Dagsprogram
Dag 1: Ankomst New York
Ankomst til New York. Når I har fået bagagen og har passeret både told og immigration, finder I ind til jeres hotel, hvor I skal bo de første 2 nætter. ’The Big Apple’ vil byde jer velkommen med oplevelser I med sikkerhed aldrig vil glemme. New York er en verdensmetropol, byen er fuld af følelser, dynamik og mange forskellige nationaliteter.
De mange ikoniske seværdigheder: Empire State Building, Ellis Island, Frihedsgudinden, Central Park, Washington Square Park, Rockefeller Center, Times Square, Bronx Zoo, musicals og teater på Broadway, Metropolitan Museum of Art og Guggenheim – For bare at nævne en håndfuld af de mest kendte steder, som venter jer. Mulighederne er uendelige og der er noget for alle i New York.
Overnatning: Hotel i New York
Dag 2-3: New York
I har to hele dage i New York. Luksusbutikkerne på 5th Avenue og Madison Avenue lokker, og på særlige tider af året kan man endvidere opleve New York Halloween Parade i Greenwich Village, Tribeca Film Festival og gratis koncerter i Central Park.
En særdeles spændende dag venter jer. New York har noget for enhver smag, og dagene er sat af til oplevelser på egen hånd.
Manhattan er nem at komme rundt på og er ikke større, end at man kan besøge mange af seværdighederne til fods. Det er dog nødvendigt at tage tog, subway eller taxa, når man skal fra det centrale Manhattan til Financial District, hvor bl.a. Wall Street, Ground Zero og færgen til Frihedsgudinden ligger.
Overnatning: Hotel i New York
Dag 4 New York – Washington
Turen fortsætter nu mod USAs hovedstad Washington D.C. – D.C. står for District of Columbia. For at byen Washington ikke skulle ligge i en bestemt stat, oprettede man for retfærdighedens skyld et helt nyt distrikt. Togturen hertil tager omkring 3,5 time og tager I afsted om morgen fra New York, så har I hele eftermiddagen til at nyde den grønne hovedstad. Med sine brede boulevarder og mange grønne parker er Washington en lys og luftig by. Faktisk er Washingtons boulevarder årsag til, at Washington er en af USA’s mest cykelvenlige byer. Det er derfor oplagt at leje cykler under et ophold i Washington.
I kan dog ikke komme på besøg på byens to mest berømte adresser: Det Hvide Hus på 1600 Pennsylvania Avenue NW og Pentagons enorme femkantede kontorbygning, der har holdt dørene næsten hermetisk lukkede for turister siden terrorangrebene den 11. september 2001. Heldigvis har Washington D.C. så meget andet at byde på. I skal se Lincoln Memorial, Jefferson Memorial, Washington Monumentet, Capitol, Union Station og Arlington kirkegården. Ingen andre amerikanske byer har så mange museer af så høj standard som Washington og mange er dem har endda gratis adgang. Vi anbefaler Air & Space Museum, Holocaust museet og Native American museet. Vi anbefaler også et besøg i bydelen Georgetown – Her finder I mange gode restauranter og hyggelige barer.
Overnatning: Hotel i Washington
Dag 5-6 Washington
I har nu endnu to hele dage til at besøge de mange seværdigheder i denne unikke storby eller blot slappe af i en af byens mange parker. I stedet for at cykle eller køre, er ’DC Ducks’ et godt alternativ: På denne sightseeingtur kører/sejler I en tur med et amfibie-køretøj fra 1942. Turen varer knap 1 time og 45 min. En time på land og ca. 45 minutter til vands.
Overnatning: Hotel i Washington
Dag 7 Afrejse USA
Sidste dag i Washington og USA. Oftest flyver man hjem om eftermiddagen, hvilket giver jer mulighed for lige at suge det sidste af Washingtons charme til sig inden I tager afsted med USA og tager i lufthavnen for at flyve tilbage til Danmark.
Dag 8 Hjemkomst
I lander hjemme i Danmark.