Dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Vi rejser mødes i Københavns lufthavn med vores rejseleder og flyver med Emirates fra Danmark via Dubai til Mauritius.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Dag 2: Ankomst til Mauritius – orientering og velkomstmiddag
Vi lander på Mauritius om morgenen. Her henter vores lokale samarbejdspartner os i lufthavnen og kører os til vores hotel i Flic En Flac, der er kendt for sit krystalklare blå vand, lokale spisesteder og en afslappet atmosfære. Her skal vi bo alle nætter mens vi er på Mauritius.

Efter vi har sat vores bagage på hotellet og har slappet lidt af, tager vores rejseleder os med på en gåtur i området omkring hotellet for at lære byen lidt at kende og finde lidt frokost, inden vores værelser er klar til os. Om aftenen mødes vi til velkomstmiddag, hvor vi lære hinanden bedre at kende.
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Forplejning ombord på flyet og velkomstmiddag
Dag 3: Mauritius – Dagsudflugt Mauritius kolonitid
Dagen bringer os ud på en spændende dagsudflugt, hvor vi skal opleve kolonitiden. Vi besøger Sir Seewoosagur Ramgoolam Botanic Garden, der har sin oprindelse helt tilbage i 1736, hvor den franske guvernør Mahé de Labourdonnais anlagde en køkkenhave på området Mon Plaisir. Haven skulle oprindeligt levere grøntsager til hans hjem, byen Port Louis og skibe, der lagde til på Mauritius. I 1767 overtog Pierre Poivre området og begyndte at udvikle det til en egentlig botanisk have med planter fra blandt andet Asien, Afrika og Europa. Haven er i dag kendt for sine store åkander, palmer og mange eksotiske planter. Vi går en rolig tur og oplever den flotte tropiske natur, hvor vi også får mulighed for at se forskellige fugle og andre dyr i haven.

Vi besøger også L’Aventure du Sucre, som ligger i en tidligere sukkerfabrik i Beau Plan. Her hører vi historien om sukkerrørets store betydning mens oplever den gamle fabrik og lærer, hvordan sukkerproduktionen har formet øens økonomi, kultur og befolkning gennem flere hundrede år. Undervejs får vi et spændende indblik i livet på Mauritius fra kolonitiden og frem til i dag.
Vi møder mere af øens koloniale historie på herregården Château de Labourdonnais fra 1800-tallet, når vi skal opleve den elegante bygning med dens oprindelige indretning.
her møder vi den imponerende arkitektur med højt til loftet, store verandaer og detaljer, der afspejler datidens mauritiske herskabsliv. Besøget giver os et spændende indblik i livet på en mauritisk sukkerplantage i gamle dage. Efter en oplevelsesrig udflugtsdag vender vi retur til Flic En Flac.
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 4: Mauritius – på egen hånd
Vi spiser morgenmad på vores hyggelige hotel og herefter har vi dagen fri til at gøre hvad vi vil. Vi har rig mulighed for at nyde stranden og det klare vand, tage lokalbussen til en af nabobyerne eller blot at slappe af på hotellet. Rejselederen er behjælpelig med at finde udflugter, for dem af os, der gerne vil opleve mere af øen.
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 5: Mauritius – Katamarantur nord for Mauritius

Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 6: Mauritius – udflugt til Grand Baie
Grand Baie ligger på den nordvestligekyst og byder på en skøn blanding af strandliv, shopping og mauritisk feriestemning. Byen ligger omkring en naturlig bugt, hvor det turkisblå vand danner en smuk ramme om dagens oplevelser. Vi kan gå på opdagelse i Grand Baie Bazar, hvor boder og små butikker byder på alt fra souvenirs og kunsthåndværk til tøj og lokale specialiteter. Der bliver god tid til at udforske byen på egen hånd, slentre langs vandet eller slå sig ned på en hyggelig café eller cocktailbar og nyde stemningen.

Sidst på eftermiddagen tager vi sammen tilbage til hotellet.
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 7: Mauritius – på egen hånd
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 8: Mauritius – dagsudflugt til Port Louis
Turen går i dag til Mauritius’ farverige og pulserende hovedstad Port Louis. Her skal vi opleve en by, hvor øens historie og mange kulturer mødes side om side, fra kolonitidens mørke kapitler til travle markeder, gadekøkkener og det lokale hverdagsliv.
På Intercontinental Slavery Museum, får vi et indblik i slaveriets historie på Mauritius og i Det Indiske Ocean. Museet fortæller om de mennesker, der blev bragt til øen som slaver, deres livsvilkår og den arv, som denne del af historien har efterladt.
Vi besøger også Aapravasi Ghat, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det var hertil, hundredtusindvis af kontraktarbejdere, hovedsageligt fra Indien, ankom i 1800-tallet efter slaveriets ophævelse. Stedet fortæller en vigtig historie om migration og om de mennesker, der kom til at præge Mauritius’ befolkning og kultur.
Fra kolonihistorien bevæger vi os videre ud i nutidens Port Louis og besøger det livlige Central Market. Her mødes vi af dufte, farver og lyde mellem boder fyldt med tropiske frugter, grøntsager, krydderier, lokale specialiteter og souvenirs. Det er et oplagt sted at opleve lidt af det autentiske mauritiske hverdagsliv.

Vi fortsætter til Chinatown, hvor kinesiske butikker, små restauranter og gadekøkkener vidner om endnu en vigtig del af Mauritius’ multikulturelle historie. Her går vi på opdagelse i de stemningsfulde gader og oplever kontrasten mellem det historiske og moderne Port Louis.
Efter en dag fyldt med historie, kultur, dufte og lokale indtryk forlader vi hovedstaden og vender tilbage til hotellet med et større indblik i de mange forskellige befolkningsgrupper og historier, der tilsammen har formet Mauritius.
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 9 – 10: Mauritius – på egen hånd
Disse to dage er uden fast program, så nu er der atter mulighed for at vi kan sætte vores helt eget præg på rejsen. Måske frister endnu en dag med afslapning ved stranden, eller er tiden kommet til endnu flere oplevelser på Mauritius.

Vi kan tage maske og snorkel på og udforske livet under havets overflade, tage på en dykkertur eller opleve kysten fra en havkajak. Vi kan også besøge et lokalt marked eller tage på udflugt til en af øens smukke naturparker. Mauritius byder på masser af muligheder, uanset om du er til aktive oplevelser, natur, lokalt hverdagsliv eller ren afslapning.
Overnatning: Anelia Resort i Flic En Flac eller lignende
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 11: Mauritius – hjemrejse
Vores rejse på Mauritius nærmer sig sin afslutning, og vi nyder den sidste morgenmad på hotellet i de dejlige omgivelser. Resten af dagen er til fri disposition, så der er god tid til at nyde de sidste timer i solen eller måske finde de sidste souvenirs, der skal med hjem i kufferten.
Først på aftenen mødes vi igen på hotellet, henter vores bagage og kører sammen mod lufthavnen. Her tjekker vi ind og begynder hjemrejsen mod Danmark – med kufferten fuld af souvenirs og gode minder fra vores tid på Mauritius.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Morgenmad på hotellet, forplejning på flyet
Dag 12: Ankomst til Danmark
Vi ankommer først på eftermiddagen til Danmark, rig på oplevelser og nye venskaber.
Har du spørgsmål? – Kontakt os på 35 35 53 45









