vores singlerejser, hvor måske 1/3 eller en ¼ af deltagerne er mænd. Kvinder virker mere villige end mænd til at tage skridtet og melde sig til en singlerejse, hvor de ikke kender nogen til at begynde med.
Vi går ikke ind og påvirker køns- og alderssammensætningen af vores gæster på en given rejsegruppe.
Prisen på en singlerejse varierer naturligvis alt efter, hvor længe du er væk, og hvor langt du skal rejse, og hvad der er inkluderet i prisen, så det er svært at sige noget generelt om.
Men hos os er der ingen ekstra gebyrer oven i prisen eller en ekstraregning for enkeltværelser. Vi har forhandlet priser på enkeltværelser på vores hoteller på plads og inkluderet det i prisen på rejsen, sådan at den pris, du ser annonceret, er den pris, som du betaler.
Her er ingen ekstragebyrer for enkeltværelse.
På vores singlerejser er du typisk afsted i mindst én uge – men på nogle af de længere rejser, er du afsted i næsten 2 uger. Så her er rigtigt god tid til at blive rystet sammen og lære nye mennesker at kende.
Se alle vores singlerejser her:
https://svanerejser.dk/singlerejser
På rejser med SingleRejser bor du altid på enkeltværelse og uden ekstragebyr, medmindre du er fundet sammen med en anden single på samme rejse om at bo to sammen på et delt dobbeltværelse. I sådanne tilfælde vil der være et nedslag i prisen for begge personer. Det kan dog i særlige tilfælde, som ved rejse i nattog eller lignende forekomme at man deler kupe med andre medrejsende.
Som udgangspunkt vælger du helt selv, hvor meget du vil deltage i fællesskabet på en singlerejse, når der er tid uden for det planlagte program. Vi prøver altid at indlægge fritid i programmet, hvor du har frihed til at planlægge dine egne ting og kan slappe af for dig selv, som du ønsker det. Som udgangspunkt spiser gruppen også sammen i større eller mindre grupper, hvor du er med, hvis du ønsker det.
Pointen er, at ønsker du selskab, så er det altid nemt at finde nogen, fordi du rejser i en gruppe, så der er sandsynligvis altid andre gæster i gruppen, der vil det samme som dig – så du er aldrig alene, med mindre du selv ønsker dette.
Det er det hyppigste og første spørgsmål, som de fleste singler stiller os, hvis de ikke har været afsted på en singlerejse før. Svaret er, at vi gør meget ud af tryghed og sikkerhed under rejsen og at skabe et behageligt klima for vores gæster, hvor fællesskab og nye bekendtskaber sættes i højsædet. Alle på rejsen er i samme situation som dig, så hvis bare du er venlig og åben overfor dine medrejsende, så er de det også imod dig. Det er også vores erfaring at nye spændende oplevelser på rejsen er med til at ryste folk sammen.
Som udgangspunkt er vores singlerejser lavet for voksne der rejser alene. Vi er ikke blevet spurgt om dette før, idet gæsterne på vores singlerejser for langt størstedelens vedkommende er i en aldersgruppe, hvor deres evt. børn for længst er fløjet fra reden. Skulle situationen opstå, ville vi bedømme det fra situation til situation.
Ja, det kan du godt få. Hos SingleRejser har vi en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan blive medlem, og hvor der er en livlig debat mellem medlemmerne om tidligere, nuværende eller fremtidige singlerejser.
Det er et community, hvor flere efterhånden kender hinanden, fordi de tidligere har rejst sammen på en af vores singlerejser og har lært hinanden at kende der.
Gruppen hedder ”Single-Rejser. Rejs alene – sammen med andre!”, og du finder den her:
https://www.facebook.com/groups/1467665173304261/?ref=group_header
For hver singlerejse vi laver opretter vi en speciel Facebook gruppe der kun er for de rejsende på denne specifikke rejse. Her har du mulighed for “at møde” dine medrejsende, arrangere samkørsel eller stille spørgsmål til SingleRejser og eventuelt rejselederen, der oftest også er medlem af gruppen. Du får linket til denne gruppe sammen med dit rejseprogram som udsendes ved bestilling af rejsen.
Ønsker du generelt at være med i fælleskabet for SingleRejsers gæster kan du melde dig ind i vores Facebook gruppe:
Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser.
– Pakkerejseloven altid dækker dig, når du køber en rejse inkl. fly og hotel hos os. Skulle din rejse blive annulleret grundet rejseforbud, får du dine penge refunderet.
– Pakkerejsegarantien gælder alle rejser – uanset om du bestiller en rejse til i morgen eller til næste år. Du får ALTID ALLE dine penge igen, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejsen.
