Dagsprogram
Dag 1 Afrejse København
Dag 2 Ankomst til Sydafrika og Makutsi Safari Springs
Ved ankomst er der arrangeret transfer fra Hoedspruit/Phalaborwa lufthavn til Makutsi Safari Springs (det tager ca. en time). Resten af dagen er fri til at lære campen at kende og slappe af ved den lækre pool, som er fyldt med vand fra de varme kilder i området. Velkomstmøde og middag i traditionel “Lapa” under åben stjernehimmel.
Overnatning: Makutsi Safari Springs
Måltider: Middag
Dag 3 Safari i Makutsi Game Reserve morgen og eftermiddag
I dag kan I vælge mellem en 3 timers morgensafari eller en 3 timers eftermiddagssafari. I Makutsi-reservatet finder I de fleste af Sydafrikas vilde dyrearter lige fra elefanter, næsehorn, zebraer, løver, giraffer, krokodiller, flodheste til leoparder. I lejren er der afslapning ved poolen og i området omkring lodgen. Efter middagen anbefaler vi, at I nyder den utrolige solnedgang.
Overnatning: Makutsi Safari Springs
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 4 Heldagssafari i Kruger National Park
I dag starter dagen tidligt. Omkring kl. 5 skal I afsted – det er før solen står op. Dagen bruges på at besøge den verdensberømte Kruger National Park. Det tager ca. 1 time at køre derhen. Heldagssafari i Kruger National Park er inkluderet i prisen. I bruger morgenen på at se så mange dyr som muligt, inden jeres guider serverer en morgenmads-picnic. I løbet af dagen er der rig mulighed for at se den imponerende natur og det unikke dyreliv. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Makutsi.
Overnatning: Makutsi Safari Springs
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 5 Safari i Makutsi Game Reserve eftermiddag og solnedgang
Formiddagen er fri, og I kan nyde området omkring lodgen. I dag kører vi 5-timers eftermiddagssafari i Makutsi Game Reserve. Turen starter omkring kl. 15. I kører i en åben landrover, og I begynder at lede efter de dyr, som først kommer frem efter mørkets frembrud. Vi anbefaler, at I tager en jakke med, da det bliver lidt køligt efter solnedgang.
Overnatning: Makutsi Safari Springs
Måltider: Morgenmad, let picnic og middag
Dag 6 De smukke Drakensberg-bjerge og Blyde River Canyon
Endnu en dag venter med en spændende udflugt. Efter morgenmaden går turen til de betagende Drakensberg-bjerge og Blyde River Canyon. Dagen byder på imponerende naturscenarier, og undervejs stopper vi en del gange for at opleve blandt andet Bourke’s Luck Potholes og Three Rondavels. Der vil være mulighed for at købe lokalt håndværk i dag.
Overnatning: Makutsi Safari Springs
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 7 Safari i Makutsi Game Reserve morgen eller eftermiddag
Endnu en dag med safari i løbet af dagen.
Overnatning: Makutsi Safari Springs
Måltider: Morgenmad og middag
Dag 8 Hjemrejse
Efter morgenmaden kører I tilbage til Hoedspruit/Phalaborwa-lufthavn, hvorfra I starter jeres hjemrejse imod Danmark
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Morgenmad og forplejning ombord på flyet
Dag 9 Ankomst i Danmark
Ekstra udflugter
På Makutsi Safari Springs har i mulighed for at booke nogle ekstra udflugter udover dem, som er nævnt i programmet.
De ekstra udflugter er:
- Besøg til Kruger National Park
- Blyde River Canyon
- Vandretur i Lakgalametsi Mountain
- Canyon-bådtur
- Besøg til Moholo dyrerehabiliterings-center
- Shoppingtur
- Stjernekigning om natten
- Makutsi vandretur
- Heli Patrol Flight
- Næsehorns-safari
Der tages forbehold for ændringer i programmet