Vejret
Oplev det tropiske vejr i Caribien
Klimaet i Caribien er tropisk med lette briser, der gør selv de varmeste dage behagelige. Temperaturen ligger mellem 24-30 grader året rundt og med havtemperaturer mellem 25-28 grader.
Den tørre sæson ligger fra november måned til april, som også er højsæson for besøgende.
Den våde sæson er fra maj til oktober måned, men regnen kommer ofte i kortvarige og kraftige byger. Antallet af solskinstimer er stadig højt.
Orkansæsonen ligger fra juni til og med oktober. Den største risiko for orkaner ligger i august, september og oktober, hvor der har været flest registrerede storme og orkaner.
De fleste af øerne ligger i orkanbæltet, men øerne Aruba, Bonaire og Curacao ligger uden for bæltet, og de er derfor indbydende at besøge året rundt.