– Vi aflyser rejsen senest 14 dage før afrejse, hvis landet på det tidspunkt er orange, dvs. at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landet. På den måde har du altid mulighed for at finde en anden ferie til et andet sted.
Du skal foretage planmæssig restbetaling til alle de lande, hvor Udenrigsministeriet har åbnet op for ikke-nødvendige rejser til.
Går din rejse til et land, som Udenrigsministeriet ikke anbefaler ikke-nødvendige rejser til, så behøver du ikke foretage slutbetaling, da din rejse ikke vil blive gennemført pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning.
Vi kontakter dig i så fald senest 14 dage før din planlagte afrejsedato.
Vi kontakter som sagt ALLE, der bliver berørt af annulleringer. Vi kontakter naturligvis de kunder først, som er mest akut, dvs. vi tager sagerne i dato-orden iht. afrejsetidspunkt. Skal du først rejse om 7 dage eller mere, kan der derfor godt gå noget tid, før du hører fra os.
Men du skal ikke være bekymret, og du behøver ikke kontakte os. Vi skal nok kontakte dig rettidigt inden rejsen og give dig besked om, hvordan du skal forholde dig.
Hvis du alligevel kontakter os, så skal vi venligst bede dig om at sende os en mail på svane@svanerejser.dk
Visum til Cuba
For spørgsmål om visum henviser vi til vores blog med alle spørgsmål og svar om visum til Cuba.
Den finder du her:
https://svanerejser.dk/blog/q-a-om-visum-ved-indrejse-til-cuba-fra-danmark-og-andre-lande-som-fx-usa.
Du kan bestille dit visum her: https://svanerejser.dk/visum-til-cuba
Rejser til Cuba med Svane Rejser
Vi tilbyder som udgangspunkt alle slags rejser til Cuba som f.eks.
- Rundrejser med dansk rejseleder
- Rundrejser med engelsktalende rejseleder
- Individuelle rundrejser
- Singlerejser
- Kør-selv ture
- Aktive rejser såsom cykelrejser eller vandreferier
- Badeferier
- Salsa-rejser
Se alle vores rejser til Cuba her:
https://svanerejser.dk/rejser/cuba
Svane Rejsers rejser til Cuba varierer i længde. Vores korteste rejse inkl. rejsedage er på 12 dage og vores længste rejse inkl. rejsedage er på 18 dage. Men gennemsnittet ligger typisk omkring de 13-14 dage inkl. rejsedage.
Svane Rejser er specialister i Cuba, og vi er nok et af de rejsebureauer i Danmark, der ved mest om landet, og hvordan man bedst rejser i Cuba. Vi har rigtigt mange rejser til Cuba! Antallet svinger alt efter hvornår på året, du stiller os dette spørgsmål, men vi har til enhver tid mellem 20 og 25 rejser liggende på vores hjemmeside.
Rejserne er en blanding af rundrejser med dansk rejseleder, rundrejser med engelsk rejseleder, singlerejser og individuelle rejser, og så er de skruet sammen, så de forskellige rejser dækker forskellige områder af landet. Man kan sige at de overlapper hinanden, så der er noget for enhver smag. Alle vores rejser har dog ophold i Havana i en eller flere dage, da det oftest er her, du flyver til, når du ankommer til Cuba.
Se alle vores rejser til Cuba her:
https://svanerejser.dk/rejser/cuba
Vi benytter typisk KLM/Air France på flyvninger t/r til Havana i Cuba og med en mellemlanding begge veje i Amsterdam eller Paris. Rejsetiden varierer afhængig af rejsen, men typisk tager flyrejsen derover alt i alt inkl. mellemlandingen cirka 14 timer. Hjemrejsen tager typisk kun 12-13 timer, fordi man der er medvind på flyvningen tilbage imod Europa.
Ja, det skal du altid! Hvis du ikke har et visum til landet, får du slet ikke lov til i komme ombord på flyet til Cuba. Der kan både blive spurgt om visum i lufthavnen i Danmark og ved mellemlandingen. Det er derfor vigtigt at have visummet klar allerede ved afrejse hjemmefra.
Læs mere her om, hvordan du får visum til Cuba:
https://svanerejser.dk/visum-til-cuba
Vi har som sagt mange forskellige typer rejser til Cuba – både med og uden fly inkluderet – og i forhold til priser, er der noget til enhver pengepung.
Se alle vores rejser til Cuba her:
https://svanerejser.dk/rejser/cuba
Vores grupperejser svinger i størrelse, men typisk er der cirka 20 deltagere med på vores grupperejser – nogle gange lidt flere, andre gange lidt færre.
