Sydafrika – landet der overrasker
Jeg rejste til Sydafrika uden forventninger til noget, et land jeg altid kun har forbundet med safarirejser og historien om apartheid styret, der sluttede for bare 24 år siden. Der skulle jeg heldigvis blive en hel del klogere.
Min rejse til Sydafrika startede i den lille by Clarens, ca. 3 timers kørsel syd fra Johannesburg og lige på grænsen til det lille land Lesotho. Clarens ligger ved foden af Maloti bjerget og i naturskønne omgivelser. Mange lokale sydafrikanere tager på weekendture der, bl.a. for at spille golf, nyde udelivet med dets mange aktiviteter og den charmerende by. Området har også en spændende historie fra Boer krigene i 18-1900 tallet.