Hjemme igen efter en skøn rejse til Vietnam
Kære Isabella
Så er vi hjemme igen efter en skøn rejse til Vietnam. Som helhed har rejsen været helt uden problemer, fuld af dejlige minder, dejligt afslappende og endelig har vi været 100% tryg ved vores guide/chauffør.
For det første er det altid dejligt at flyve med Qatar, når det er på længere ture. Servicen er god og forplejningen er i top. Med afrejse om aftenen fik vi både ud og hjem sovet pænt meget, og dermed kunne vi få noget ud af dagen derpå.
Vi havde lidt udfordringer med hensyn til drikkepenge de første par dage, dvs. indtil vi blev lidt klogere på systemet og fik vekslet til lidt mindre sedler. Så lidt mere information om niveau samt at have sedler på 100 RS med kunne vi godt have brugt, men så var problemet heller ikke større.
Fantastik at få et smil så snart der var øjenkontakt. Det kan vi ikke erindre at have oplevet før, og smilet var ikke bare for at behage turisten – det var ægte og derudover var folk utroligt nemme at komme i kontakt med og i det hele taget at tale med.
Vi følte os trygge uanset, hvor vi var, men hændelserne i april er bestemt ikke glemte af befolkningen og næste måneds valg optager dem også, men dejligt at de gerne vil tale om aktuelle ting – for det er jo sådan nogle ting, der er ’sjovt’ at blive klogere på både for os, men også for fx vores guide eller tuk tuk-chaufføren.
Vi boede helt generelt på nogle fine hoteller, men alligevel var forholdene meget forskellige, og det gjorde dermed rejsen meget afvekslende. Nogle steder spiste vi buffet mad, og andre steder var det a la carte – men generelt meget fint og helt op til os selv, hvilket passer os fint.
Landsbybesøget – specielt besøget i en hytte, hvor vi var med til at lave lidt mad, syntes vi var en rigtig, rigtig god intro til det traditionelle køkken, og dernæst var safari-turen også en stor oplevelse – specielt oplevelsen af den høje koncentration af de forskellige dyredufte kombineret med hele tiden at være på udkig efter dyr.
Hvis vi skal skal sige noget negativt, så er det nok, at der var mange timers kørsel, og af en eller anden årsag kørte vi rundt i en bus med plads til 9, og vi var altså blot 2, så det var dejligt at komme hjem til egen bil og dermed mindre forhold, men mere behagelige forhold, men til gengæld sad vi lidt højt, og det har også sine fordele.
Det er bestemt ikke udelukket, at vi rejser med Svane Rejser på et andet tidspunkt. Vi har i øvrigt også været på Cuba med jer og det var vi også meget tilfredse med.
Venlig hilsen
Hanne og Ole Wulff