Total afslapning og skøn safari i Makutsi i Sydafrika
Hej Ditte.
Det var en fantastisk rejse!!! Det var en lang tur derned, men da vi landede i Johannesburg gik vi ind i en lounge hvor vi fik et bad og friskede os op – det var en supermåde at lande på, kan varmt anbefales.
Man skal også lige huske at man skal hente sin bagage når man lander i Johannesburg – så vidt jeg kunne forstå havde det noget med toldregler at gøre?
Det var fint med de breaks vi fik i løbet af rejsen, ikke irriterende men godt at få mulighed få at traske lidt rundt og få brugt benene.
flyselskaber var ok – flymad er jo altid noget bæ, med med lounge ophold både på vej ned og på vej tilbage (vi gik i lounge igen i Johannesburg) kan man nyde deres forplejning og slappe dejligt af.
At komme til Makutsi var fantastisk – lige når man kommer bliver man budt velkommen og bliver vist lidt rund. Man mærker den rolige afslappede atmosfære ( jeg nød især at det ikke var noget opreklameret fem stjernet tamtam). Vi mødte mange som bor der i op til flere uger. At tømme hovedet totalt for tankemylder og sidde i skyggen og være helt tom i hovedet og bare suge ind er noget alle skulle prøve. Jeg prøvede ikke det romerske bad – men var flere gange i poolen – og vandet var så godt for huden.Så stor ros til Makutsi for at fange den autentiske atmosfære.
Vi fandt nogle fine venner dernede – det var faktisk et plus at vi var de eneste fra Skandinavien – for Leo var tvunget til at forbedre sit engelske.
Turene var fabelagtige – vi havde Derrick på de 6 af turene og var med Rob på teltlejr og den sidste Rhino. Det var rart at have den samme guide så mange gange – man fik en fint forhold til ham og han (Derrick) var utrolig begejstret for at visse frem og fortælle – det samme gjaldt Rob.
For første gang har jeg oplevet at Leo i slutning af en ferie udtalte – “det var for kort” – og – “her skal vi ned igen” – jeg tror han oplevede roen som noget rigtig godt. Desværre mistede vi vores 827 billeder ved en fejl, men så er den næste rejse til Makutsi da i hus!
Så bortset fra et par slip-ups var det fabelagtigt, Næste gang vælger vi Kruger turen og Blyde river Canyon fra – vil istedet prøve Hatari og måske landsby besøg. Og så masser af rhino og et par Simba mere – en var for lidt.
Jeg ved det kan være lidt kikset at vende tilbage – næste gang bliver man måske skuffet – men roen, varmen og at opleve dyrene på så tæt hold skal prøves igen!
Og vi havde ingen problemer med at spise Malarone pillerne – alt fungerede fint.
Så tusind tak for en super rejse – håber det bliver jer der arrangerer den næste 😉
Med venlig hilsen
Sonnie