Dagsprogram
Dag 1 Ankomst til Panama
Ved ankomst til Tocumen Internationale lufthavn i Panama City bliver I budt velkommen af vores samarbejdspartner, som sørger for transfer til hotellet. Resten af aftenen er fri til afslapning på egen hånd eller sammen med andre.
Overnatning: Hotel Tryp Panama Centro eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 2 Byrundtur og Panamakanal (varer ca. 4 timer)
I starter med et besøg i Miraflores, der er et rigtigt godt udsigtspunkt over Panama-kanalen. Her vil I sætte pris på det fantastiske syn af mægtige skibe, der transporteres igennem den berømte kanal. Det er det helt store højdepunkt i hovedstaden og en af verdens store søveje og en af de største ingeniørbedrifter i verden. Hvert år indbringer den 80 km lange søvej mange millioner dollars i indtægter til landet, da alle skibe betaler en afgift for at sejle igennem kanalen. Hvert år sejler omkring 14.000 skibe gennem kanalen, og de hjælpes på vej af de omkring 9.000 ansatte i kanal-selskabet.
Derefter er der sightseeing i det tidligere Albrook Fort, som nu er et smukt bolig- og erhvervsområde. Efter det tager I videre til Balboa og Causeway, som i øjeblikket er det mest udviklede område og en turistattraktion. Derefter fortsætter turen til den gamle by, San Felipe kvarteret, Frihedspladsen, Katedralen, Panama-kanalens Museum, Bolivar-pladsen, m.m. Turen slutter af i det kommercielle område Bella Vista og Punta Paitilla.
Overnatning: Hotel Tryp Panama Centro eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 3 Valgfri udflugt
I dag er det muligt at vælge imellem een af nedenstående udflugter. Denne dag er frokost også inkluderet.
Udflugt 1 – Rio Chagres og Embera samfundet
Afgang til Chagres Nationalpark for at besøge Embera-fællesskabet, som er det vigtigste oprindelige indianer-samfund i dette område. I kører først til havnen i El Corotu, som ligger ved bredden af Alajuela-søen. Her venter de indfødte på jer for at transportere jer ind området i deres smalle kanoer, som de kalder piraguas – en typisk båd i Panamas jungle. Fra jeres både har I fornøjelsen af at se både lokale fugle, pattedyr og et spektakulært vandfald, som kun kan nås efter en kort gåtur gennem junglen.
Efter en forfriskende dukkert fortsætter I jeres tur til Embera-samfundet. Ved ankomsten til dette indianske samfund byder de jer velkommen på deres traditionelle vis med danse, musik, kunsthåndværk og historier. Derefter serverer de en lækker frokost af fisk og stegte bananer.
Her har I også mulighed for at købe kunsthåndværk direkte fra de lokale kunstnere og hvile jer lidt, før turen tilbage til Panama City og vores hotel.
Udflugt 2 – San Blas
Der er afgang tidligt om morgenen. I krydser landtangen gennem vild jungle og ankommer til indianerreservatet Kuna. Her ved den caribiske kyst har vi 20 minutters sejltur til de små øer ud for fastlandet, hvor I har en afslappende dag. I kommer også til at nyde den lokale Kuna-kultur og deres traditionelle syning.
Overnatning: Hotel Tryp Panama Centro eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 4 – 5 Transport til Bocas Del Toro
I dag flyver I videre til Bocas Del Toro. Ved ankomst til Almirante lufhavnen går I ombord på en båd, som sejler jer til Bocas eller Bocas del Toro, der er den største landsby i øgruppen Ved ankomsten er der check-in på hotellet. Aftenen og den efterfølgende dag er fri til afslapning på egen hånd på disse skønne og charmerende øer.
Overnatning: Hotel El Limbo eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 6 Bocas del Toro – Boquete
I dag skal I videre til Boquete. I sejler først ind til fastlandet og kører derefter gennem landet. Boquete er en lille by beliggende i Panamas vestlige højland i provinsen Chiriqui. Byen er omgivet af bjerge og har en smuk flod, der krydser byen midt inde i den.
Overnatning: Hotel Oasis eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 7 Boquete og kaffeplantage
Boquete er kendt for sin betagende udsigt, kaffedyrkning, de smukke haver, økoturisme og rekreative aktiviteter. I dag er der afgang til en lokal kaffeplantage, hvor I ser produktionen – og naturligvis også skal smage på varerne. Turen slutter tilbage på hotellet. Resten af dagen er fri til at slappe af og nyde de spektakulære omgivelser.
Overnatning: Hotel Oasis eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 8 Retur til Panama City
I dag går turen tilbage til Panama City, som er landets hovedstad og er en moderne, kosmopolitisk latinamerikansk by, der kan prale af en rig historie. Her er også fantastiske shoppingmuligheder. Byen strækker sig 10 km langs kysten ud imod Stillehavet, og luften er relativt frisk på grund af den gunstige beliggenhed.
Overnatning: Hotel Tryp Panama Centro eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 9 Afrejse
Sidste dag i Panama. I løbet af dagen er der transfer til Panama City’s internationale lufthavn for at flyve hjem til Danmark.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Morgenmad og forplejning ombord på flyet