Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra Danamrk
I rejser fra Danmark med kurs imod Bali i Indonesien med en mellemlanding undervejs.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Dag 2 Ankomst til Bali – Transfer til hotel i Ubud

Når i lander i Denmasar lufthavnen i Bali og har fået ordnet indrejseformaliteterne møder i en repræsentant for vores agent på Bali, der vil kører jer til jeres hotel i Ubud.
Her checker I ind og får jeres værelse, hvorefter I kan slappe af på egen hånd, for at vænne jer til det tropiske klima inden i skal ud og opleve øen.
Overnatning: Ubud Inn Cottage eller lign.
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Dag 3 Dagen er på egen hånd
Dagen er til fri disposition, så der er masser af tid til at gå på opdagelse i lokalområdet, nyde hotellets faciliteter eller blot ar slappe af i skyggen. I kan også vælge allerede nu at tage ud på eventyr ved at booke en tilkøbsudflugt. Mulighederne er mange og det er kun fantasien der sætter grænser for dagens oplevelser.
Overnatning: Ubud Inn Cottage eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 4 Ubud – Gunung Kawi-templet – Tirta Empul-tempet – Kintamani
Efter morgenmaden på hotellet bliver i hentet af jeres lokalguide der idag tager jer med ud på en kulturel og spirituel rejse i Ubuds omegn.
I starter ved templet Gunung Kawi, der er et kæmpe gravmonument for en del af Bali’s forhistoriske royale familier. Arkæologer har beregnet klippegravene ved templet til at stamme fra det 11. århundrede. Gravene i sig selv ligger lidt skjult for foden af en trappe, så i skal ud på en smuk gåtur inden i kommer frem til dem.

Efter at have set nærmere på gravområdet krydser I over floden for at komme ind i det egentlige kompleks af bygninger, som udgør templet Gunung Kawi. templet, der også er hugget ind i klipperne har været hjem for de præster der har været ansvarlige for at passe de royale grave.

Efter Gunung Kawi fortsætter I jeres køretur imod templet Tirta Empul. Alle balinesere tager på pilgrimstur til templet Tirta Empul med jævne mellemrum for at opnå spirituel renselse samt at blive kureret for små skavanker ved at bade i en af de hellige kilder ved templet. Kilderne har historisk set været brugt til helbredelse og renselse i over 1000 år og traditionen fortsætter ufortrødent. Kilderne løber ud i forskellige lave bassiner hvor mænd, kvinder og præster dykker helt under vandet, mens andre besøgende blot vasker ansigtet i det hellige vand og sørger for at dokumentere oplevelsen med et billede.

Nu er turen kommet til “stedet hvor man kigger fra”, der er det lokale navn for kanten af Mount Batur vulkanens krater. Herfra kan I opleve den fantastiske udsigt over både vulkanens tæt bevoksede skrænter og kratersøen Batur. Mount Batur vulkanen ligger som en lille ø i Batur søen, der er opstået i krateret af en endnu større vulkan.
Man kan levende forestille sig det vulkanudbrud, som for mange titusinder år siden skete her ved det oprindelige Mount Batur.
Vulkanen er stadig aktiv idag, men det er sikkert for jer at færdes her. Det sidste større udbrud skete for mere end 100 år siden og begravede her mange hundrede hellige templer i området. Som de lokale siger i dag: Det var det år, hvor verden rystede!
I vender efter denne naturoplevelse tilbage til jeres hotel, hvor resten af dagen står til jeres rådighed.
Overnatning: Ubud Inn Cottage eller lign.
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 5 Ubud – Sidemen – Oplev det Balinesiske liv tæt på
Efter morgenmaden er der tid til at slappe lidt af på hotellet inden I tager ud på den naturskønne rute mod Sidemen. Efter en kort vandretur fra templet i landsbyens udkant kommer i frem til bykernen. På vejen oplever I de vidstrækkende rismarker, hvor i kan se de lokale dirke ris i de oversvømmede markområder, der alle får vand fra områdets skjulte vandfald der løber stille ned af bjergsiden mellem træerne. Midt i rismarkerne kan i se de mange små templer tilegnet frugtbarhedsgudinden, hvorfra de lokale hverdag ofrer for at sikre en god høst.
I dag venter en ca. 2 timers smuk vandretur i området omkring hotellet. Guiden tager dig med gennem de maleriske rismarker og plantager, hvor du både kan opleve kaffe, nelliker, bambus og tropiske frugter som bl.a. salak-frugten, der også kaldes slangeskinsfrugten pga. sit slangelignende mønster. Turen giver dig indblik i det lokale liv og i bøndernes daglige rutiner. Du lærer om livet i markerne og om de traditionelle arbejdsmetoder samt det unikke og ældgamle subak-vandingssystem, der sørger for vanding af markerne. Turen slutter med et besøg i en nærtliggende landsby kendt for sine imponerende væveteknikker.
Overnatning: Cepik Villa Sidemen eller lign.
Måltider: Morgenmad