Alle vores rejser til Cuba starter med nogle dage i Cubas hovedstad Havana, som er en storby, men med en charmerende gammel bydel. Når du rejser videre ud i landet herfra, ser du typisk steder som Trinidad, Viñales-dalen, Cienfuegos, badebyen Varadero, Playa Larga, Baracoa, Holguin, Santa Clara, Santiago eller Camagüey.
Men du besøger aldrig dem alle på en enkelt rejse til Cuba.
Cuba ligger ikke så langt fra USA, så der er nogle rejsende, der vælger at kombinere de to lande på én rejse, og det kan man også sagtens uden, at det behøver at være besværligt.
Hvis du rejser fra Danmark til Cuba og senere videre til USA, skal du have almindeligt turistvisum til Cuba med fra Danmark, og så skal du søge om indrejsetilladelse i USA via deres elektroniske immigrationssystem ESTA, inden du flyver fra Cuba til USA.
Hvis du rejser fra Danmark til USA og senere videre til Cuba, skal du søge om indrejsetilladelse i USA via deres elektroniske immigrationssystem ESTA, inden du flyver fra Danmark til USA. Og så skal du have et særligt visum til Cuba med, som er dyrere end det normale turistvisum, fordi du rejser ind i landet fra USA.
Læs mere her, om hvad du skal være opmærksom på ved rejser mellem USA og Cuba:
https://svanerejser.dk/blog/q-a-om-visum-ved-indrejse-til-cuba-fra-danmark-og-andre-lande-som-fx-usa
På vores rejser anbefaler vi stærkt, at du bor i de såkaldte casas particulares, som er den cubanske udgave af et bed & breakfast. På den måde ser I, hvordan cubanske familier lever til daglig, deres familiemønstre og deres indretning samtidig med, at I kommer helt tæt på cubanerne – og får en fantastisk oplevelse på ægte cubansk!
Casa’erne er i god stand med pæne men enkle værelser og alle har eget toilet og bad. Morgenmad, frokost og aftensmad kan bestilles i casa’erne. Alle casas i Cuba er godkendt af den cubanske stat, og det sikrer, at I får gode oplevelser hver gang.
Hvis din rejse inkluderer badeferie i nogle dage i slutningen af rejsen, bruger vi også nogle pæne hoteller (typisk med all-inclusive), som du bor på i badebyerne, mens du er her.
Læs vores blog her om, hvordan det er at bo i casa particular:
https://svanerejser.dk/blog/er-det-bare-en-kliche-naar-rejsebureauer-siger-at-du-bor-autentisk
Det er selvfølgelig svært at sige helt nøjagtigt og afhænger af kvalitet og mængde, men som udgangspunkt koster mad generelt cirka det halve i forhold til Danmark, så en 3-retters menu inkl. drikkevarer på en ordentlig restaurant koster omkring 140 kroner.
En hovedret på en billig restaurant koster cirka 50-65 kroner.
Lokale øl og sodavand koster hhv. cirka 10 – 15 og 10-12 kroner
Du kan købe en kop kaffe på en café for cirka 10-15 kroner.
En flaske vand koster omkring 5 – 7 kroner.
Vi har mange slags rejser til Cuba, og det er ikke dem alle, som har dansk rejseleder med. Hvilke rejser, der lige nu har dansk rejseleder med, kan du på vores hjemmeside.
Hvis du er med på én grupperejse, sørger vi for al transport rundt på øen. I sådan et tilfælde rejser du enten i en privat turistbus, som vi lejer, eller også benytter gruppen sig af offentlige transportmidler. Cuba har et godt busnet, som hedder Viazul, som kører fra by til by.
Rejser du privat på en individuel rundrejse, har du flere valg i forhold til transport. Typisk vælger du mellem
- Viazul-busser
- Lokale busser
- Kør-selv-ferie
- Taxa/privat transport
Læs mere om transport på Cuba her:
https://svanerejser.dk/rejser/cuba
Det bedste tidspunkt at rejse til Cuba på er helt overordnet udenfor orkansæsonen (se ovenfor). Helt ideelle er månederne november til maj, hvor klimaet er meget behageligt for skandinavere.
Vi laver ikke rundrejser i Cuba for grupper i månederne august og september. Det er her nemlig her, at der hvert år er størst fare for, at landet bliver udsat for en større eller mindre orkan. Cuba bliver gennemsnitligt ramt af én orkan om året.
Cuba benytter Cubanske Pesos. Man er i 2022 gået væk fra at benytte det dobbelte valutasystem med lokale Pesos og turist pesos, så alle betaler nu med de lokale pesos.
