Alt klappede i Cuba. Både guider og kontaktpersoner var dygtige og meget imødekommende
16. marts 2020
Hej Ditte
Vi fandt din tilrettelæggelse af vores rejse til Cuba meget inspirerende og dygtig.
Det var vores første tur til Cuba. Rejsen som helhed var okay, vi fik en masse oplevelser og fik set en hel del. Vi var noget overraskede over, hvor nedslidt alting er og at deres ” system”er så udbredt. Der var mangel på madvarer hvilket vi oplevede både i butikker og på restauranter, som havde et meget begrænset udvalg.
Vi var meget glade for at opleve Vinales, en stille og hyggelig by i forhold til Havana som vi kom fra. Lige ledes fandt vi Trinidad. Begge steder boede vi hos nogle søde og rare værter. Og værelserne var pæne og rene. I Vinales boede vi på Casa “Maria Louisa”, i Trinidad på Casa ” Luzandro”.
Ved vores ankomst til Havana var vi meget glade for at vi havde betalt for at komme i VIP mens vores bagage blev hentet.
Ved vores første indkvartering Casa “Azul Habana 54” fik vi desværre et meget dårligt værelse, som efter vores infomøde med “Mundi Tours” blev ændret. Vores sidste indkvartering inden hjemturen var “Casa Muralla”, som absolut ikke kan anbefales til ældre mennesker og gangbesværede pga. de mange stejle trapper.
Vi rejste med KLM og kan kun anbefale det.
Vores kontakt på Cuba var Mundi Tours. De stod for vores ture og udflugter m.m. Alt klappede og både guider og kontaktpersoner var dygtige og meget imødekommende.
Med venlig hilsen
Jan og Maibrit