Den kroatiske skærgaard
Kære Isabella
Det var en aldeles dejlig tur og meget velorganiseret fra jeres side. Har allerede anbefalet turen og Jer til andre!
SAS flyet derned var forsinket i 3½ time, men da vi skulle først sejle dagen efter, skete der ikke så meget ved det. Men da det efterhånden er normalt med betydelig forsinkelse på fly i Europa, må I nok tage hensyn til det i jeres planlægning. Vi havde ikke nået båden, hvis vi var taget afsted med SASflyet fra Kbh kl 10 samme dag som vi skulle sejle.
Jeres transfer dernede fungerede perfekt og hotellet i Split var rigtigt godt.
Kroatien er et dejligt land at rejse i, selvom Dubrovnik og Split er noget overrendt.
Seljturen var rigtig fin og veltilrettelagt og det var dejligt med de indlagte swim-stop.
Maden og servicen ombord var i top og mandskabet og tur-guiderne var meget venlige og hjælpsomme.
Selve skibet var lækkert, godt indrettet og kahytterne var fine.
Eneste anke er drikkepengesystemet ombord. Det virker lidt akavet og en smule pinligt, at tur-guiden den sidste dag skal stå og tale om hvor mange drikkepenge, rederiet anbefaler at de forskellige dele af besætningen får, men at det i øvrigt er op til os selv at bestemme. Jeg foreslår at I lægger et passende beløb på rejsens pris !
Venlig hilsen
Anna-Grethe og Kresten