Dagsprogram
Dag 1: Afrejse til Færøerne – vandfaldet Múlafossur, ankomst til hotel og velkomstmiddag
Vi lander på Færøerne ved middagstid, og oplever straks havet, de grønne fjelde og de dramatiske klippeformationer byde os velkommen. Fra lufthavnen kører vi til Gásadal, der er en mindre bygd, som indtil 2006 lå helt isoleret fra resten af Færøerne, og som kun kunne besøges med helikopter eller ved at gå 4 km over fjeldet. I 2006 åbnede en 1.700 meter lang tunnel for at forbinde Gásadalur med omverdenen – til stor glæde for alle, der ønsker at opleve det smukke ikoniske vandfald Múlafossur. Det er da også det vandfald vi skal opleve på vej til vores hotel. Múlafossur er Færøernes højeste vandfald, som kaster sig ud over de stejle klipper for at ende i havet. Efter denne storslåede introduktion til Færøerne checker vi ind på det elegante og moderne hotel Hilton Garden, der ligger pragtfuldt med udsigt til de magiske landskaber, der omgiver Tórshavn.
Om aftenen samles vi i vores rejsegruppe til en velkomstmiddag på den berømte restaurant Áarstova, der er kendt for sine lokale delikatesser og stemningsfyldte omgivelser.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Hilton Garden
Inkluderede måltider: Velkomstmiddag
Dag 2: Heldagstur til Klaksvík – vandretur i den smukke natur og besøg i Christianskirken
Vi begiver os på en heldagstur til Klaksvík, Færøernes næststørste by. Her udforsker vi den dramatiske natur med dybe fjorde og stejle bjerge, imens vi lærer om områdets maritime historie og betydning for Færøernes kultur. Undervejs får vi mulighed for at tage en vandretur og nyde den friske luft. Dagen er en perfekt kombination af naturoplevelser og indblik i øernes historie og kultur. Vi spiser frokost på restauranten Amarant og besøger bagefter et hyggeligt, velanset bryggeri i Klaksvík inden vi kører retur til Tórshavn.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Hilton Garden
Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost
Dag 3: Udflugt til Tórshavn – med guidet rundvisning og besøg i Den Gamle by
Fotograf: Enrico Baroni
Vi tilbringer dagen i Tórshavn, der også kaldes for verdens mindste hovedstad. Byens historie går mere end 1.000 år tilbage i tiden til dengang, hvor vikingerne valgte at placere deres tingsted på denne centrale placering i Norden. Vi besøger Den Gamle By under en guidet rundvisning, hvor vi spadserer gennem de smalle gyder og beundrer de traditionelle sorttjærede huse med hvidsprossede vinduer og græs på taget. Her får vi indblik i, hvordan færingerne har levet gennem århundreder, og hvordan deres kultur er i dag.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Hilton Garden
Inkluderede måltider: Morgenmad
Dag 4: Heldagstur til de små bygder – med fokus på naturen og det traditionelle lokale håndværk
Fra morgenstunden kører vi til Gjógv og Saksun, to af de mest pittoreske og postkort-perfekte landsbyer på Færøerne. Gjógv byder på en betagende naturhavn omgivet af frodige bjergsider, mens Saksun er kendt for sin idylliske placering ved en smuk lagune. Byen blev endvidere brugt under filmoptagelserne af Niels Malmros’ film Barbara.
Om eftermiddagen besøger vi Navia. Her skal vi besøge en bondegård, hvor vi skal høre om fårene og fordybe os i færøsk uldhåndværk og vi skal opleve, hvordan det er at bo på gården og hvordan den færøske bonde holder de lokale traditioner i hævd – og vi får mulighed for at smage på den færøske mad. Efter besøget på bondegården kører vi til Navia strikkebutik, hvor vi skal lære om Færøernes rige håndværkstraditioner, og se hvordan de producerer tøj af færøske materialer. Her er det naturligvis også muligt at handle strikkegarn og unikke færøske souvenirs.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Hilton Garden
Inkluderede måltider: Morgenmad, Madpakke
Dag 5: Sejltur til Nólsoy – med besøg på museum og fokus på den autentiske færøske kultur 
Efter morgenmaden tager vi færgen fra Tórshavn og sejler til Nólsoy – en lille ø med en stor personlighed. Her udforsker vi øens fredfyldte natur og møder de venlige lokale, der er stolte af deres fællesskab og historie. Efter sightseeing i byen besøger vi det fascinerende Ovasavn-museum, som fortæller historier om de maritime traditioner, der har formet øen. Tilbage i Tórshavn kan de eventyrlystne tilvælge en bådudflugt for at opleve de dramatiske kystlinjer fra havet.
Overnatning: 4-stjernet Hotel Hilton Garden
Inkluderede måltider: Morgenmad, Madpakke
Dag 6: Afsked med Færøerne – returrejse til Danmark
På vores sidste dag nyder vi en afslappende morgen på hotellet i smukke Tórshavn, inden vi kører til Vágar lufthavn for at flyve tilbage til København – efter en uforglemmelig uge, præget af imponerende landskaber, en stærk kultur og nye venskaber.
Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet.
Bestil denne rejse