Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra Danmark
Vi mødes først på aftenen i Københavns Lufthavn. Sammen checker vi bagagen ind, inden vi fortsætter gennem security for at flyve med Emirates via Dubai til Denpasar på Bali.
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Overnatning: Ombord på flyet

Dag 2 Ankomst – Menanga
Efter vi er ankommet til Bali og kommet igennem indrejseprocedurerne, byder vores lokale guide os velkommen. Herefter kører vi til vores hotel i Menanga.
Efter vi er tjekket ind er det blevet tid til god en nats søvn oven på rejsen.
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Overnatning: Tapa Agung View by Pramana eller lignende i Menanga
Dag 3 Menanga: Udflugt i klassiske VW safaribiler
Vi starter dagen med at tage ud på en fantastisk rejse i gamle, men velholdte VW cabriolet safaribiler, hvor vi kører gennem glemte landsbyer, ser lokale templer og frodige grønne rismarker. Vi bliver kørt i et roligt tempo, mens vi nyder det fortryllende balinesiske landskab.

Undervejs oplever vi Putung, der ligger i et bjergområde omgivet af tæt bevoksning, især haver med “salak” eller slangeskindsfrugt. Herfra vil vi kunne se os omkring og nyde udsigten over de risterasserne og det krystal blå hav med fiskerbåde.
Vi oplever også Tenganan, der er en af de få landsbyer på øen, der kan spores tilbage til Balis oprindelige indbyggere Bali Aga folket. Bali Aga-kulturen, fastholder stadig de oprindelige traditioner, ceremonier og regler fra det gamle Bali samt sin unikke landsbystruktur og arkitektur.
Stedet er verdensberømt for sin ikat, der er resultatet af en meget kompliceret form for vævning af stof, der tilskrives mystiske kræfter og Bali Aga-folket er overbevist om, at gammelt stof vil beskytte sin ejer mod sygdom.

Dagen slutter med et besøg i Ujung vand Paladset, der er et sandt arkitektonisk mesterværk, som viser den kunstneriske vision hos dets skaber, kong Gusti Bagus Jelantik. Dette storslåede kompleks kombinerer på harmonisk vis traditionelle balinesiske og europæiske stilarter og skaber et unikt og imponerende vartegn. Paladset blev oprindeligt bygget til at huse vigtige gæster og kongelige på besøg. Vi går rundt og oplever palads området og ser nærmere på de detaljerede udsmykninger og den imponerende skønhed i bygningerne, haverne og bassinerne.
Måltider: morgenmad og frokost
Overnatning: Tapa Agung View by Pramana eller lignende i Menanga
Dag 4 Menanga: Samsara Levende Museum
Efter morgenmaden kører vitil Samsara Living Museum, hvor vi kommer til at opleve essensen af det balinesiske hverdagsliv, traditioner og kultur gennem en levende og autentisk museumsoplevelse. Undervejs lærer vi om traditionelle balinesiske grøntsager og tilberedning af balinesiske retter og vi skal selvfølgelig ikke snydes for at nyde en traditionel balinesisk frokost serveret i megibung-stil – Den fælles spisetradition, der afspejler de balinesiske værdier om samhørighed og deling.

Undervejs får vi også mulighed for at se fremstillingen af balinesisk arak, den traditionelle lokale spiritus fremstillet af naturligt fermenteret palmesaft.
Inden frokosten ser vi også nærmere på det traditionelt kunsthåndværk, herunder fremstilling af vævede produkter, samt lære om betydningen af “canang sari”, det daglige balinesisk-hinduistiske offer, der fremstilles af naturlige materialer som et udtryk for taknemmelighed og hengivenhed.
Dagens oplevelser er mere end blot en udflugt; i løbet af dagen afsløres historien, filosofien og den kulturelle betydning bag mange lokale traditioner og vi får en dybere indsigt i balinesiske skikke, livsstil og forbindelsen mellem mennesker, natur og spiritualitet.