En Euro svarer pr februar 2024 til ca. 25 Cunbanske Pesos, hvis den veksles i banken.
Vær opmærksom på at det ikke er tilladt at udføre Pesos fra Cuba.
Læs meget mere om penge-systemet i Cuba i vores blog her:
https://svanerejser.dk/blog/penge-i-cuba-hvad-skal-du-goere
Man kan hæve penge på sit kreditkort i hæveautomater, som findes i de fleste større byer, i visse banker og i de cubanske vekselkontorer, som ligger over hele landet.
Man kan også betale med sit hævekort i visse større butikker, restauranter og hoteller.
Vær dog opmærksom på at det til tider kan være problemer med at hæve kontanter i automaterne. Vi anbefaler derfor at du også medbringer et beløb i Euro som vekslkes til Pesos efter ankomst til Cuba.
Læs meget mere om penge-systemet i Cuba i vores blog her:
https://svanerejser.dk/blog/penge-i-cuba-hvad-skal-du-goere
Vi anbefaler vores gæster at have omkring 150-200 euros i kontanter med pr. person, når de ankommer til Cuba. Så har man penge på lommen i lufthavnen ved ankomst og til turen hen til det første casa particular eller hotel, som man skal overnatte i. Senere kan man hæve penge på hævekort.
Tag gerne små Eurosedler med, da disse er nemmere at få vekslet.
Læs meget mere om penge-systemet i Cuba i vores blog her:
https://svanerejser.dk/blog/penge-i-cuba-hvad-skal-du-goere
Før i tiden plejede man ikke at regne maden for noget særligt i Cuba. Det skyldes blandt andet, at landet mangler basale krydderier som salt, peber og andre ting, så det hele blev lidt smagløst, og alting smagte lidt af det samme uanset, hvad du fik på tallerkenen. Men det er blevet meget bedre i de sidste ti år.
Kylling og grisekød samt ris og bønner i forskellige variationer får du meget af på en rundrejse.
Læs meget mere om maden i Cuba i vores blog her:
https://svanerejser.dk/blog/hvad-spiser-man-i-cuba
Der gives ca. 10 % af regningen i drikkepenge på restauranter. Men tjek altid regningen inden, I giver drikkepenge. Mange restauranter skriver selv en sum drikkepenge på regningen, så tjek den nøje, så I ikke kommer til at give drikkepenge to gange.
På en halvdagstur med guide giver man fx 2 Euro/50 CUP pr. person til guiden og 1 Euro/25 CUP pr. person til chaufføren.
På rundrejser giver man allerede første dag lidt drikkepenge til den lokale guide og på turens sidste dag fx 10 Euro/250 CUP pr. person til guiden og 5 Euro/ 125 CUP pr. person til chaufføren.
Drikkepengene bør dog afspejle indsatsen, så I giver lidt mere eller mindre i forhold til, hvor god guiden har været.
Endelig er det velset, hvis I giver fx 50 CUP til den person, der gør jeres værelse rent.
Som det første skal du tænke på, at Cuba ikke er et land som så mange andre, hvor du kan gå ned i en butik og købe alt det, som du har glemt derhjemme – så prøv at huske det meste hjemmefra (som f.eks. nok af din medicin, hvis du tager noget). Som udgangspunkt skal du have sommertøj med og en enkelt langærmet trøje til en kølig aften eller tur i en bus med drøn på klimaanlægget.
Tag lidt pænt tøj med til aftenerne ude. Cubanerne kan godt selv lide at have pænt tøj på.
Det er klart, at vi alle pakker forskelligt, men tag udgangspunkt i følgende:
- Undertøj
- Badetøj
- 1 par vandresko til evt. trekking i junglen
- 1 par sandaler og klipklappere
- 1 par lange bukser (som du evt. også flyver i)
- T-shirts eller toppe (bomuld er det mest behagelige i varmen)
- Shorts eller nederdele
- 1 mellemlang kjole eller skjorte til et restaurantbesøg
- 1 langærmet trøje til de kølige aftener
- 1 let regnjakke (til rejser i juli, august, september)
- 1 tørklæde
- 1 par sokker
- En hat eller kasket til beskyttelse for solen
- Solcreme
- Solbriller
- Myggespray
- Tandbørste og tandpasta
- Shampoo og bodylotion
- Deodorant, cremer, etc.