Dag 6 Sidemen – Dag til fri afbenyttelse
Sidemen er et charmerende lille område, hvor I har mulighed for at opleve det autentiske Bali. Sidemen dalen er en skjult juvel hvor I oplever mange af Balis facetter, men knap så mange turister. På en gåtur runst i området vil I møde den lokale bonde på marken, kvinderne på vej til bøn i templet med de daglige ofringer og børn i deres farverige skoleuniformer der vinker til jer på deres vej i skole.
Overnatning: Cepik Villa Sidemen eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 7 Sidemen – Padang Bai på Gili Trawangan
Formiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, inden i vil blive hentet på hotellet og kørt til havnen. Her venter en speedbåd på jer for at bringe jer til Gili Trawangan, hvor jeres ø-hop udgår fra. Idet Gili Trawangan er en bilfri ø, vil i blive hentet i øens mest populære transportmiddel Cidomoen, der er en hestetrukken vogn. Nu er det blot at læne læne jer tilbage i solstolen og nyde solen og det krystalblå hav.
Overnatning: Aston Sunset Beach Resort eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 8 Gili Trawangan – Dag på egen hånd
Nyd de lange hvide strande og det klare vand. Tag snorkeludstyret på og se de farverige fiskestimer eller tag på oplevelse i lokalområdet. Eller måske I hellere vil ligge i skyggen og læse en god bog. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænder for hvad i kan foretage jer her på denne skønne ø.
Overnatning: Aston Sunset Beach Resort eller lign.
Måltider: Morgenmad

Dag 9 Gili Trawangan – Ø-hop omkring de 3 Gilis-øer
Efter morgenmaden starter dagens udflugt med selads og snorkling omkring de 3 Gilis-øer. På Gili Meno får i mulighed for at snorkle ved “Meno Wall” hvor I kan være heldige at se Manta rokkerne svømme forbi, mens havet omkring Gili Air bder på rig mulighed for at se de farverige fisk på korelrevet, mens i fra vandet får mulighed for at fodrer dem, så de kommer helt tæt på. Efterfølgende er det blevet tid til at i selv får mad, og I går derfor i land og nyder frokosten på en lokal restaurant, inden båden atter tager jer tilbage til Gigi Trawangan. Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. I kan vælge at slappe af ved hotellet eller tage ud og opleve mere af øen.
Overnatning: Aston Sunset Beach Resort eller lign.
Måltider: Morgenmad og frokost
Dag 10 Gili Trawangan – Sanur
Idag er det atter tid til at vende tilbage til fastlandet. I bliver hentet på hotellet og kørt til havnen, hvorfra i sejler til Sanur. Efter indtjekningen på hotellet er resten af dagen på egen hånd.
Overnatning: Respati Beach Hotel eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 11 Sanur – Abeskoven og Solnedgang over Havets Tempel
Efter en fri formiddag bliver i hentet på hotellet. Turen går til Alas Kedaton området, der er fyldt med muskatnød-træer, der gør dette område helligt for balineserne. I skovene finder I de legesyge maskeaber der interagerer med hinanden og grupperer sig så deres opførsel virker helt menneskelig. I midten af abeskoven ligger der et lille tempel og de aber der holder til her anses af balineserne som hellige dyr. Når solen begynder at dale ned mod horisonten sætter I kurs mod Tanah Lot – der nok, med sin placering ved havet, er et af de mest fotograferede templer på Bali. Templet symbolisere udbredelsen af Hinduisme fra Java til Bali og består af flere små tempelbygninger. Når tidevandet kommer ind og omgiver den klippeblok som templet er bygget på, bliver det til en ø i havet der står i skarp kontrast til den gylden orange solnedgang.
Overnatning: Respati Beach Hotel eller lign.
Måltider: Morgenmad