Vi fortsætter til den fredfyldte oase Tirta Gangga, det gamle kongelige vandpalads, der er inspireret af Gangelfloden i Indien og udgør et da datidens helligste hinduistiske steder i Bali. Tirta Gangga var engang et rekreativt tilflugtssted for de kongelige og er i dag et sted præget af ro og fred. Sammen kan vi beundre de imponerende springvand og skulpturer, mens vi nyder den fredelige atmosfære. Det hellige vand, der strømmer gennem Tirta Gangga, kommer fra naturlige kilder og bruges til vigtige ceremonier i de omkringliggende templer.
Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel, hvor vi kan slappe lidt af inden vi tager ud for at finde noget aftensmad.
Måltider: Morgenmad og frokost
Overnatning: Tapa Agung View by Pramana eller lignende i Menanga
Dag 5: Menanga – Lovina: Templer og Mount Batur
Efter en god nats søvn spiser vi morgenmad, og tjekker ud fra hotellet. Vores oplevelser i dag begynder på skråningerne af det mægtige Mount Agung hvor vi skal opleve Balis største og vigtigste tempelkompleks, Besakih-templet. Allerede på vej op mod templet mærker vi den særlige atmosfære, mens de mange helligdomme, pagodelignende tårne og tempelporte rejser sig mod vulkanens grønne skråninger.

Besakih er kendt som Balis modertempel og har gennem århundreder været et vigtigt religiøst samlingspunkt for øens befolkning. Her møder vi et levende stykke balinesisk kultur, hvor lokale kommer for at bede og bringe farverige offergaver til guderne for at opretholde universets stabilitet.
Vi går på opdagelse blandt templets mange gårde og bygninger hvor vi oplever den karakteristiske balinesiske arkitektur på tæt hold. Kombinationen af den dramatiske beliggenhed, de smukke templer og det lokale religiøse liv gør besøget til en særlig autentisk oplevelse på vores rejse gennem Bali.

Vi fortsætter vores oplevelser ved Penelokan, som betyder “Stedet at se fra”. Det ligger på kanten af Mount Baturs krater og byder på imponerende udsigter over Batur-vulkanen og søen. Trods sin beskedne størrelse ligger vulkanen i et enormt 14 km bredt krater omgivet af høje vægge. Kraterets enorme størrelse vækker minder om det kolossale udbrud fra det oprindelige Mount Batur for titusinder af år siden, som forårsagede omfattende ødelæggelser. I dag er vulkanen fortsat aktiv, hvilket understreges af balinesernes erindring om det katastrofale udbrud i 1917, der kostede tusindvis af mennesker livet og ødelagde adskillige templer, kendt som “året hvor verden rystede”.

Vi slutter dagen af med at besøge det smukke Ulun Danu Beratan-tempel, der ligger idyllisk ved bredden af Beratan-søen omgivet af Balis frodige, grønne højland.
Allerede ved ankomsten mærker vi den særlige stemning, som søen, bjergene og de små helligdomme tilsammen skaber. Templet er et af Balis mest karakteristiske templer og kombinerer hinduistiske og buddhistiske elementer i den traditionelle balinesiske arkitektur. Flere af templets elegante pagoder ligger helt tæt ved vandet, og når søens vandstand er høj, ser de næsten ud til at svæve på søens rolige overflade. Beratan-søen har samtidig stor betydning for balineserne, da den fungerer som vandkilde for store dele af øen. Vi går en tur gennem det stemningsfulde tempelområde og nyder udsigten over søen med de skovklædte bjergsider som smuk kulisse, inden vi sætter kurs mod vores nye hotel i Lovina.
Måltider: Morgenmad og frokost
Overnatning: The Grand Villandra Resort eller lignende i Lovina
Dag 6 Lovina: Munduk kaffe og Red Coral Vandfaldet
Dagen starter i kaffens tegn, når vi besøger en kaffeplantage i det frodige højland omkring Munduk. Her kommer vi tæt på Balis kaffekultur og får et spændende indblik i kaffens vej fra plante til færdig kop.

