Spændende tur til Cuba med godt program
Kære Isabella
Vi har haft en spændende og god tur!
Som I skrev i informationsmaterialet skal man nogle gange væbne sig med tålmodighed, men cubanerne er venlige og hjælpsomme, og med en enkelt undtagelse fungerede det fint med busser, overnatning og guides og det sikkerhedsnet, der var med i turen.
Vi synes, vores rute/program var godt. Det passede fint for os med de 3 overnatninger i Havana – og så en enkelt til slut. Vinales var spændende, – med både trave, cykle og ridetur. Turen til Trindad var lang (og lidt for lang for en, der nemt bliver køresyg!), Leon var på turen i bjergene, og det var rigtig spændende. Kombinationen af Faro Luna og at kunne besøge Cienfuegos var fin (og så lå det jo direkte på vejen tilbage til Havana – i modsætning til stederne på nordkysten).
Aftenen med Buena Vista Social Club var alle tiders. Vi var ikke bekendt med muligheden for at starte med en 3retters middag forud for showet til kun 10CUC ekstra. Det synes vi, I skal foreslå jeres gæster!
Det var fint at bo på Hotel Inglaterra. Lige ved siden af ligger Grand Teatro de la Habana. Vi købte billetter til en balletforestilling der. Det var en kæmpe oplevelse. Værd at anbefale!
Flyselskabet KLM er et af vores favoritter, altid venlig og professionel stab og Amsterdam er et rart sted til transit.
Ja, vi vil gerne bruge Svane Rejser en anden gang, hvis vi skal besøge et af de steder, hvor I er eksperter – og vi anbefaler jer gerne til andre Cuba-interesserede!
Venlig hilsen
Leon og Kirsten