Vejret
Oplev det unikke klima i Peru
Ved Stillehavskysten er her både ørken og frugtbare dale samt smukke strande i nord. I Lima og ved kysten generelt, er der varmest i månederne december til april. Det er også på denne tid af året, at solen skinner mest. Juni til august er mere fugtige. I månederne fra juni til oktober kan det regne let. Fra oktober til maj måned er løst tøj passende til klimaet.
I Andes-højlandene er området domineret af Andesbjergene, hvor Mount Huascan rager op i 6768 meters højde. Her veksler vejret meget gennem dagen fra meget koldt om natten og i de tidlige morgentimer til varmt om formiddagen.
Her anbefaler vi, at I tager tøj på, som I nemt kan skifte alt efter temperaturen. Det er regntid fra december til marts, så regntøj bør medbringes på denne tid af året.
På vores rejser til Peru kan I opleve regnskoven Amazonas, som er hjemsted for mange forskellige tropiske planter og buske og et af Perus største naturreservater.
Her anbefaler vi, at I ikke tager for varmt tøj på, og tøjet skal beskytte mod insekter. Derfor er det bedst at klæde sig i let tøj men med lange bukser og lette bomuldskjorter med lange ærmer.
Det er en god ting at huske gummistøvler eller vandtætte vandresko, gode gummisko til at gå i, en hat til beskyttelse imod solen, regntøj og badetøj.