På en guidet tur gennem plantagen hører vi om dyrkningen af kaffe og følger processen fra de modne kaffebær høstes, til bønnerne forarbejdes og udvikler deres karakteristiske aroma. Besøget afsluttes naturligvis med kaffe i koppen, hvor vi får mulighed for at smage på forskellige kaffer og oplever de forskellige aromaer og smagsnuancer.
Efter vores kaffeoplevelse fortsætter vi gennem Munduks frodige højland til Tanah Barak, bedre kendt som Red Coral Waterfall. Her begiver os til fods ind i den grønne balinesiske natur.

En kort vandretur fører os gennem det fredelige landskab og forbi områdets nellikeplantager, inden stien fortsætter ned mod vandfaldet. Det sidste stykke går ad en anlagt sti med trapper, og undervejs kommer lyden af det brusende vand stadig tættere på. For enden af stien åbenbarer vandfaldet sig mellem den tætte tropiske vegetation. Vandet falder ned langs de karakteristiske klipper, omgivet af bregner og frodige planter, og ved foden dannes et mindre, lavt bassin. Navnet Red Coral henviser til områdets særlige rødlige klipper og jord.
Vi tager os tid til at nyde den kølige bjergluft og de smukke, fredelige omgivelser, inden vi vender tilbage til vores hotel i Lovina, hvor resten af dagen er til fri disposition.
Måltider: Morgenmad og frokost
Overnatning: The Grand Villandra Resort eller lignende i Lovina
Dag 7 Lovina – Ubud: Delfinsafari og Jatiluwih risterasser
Før solen står op tager vi afsted til en af Nordbalis særlige naturoplevelser. Vi bliver hentet på hotellet og kørt til kysten, hvor lokale fiskere tager os med ud på havet i traditionelle træbåde. I det bløde morgenlys sejler vi ud for at spejde efter de delfiner, som Lovina er så berømt for. At opleve delfinerne i deres naturlige omgivelser, mens solen står op over Bali, er en stemningsfuld start på dagen.

Efter sejlturen vender vi tilbage til hotellet, hvor morgenmaden venter.
Efter at have nyde emorgenmaden tjekker vi ud, forlader vi Lovina og sætter kursen mod Ubud. Undervejs besøger vi Jatiluwih, som er kendt for sit imponerende landskab af grønne risterrasser. Her tager vi på en rolig gåtur på gennem rismarkerne med udsigt over det frodige balinesiske højland.

Risterrasserne dyrkes ved hjælp af det traditionelle subak-system, et århundredgammelt balinesisk vandingssystem baseret på samspillet mellem mennesker, natur og spiritualitet. Jatiluwih og det balinesiske subak-system blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2012. Undervejs spiser vi frokost på en lokal restaurant, inden turen fortsætter til Ubud. Ved ankomsten checker vi ind, og resten af dagen er til fri disposition.
Måltider: Morgenmad og frokost
Overnatning: Rama Phala Resort & Spa eller lignende i Ubud
Dag 8 Ubud: Templer og kongegrave
I dag tager vi på en spirituelt inspireret udflugt nord for Ubud, hvor vi skal opleve nogle af områdets smukke templer og karakteristiske landskaber.
Vi besøger Gunung Kawi, et af Balis stemningsfulde historiske tempelområder. Allerede turen ned til templet er en del af oplevelsen. Ad 300 trappetrin bevæger vi os ned mod kongegravene, hvor udsigten til grønne rismarker, palmer og tropisk vegetation blandet med små salgsboder omgiver os på vejen ned.