- Barberudstyr
- Hårbørste
- Bøger og blade (de fås ikke i Cuba)
- Adapter til 110-220 volt stik (samme slags, som bruges i USA)
Bor du i casa particular, er det altid godt at tage nogle små gaver med til værtsfamilien eller efterlade nogle småting, når du rejser. Fordi indkøbsmulighederne i Cuba er så begrænsede, bliver en cubansk familie glad for enhver lille ting, som er svære at få fat på i Cuba. Det behøver hverken være dyrt eller i store mængder, og fx internationale blade og magasiner, plejeprodukter, makeup, vestligt tøj, krydderier, kuglepenne, etc. er velkomment.
Det helt korte svar er, at det er meget sikkert at rejse i Cuba uanset, hvordan du rejser rundt, og om du rejser alene eller rejser sammen med nogle andre. Ifølge vores Udenrigsministerium er sikkerheden i landet god og stabil, bl.a. fordi der er rimeligt meget politi på gaden og meget lav kriminalitet og ingen tilfælde af vold imod turister.
Faktisk er Cuba kendt for at være et af de sikreste steder at rejse i Latinamerika. Du kan trygt spise ude til sent, have det sjovt i nattelivet, besøge lokale markeder, rejse med offentlig transport og meget andet uden at bekymre dig, så længe du opfører dig almindeligt fornuftigt. Som turist skal mest passe på tasketyverier på steder, hvor der er mange mennesker sammen som f.eks. nogle af de største turistattraktioner.
Gavekort
Ja – Vi udsteder gavekort der der kan benyttes både hos Svane Rejser og Single Rejser.
Gavekortet udstedes på det ønskede beløb og er gældende 3 år fra udstedelsesdatoen, med mindre andet er aftalt ved bestillingen.
Vær opmærksom på at gavekort kan ikke byttes til kontanter og refunderes ikke efter udløbsdatoen.
Flyrejsen
Det afhænger af hvilket flyselskab du skal rejse med. Hos nogle selskaber kan vi som rejsebureau selv få lov til at placere vores gæster på flyet, mens andre selskaber selv vælger sæder for de rejsende.
Det kan heller ikke altid garanteres at vi kan få lov til at købe sæder med ekstra benplads eller vindues/gangpladser på flyene.
Vi prøver altid at få vores grupper til at sidde samlet på flyene, samt at opfylde de ønsker om placering I skulle have i forbindelse med rejsen, men som sagt er det altid flyselskabet der har det sidste ord og vi kan derfor ikke garantere at vi kan opfylde ønsker om sædevalg på flyet.
Kontakt svanerejser for yderligere information om sædevalg på flyene på vores rundrejser.
Visum og indrejsetilladelser
For nogle af vores rejsemål gælder det at man skal have visum for at rejse ind i landet. Det er den rejsendes eget ansvar at sørge for det korrekte visum til rejsen, men vi er selvfølgelig behjælpelige med al den information du har behov for i forbindelse med ansøgning af visum.
For rejser til Cuba udsteder Svane Rejser selv visum og disse er på vores grupperejser inkluderet i rejsens pris.
For rejser til blandt andet Mauritius, Sri Lanka, Indonesien og Cuba kræves der en indrejse tilladelse for at komme ind i landet.
Det kan også forekomme at du skal søge indrejsetilladelse til lande hvor du mellemlander på flyrejsen til din endelige destination.
Disse tilladelser skal søges på internettet inde afrejse fra Danamark. Tidsfristen for ansøgning samt eventuel pris på disse indrejsetilladelser varierer fra land til land og vi oplyser derfor specifikt om de enkelte landes regler i det materiale vi sender ud inden afrejsen.
Told- og indførselsregler i Danmark
Toldregnerne:
Da det varierer hvad du må tage med ind i Danmark fra udlandet henviser vi til de opdaterede toldregler som du kan finde her:
https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Udlandsrejser/Toldregler
Indførsel af planter, frugt, frø og andre planteprodukter:
Landbrugsstyrelsen har oplyst følgende om indførsel af planter og lignende fra udlandet: Det er ikke tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage. Læs mere om rejsereglerne her
https://lbst.dk/virksomheder/gartneri/ny-plantesundhedslovgivning/nye-skaerpede-rejseregler/
Indførsel af koraller, skaller og produkter fra dyr:
Det er meget forskelligt hvilke produkter det er tilladt at udføre fra vores forskellige rejsemål samt hvilke tilladelser der skal følge med disse produkter ved indrejse til Skandinavien.
Opdaterede oplysninger om de enkelte landes restriktioner vedrørende udførsel af animalske produkter og produkter fra havet kan læses her: https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/handel-med-truede-arter-cites/rejser-og-souvenirs/souvenirs-paa-udvalgte-turistmaal