Hvordan søger jeg visum til Cuba?
Når man først har købt sin rejse til Cuba, melder spørgsmålet sig: Skal jeg have visum med på min rejse til Cuba? Og svaret er nemt: Det skal du!!
Et af få indrejsekrav i Cuba for turister er et turistvisum. Hos Svane Rejser kan du inde på vores hjemmeside nemt og bekvemt købe turistvisum til din rejse til Cuba. Det kan ikke være nemmere.
Sådan fungerer dit cubanske visum
Et cubansk turistvisum udstedes i dag som e-visum (Elektronisk visum). Turistvisum til Cuba er datoløst og er gyldigt i 90 dage fra indrejsedatoen i Cuba. Skal du være afsted i længere tid, kan du få fornyet dit visum lokalt i yderligere 90 dage. Allerede ved afrejse fra Danmark er det nødvendigt at have dit visum klar, da flyselskaberne har lov til at afvise dig ved check in, hvis ikke du kan fremvise dit turistvisum.
Laver den cubanske ambassade i Danmark turistvisum?
Ja, det gør den – men det tager længere tid, så spring køen over og bestil dit visum online på Svane Rejsers hjemmeside. Vi laver turistvisum uafhængigt af, om du har købt din rejse gennem os, andre rejsebureauer eller har sammensat din rejse selv.
Kan jeg få lavet visum, hvis jeg ikke har dansk pas?
Vi laver selvfølgelig visum til alle danske, norske, svenske og tyske pas. Skulle du have et pas som ikke er fra et af disse lande, kan vi sikkert også hjælpe med dette. Vi laver turistvisum til stort set alle nationaliteter. Kontakt os på svane@svanerejser.dk for at få oplyst, om vi kan lave dit turistvisum. Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal dog kontakte den cubanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse og muligheder for turistvisum. Husk at det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder ind- og udrejseregler lige gyldigt hvilket pas og nationalitet, du har.
I Cuba
Ved ankomsten i Cuba, skal man igennem immigration. Her skal du bl.a. bruge dit cubanske visum første gang.
Jeg har mistet mit visum – hvad gør jeg?
Hvis du uheldigvis skulle miste dit visum under rundrejsen i Cuba, skal du kontakte de lokale myndigheder.
Tips til cubansk turistvisum
- Søg turistvisum til Cuba i god tid – gerne mindst 3 uger før afrejse.
- Dit pas skal være gyldigt MINDST 3 måneder efter hjemrejsedatoen
- Visum laves ud fra pasnummeret i det pas, du rejser med.
- Husk altid at gennemlæse dit visum ved modtagelse, så det stemmer overens med det pas, du rejser med.
- Du er altid selv ansvarlig for at have de gyldige rejsedokumenter, der er nødvendige ved indrejse. Tjek eventuelt udenrigsministeriets anbefalinger for rejser til Cuba her.
- Du må IKKE laminere dit visum eller klipse/klistre det fast i passet.