Dag 12 Sanur – Fritid
I dag har I en dag uden program, hvor I kan slappe af på hotellet eller atter tage ud for at udforske omgivelserne. Måske I vil slappe af ved vandet, eller få de sidste minder med hjem på en shoppingtur i byen.
Overnatning: Respati Beach Hotel eller lign.
Måltider: Morgenmad
Dag 13 Sanur – Afrejse fra Bali
I dag rejser I hjem fra Bali. I bliver hentet på jeres hotel i løbet af dagen og kørt til lufthavnen i Denpasar, hvorfra I flyver hjem til Danmark med en mellemlanding undervejs.
Overnatning: Ombord på flyet
Måltider: Morgenmad og forplejning ombord på flyet
Dag 14 Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark med bagagen fuld af oplevelser.
Måltider: Forplejning ombord på flyet
Priser & datoer
Vi arrangerer rejsen Rundrejse på Bali med afrejse hver dag året rundt
Pris
Fra kr. 23,885,- pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse fra 3600,-
Prisen inkluderer
- Fly Danmark – Bali t/r med 1 mellemlanding undervejs
- Skatter, afgifter og brændstoftillæg
- 1 stk. indchecket bagage per person
- Forplejning ombord på flyet
- Alle transporter ifølge program og til/fra lufthavnen
- Alle entréer til seværdigheder og udflugter som nævnt i programmet
- Engelsktalende kvalificeret guide alle dage med udflugter
- Morgenmad alle dage
- 3 x frokost
Prisen inkluderer ikke
- Ekstra overnatninger
- Drikkepenge
- Måltider og drikkevarer udover dem nævnt i programmet
- Eventuelle helligdagstillæg på hotellerne
- Visum til Indonesien (Ca. 35 USD)
- Indrejsetilladelse til Bali (Ca. 10 USD)
- Afbestillings-forsikring & Rejseforsikring
- og konkursdækning iht. Rejsegarantifonden (kr. 150,-)
Inden du rejser til Bali
Når du skal rejse til Bali, skal du på afrejsedagen udfylde en online sundhedsformular (kaldet for ”SATUSEHAT Health Pass”, forkortet SSHP). Du skal fremvise den udfyldte formular ved ankomst til lufthavnen i Indonesien. Det tager kun få minutter at udfylde formularen, som du kan finde her.
Du skal også udfylde en elektronisk tolderklæring og fremvise den med en QR-kode i tolden når du ankommer til lufthavnen. Du må tidligst udfyldes formularen tre dage inden ankomst til Indonesien. Formularen finder du her: https://ecd.beacukai.go.id.
Der opkræves en turistskat (på ca. 70 kr.) ved indrejse til Bali. Den skal betales inden ankomst – det gør du her. Når du har betalt, vil du modtage en e-mail med et dokument, som du skal fremvise og som bliver scannet ved din ankomst i lufthavnen. Du kan også betale turistskatten på appen ”Love Bali”, som du finder i Apple App Store eller Google Play Store.
Det er som rejsende dit eget ansvar at have alle indrejseformaliteter i orden inden afrejse.