Nede i floddalen åbenbarer Gunung Kawi sig. Her finder vi de imponerende, monumentale helligdomme, som er hugget direkte ind i klippevæggene og stammer fra det 11. århundrede. De gamle monumenter er knyttet til Balis kongelige fortid, og omgivelserne med klipper, jungle og den rislende flod giver stedet en helt særlig atmosfære.
Vi tager os tid til at gå på opdagelse i området og opleve kontrasten mellem den rå klippearkitektur og den frodige natur, inden turen går op gennem dalen igen – atter via de 300 trin.
Vi besøger også Tirta Empul, et af Balis mest betydningsfulde vandtempler. Templet er bygget omkring en hellig kilde, hvis vand i mere end tusind år har spillet en vigtig rolle i balinesernes religiøse liv. Her får vi et fascinerende indblik i den levende balinesiske hinduisme. I templets bassiner står lokale side om side under de mange fontæner for at gennemføre det traditionelle renselsesritual melukat. Det hellige kildevand bruges til symbolsk at rense krop og sind, og for balineserne er besøget en vigtig spirituel handling. Vi går gennem tempelområdet og oplever de smukt udsmykkede gårdrum, bassiner og helligdomme, mens duften af røgelse og synet af farverige offergaver er med til at skabe den helt særlige atmosfære.

Tirta Empul er ikke blot et historisk tempel, men et levende religiøst sted, hvor århundredgamle traditioner stadig er en naturlig del af hverdagen. Et besøg her giver derfor et spændende og nærværende indblik i Balis kultur, tro og spiritualitet.
Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet i Ubud, og resten af dagen er til fri disposition.
Måltider: Morgenmad og frokost
Overnatning: Rama Phala Resort & Spa eller lignende i Ubud
Dag 9-10 Ubud
Efter nogle oplevelsesrige dage på Bali er de næste to dage sat af til oplevelser på egen hånd og afslapning i Ubud. Der er ingen fastlagte udflugter, så dagene kan nydes præcis, som vi har lyst til.

Ubud indbyder til at gå på opdagelse i eget tempo. Slentre gennem byens hyggelige gader med små butikker, kunsthåndværk, caféer og restauranter, besøge det lokale marked eller find et roligt sted med udsigt over de frodige omgivelser.
Har vi lyst til flere oplevelser, kan rejselederen hjælpe med at booke yderligere oplevelser i Ubud og omegn.

Der er muliughed for vandreture, rafting, cykelture, sølvværksteder, eller måske en tur i den berømte Ubud Monkey Forrest. Mulighederne er mange.

To dage uden faste planer giver god tid til at mærke stemningen i Ubud og skabe vores egne små Bali-oplevelser.
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Rama Phala Resort & Spa eller lignende i Ubud
Dag 11 Ubud – Sanur
Formiddagen er til fri disposition i Ubud, så der er god tid til en rolig morgenmad og måske en sidste tur rundt i byen, inden vi sætter kursen mod Balis sydøstkyst og Sanur, hvor rejsens sidste dage skal nydes. Ved ankomsten checker vi ind på vores hotel, som ligger dejligt tæt ved stranden.

Herefter er resten af dagen til afslapning og oplevelser på egen hånd. Find en plads ved poolen, gå en tur langs stranden eller nyd den afslappede atmosfære i Sanur med de mange små restauranter og caféer. Nu skifter rejsen tempo og de kommende dage står på sol, strand og afslapning efter rundrejsens mange oplevelser.
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Prama Sanur Beach eller lignende i Sanur
Dag 12 – 13 Sanur Afslapning og sen udtjekning før afrejse fra Bali
Dagene er til fri disposition. vi kan slappe af eller tage ud på atter en udflugt. Fra Sanur er der rig mulighed for at tage ud og snorkle eller dykke, både fra stranden, eller på en dagsudflugt med en båd. Vi kan også blot vælge at slappe af og gå ud i byen i vores eget tempo for at finde de sidste souvenir eller bare nyde en massage.

Den sidste aften mødes vi til en afskedsmiddag (for egen regning) og tjekker sidst på aftenen ud for at køre i lufthavnen.
Vores eventyr på Bali lakker miod sin ende og kort efter midnat letter vores fly, der bringer os tilbage til Danmark, med rygsækken fuld af oplevelser og minder.
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Prama Sanur Beach eller lignende i Sanur
Dag 14 Ankomst til Danmark
Vores ferie på Bali er forbi. Vi ankommer i København lige over frokost og kan nu se tilbage på en dejlig ferie med gode oplevelser og nye venskaber.
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Overnatning: Ombord på flyet





