Praktisk info
Letland er en del af den baltiske region ved Østersøen sammen med Estland og Litauen. Der bor omkring 2,3 millioner mennesker i landet på et areal, der er cirka en tredjedel større end Danmark. Hovedstaden er Riga. Det officielle sprog er lettisk, men der er også mange, der taler russisk i en eller anden grad, hviderussisk, ukrainsk og polsk. Religiøst er letterne overvejende russisk-ortodokse, evangelisk-lutherske eller romersk-katolske.
Tidszone
Letland er 1 time foran dansk tid, dvs. når klokken er 12 middag i Danmark er den 13 i Letland.
Visum & Pas
Danske statsborgere behøver ikke visum for at rejse ind i Letland. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen for din rejse. Vi anbefaler, at du også medbringer kopier af dit pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både som en papirkopi og i elektronisk form på eksempelvis din telefon.
Penge på rejsen
Valutaen i Letland er euro (EUR). Valutaen hedder Euros (EURO). 1 euro er cirka 7,50 kroner. Du kan både veksle penge hjemmefra og i Letland.
Alle større hoteller, restauranter og forretninger i Letland tager mod kortene Visa, Master Card og Diners, og der findes hæveautomater i de fleste byer, hvor du kan hæve kontanter.
Drikkepenge
Man forventer drikkepenge i Letland. Når du f.eks betaler på en restaurant og får din regning, vil du se, at et servicebeløb ofte er inkluderet i regningen. Alligevel er det normalt i Letland, at man giver et beløb i drikkepenge til tjeneren for god. Det normale beløb i drikkepenge er 5-10 % af regningens beløb. Det er også kutyme at give drikkepenge til andre, der arbejder i servicebranchen, som f.eks. taxachauffører og stuepiger, da drikkepenge udgør en betragtelig del af deres løn.
Hvad koster det?
Prisniveauet i Letland, og især i Riga, er steget i de senere år. Basale fødevarer er lidt billigere end i Danmark, men prisen på vin og lignende er næsten som herhjemme. Offentlig transport er generelt billigere, og restauranter findes i alle prislag ligesom i Danmark.
Generelt kan man med forbehold sige følgende om prisniveauet:
En lille øl 2,5 – 3 euro
En stor øl 3,5 – 4 euro
En cola/vand 2 euro
Et glas vin 5 euro
En salat på en alm. café eller en restaurant 6 – 7 euro
En suppe på en alm. café eller restaurant 6 euro
En frokost på en alm. café 10 – 12 euro
En dessert på en alm. café eller restaurant 4 – 5 euro
Elektricitet
I Letland bruger man 220 volt. Stikkontakterne ser ud ligesom de danske, men medbring en adapter, da stiktyperne kan variere rundt omkring.
Vand
Vi fraråder, at du drikker vand direkte fra hanen. Det smager heller ikke godt, da letterne bruger mere klor og kemikalier end vi er vante til hjemmefra. Men du kan roligt børste tænder i det. Drik altid vand fra flaske, når du er tørstig.
Telefon & Internet
Der er udmærket mobildækning i Letland, og telefoner fra Skandinavien fungerer også tilfredsstillende. Letland er medlem af EU, så der er indført roaming til hjemmetakst, således at du kan ringe, sende sms og bruge datatjenester uden ekstra omkostninger. Forhør dig evt. hos din mobiloperatør om dækning og priser for opkald til og fra Letland inden du rejser.
Der er adgang til gratis og trådløst WIFI på de fleste hoteller, hvis du skal på internettet og der ligger en del internet-caféer i de større byer som f.eks. Riga.
Transport
Der kører en række private taxafirmaer rundt i de lettiske byer, herunder selvfølgelig Riga. Det er generelt billigt at køre i taxa, men det koster ekstra at køre i aften- og nattetimerne.
Der er også busser, trolley-busser og sporvogns-linjer i Riga, som gennemskærer byen på kryds og tværs.
Helligdage i Letland
- 1. jan. – Nytårsdag
- 19. april – Langfredag (datoen varierer)
- 21. april – Påskedag (datoen varierer)
- 22. april – 1. påskedag (datoen varierer)
- 1. maj – Arbejdernes Internationale Kampdag
- 4. maj – Uafhængighedsdagen
- 17. juni – Dagen for Besættelsen af den Lettiske Republik
- 11. nov. – Dagen for den Lettiske Uafhængighed
- 18. nov. – Republikken Letlands Proklamationsdag
- 24. dec. – Juledag
- 25. dec. – 1. Juledag
- 26. dec. – 2. juledag
- 31. dec. – Nytårsaftensdag
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Udenrigsministeriet har ingen rejsevejledning for Letland.
Vaccinationer
Som rejsebureau må vi ikke anbefale vaccinationer. Men Svane Rejser har et samarbejde med Rejseklinikken Aps. Klinikken foretager årligt mere end 10.000 vaccinationer til rejsende til hele verden og følger WHO’s nyeste og gældende regler for vaccination – og anbefaler kun vacciner, der er relevante for dig og den konkrete rejsedestination.
Rejser du og/eller din familie med Svane Rejser (herunder også SingleRejser) giver Rejseklinikken i Charlottenlund 10 % rabat på langt de fleste typer vaccinationer.
Du skal blot medbringe din bekræftelse på rejsen, som vi har sendt til dig.
OBS: Husk at være opmærksom på at nogle vaccinationer kræver flere indsprøjtninger over længere tid, så tjek dette i god tid.
Rejseklinikken bor:
Ordrupvej 60, 4 sal
2920 Charlottenlund
Tlf: 3963 0115
Mail: kontakt@rejseklinikken.dk
Tjek evt. deres hjemmeside inden du kontakter dem:
www.rejseklinikken.dk
Værd at vide
Med et smil og almindelig høflighed kommer man langt. Alligevel får I her et par tips med på vejen:
Generelt er letterne helt på bølgelængde med danskerne, og det er absolut ikke svært at begå sig i landet.
Hvis du besøger en kirke, bør du undgå at klæde dig i shorts eller korte kjoler. Sørg for at tildække knæ og skuldre ellers risikerer du, at du ikke får lov til at komme ind. Det er ikke altid tilladt at fotografere i kirker og andre religiøse bygninger, så spørg først, før du fyrer blitzen af.
Spørg altid om lov inden du fotograferer andre mennesker og lad være med at fotografere offentlige bygninger. Lad også være med at fotografere i lufthavnen og ved militære installationer
Vejret i Letland er lige så blandet som i Danmark så uanset hvornår på året, du besøger landet, bør du pakke lidt forskelligt tøj, så du er forberedt på lidt af hvert.
Siden 2006 har rygning været forbudt indendørs på offentlige steder. Mange steder vil der også være forbud imod rygning på de fleste restauranter og hoteller. Spørg først hvis du er i tvivl.
Lommetyve er på spil i alle storbyer over hele verden, også i Riga. Pas på dine ting. Lad være med at putte din tegnebog i baglommen. Brug ikke en rygsæk men en skuldertaske, som du kan have i fast tag under armen. Luk alle tasker og lommer, når du bevæger dig rundt.