Udflugter i Viñales, Cuba
Under hver udflugt findes fraprisen for den pågældende udflugt.
Priserne varier alt efter antal deltagere samt periode.
Kontakt os for spørgsmål og booking.
Cykeltur med guide i Viñales-dalen
Tag med på en cykeltur fra centrum i Viñales by og rundt i Viñales-dalen med engelsktalende guide. På turen besøger I de mest interessante steder omkring Viñales, såsom vægmaleriet Mural of Prehistorically og Maroons Palenque, hvor I lærer om den afro-cubanske religion og historien bag slaverne i 1800-tallet. I besøger også Indian Cave grotten, som inkluderer en kort sejltur på den underjordiske flod. I slutter af med frokost på en restaurant i nærheden.
Hvis I har børn med på denne tur, anbefaler vi, at de er fyldt 12 år.
Pris fra kr. 550,- pr. person Alle kan deltage Natur Aktiv Daglig afgang kl. 9. Varighed ca. 4 timer.
Vandretur på Sendero Los Acuaticos
En lokalguide tager jer med på denne vandretur, som er opkaldt efter lokale beboeres gamle tro på vands helbredende egenskaber. Gåturens længde er omkring 4 kilometer og fører jer gennem Viñales-dalens frodige vegetation, bjergdale og træklædte bakker med god variation og et smukt landskab.
Alt dette harmonerer med den lokale befolkning, som bor på landet. Turen giver os samtidig en indsigt i, hvordan de arbejder med tobaksplanterne.
Transport til og fra turens start er ikke inkluderet.
Pris fra kr. 390,- pr. person Alle kan deltage Natur Aktiv Daglig afgang kl. 9. Varighed ca. 3 timer.
Guidet rundtur i Viñales-dalen
I kører i bil til de mest attraktive steder i Viñales. I starter turen ved Los Jazmines-udkigsposten. Her har I den smukkeste udsigt over den imponerende dal og rig mulighed for at tage nogle gode billeder. Turen går videre til murmaleriet i Dos Hermanas-dalen, der fortolker Cuba’s forhistorie og bagefter besøger I en cubansk tobaksbonde.
Her ser I, hvordan tobakken tørres, og hvordan cigarerne rulles. Herefter skal I videre til Palenque de los Cimarrones. I skal også besøge Cueva de los Indios, hvor I sejler på den underjordiske flod. Inden frokost går turen til en lille økofarm på toppen af en bakke, hvor I introduceres for landbruget og planterne i området. Herfra er der også en smuk udsigt over byen og Valley of Silence. Turen slutter af med en frokost på en lokal restaurant.
Pris fra kr. 595,- pr. person Alle kan deltage Aktiv Daglig afgang kl. 9. Varighed ca. 3 – 4 timer.
Tur på hest i Viñales
På denne udflugt skal I ud og ride i Viñales-dalens natur. I skal kun have en lille taske med det mest nødvendige med på turen, samt behageligt tøj og sko. Turen foregår med lokal guide gennem stier, hvor I har rig mulighed for at nyde naturen og de landlige omgivelser.
På turen ser I hvordan tobaksbonden samler blade, tørrer tobakken og ruller en cigar. I vil også lære om bøndernes liv, hvordan man laver kaffe, honning og den lokale drink guayabita. I har også mulighed for at smage guarapo, som er juice fra sukkerrør.
Undervejs på turen er der tid til picnic og en tur i det krystalklare vand ved en underjordisk kilde. Hvilepausen her er omkring 40 minutter, inden I rider tilbage til byen.
Ændringer i programmet kan forekomme.
Pris fra kr. 490,- pr. person Alle kan deltage Natur Aktiv Daglig afgang kl. 9. Varighed ca. 4 timer.
Svævebane i Viñales
Få det fulde overblik over den frodige Viñales-dal med denne kombination af guidet cykeltur og svævebane. Udflugten starter på cykel med en guidet tur forbi de smukkeste seværdigheder og udkigsposter i dalen. Herefter går turen videre til området Loma del Fortin, hvor I via en 1,1 km. lang zipline-tur kommer op at svæve blandt trætoppene. Her får I de absolut bedste udsigter over Viñales-dalen’s uovertrufne natur. Zipline-turen er naturligvis overvåget af professionelle operatører, der tjekker sikkerheden hele tiden.
Pris fra kr. 390,- pr. person Mindre børn ikke egnet Natur Aktiv Daglig afgang kl. 9. Varighed ca. 5 timer.
Læs her om Svane Rejser’s forholdsregler ved udflugter i Cuba.