Dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark – ankomst til Italiens smukke kyst
Flyrejse fra Københavns Lufthavn til Napoli i Italien. Ved ankomst kører vi til vores hotel, som ligger i den smukke by Sant’ Agata sui Due Golfi, ca. en times kørsel fra lufthavnen. Vi tjekker ind på vores værelser og finder os til rette så vi lige kan slappe af oven på den tidlige flyafgang. Vi mødes med vores danske rejseleder så vi kan gå lidt på opdagelse i området. Vi kan finde en hyggelig cafe og få lidt at spise, inden vi går rundt og lærer byen og området at kende. Hotellet ligget med udsigt til kyst på begge sider af den tange som vi bor på. Området er fyldt med marker og smukke gamle bygninger. Det gamle kloster ligger også tæt på og er bestemt værd at slå et smut forbi. Efter en rolig eftermiddag, samles vi til velkomstmiddag på hotellet og får mulighed for at lære hinanden bedre at kende.
Overnatning: Hotel O Sole Mio
Måltider: 3-retters velkomstmiddag
Dag 2: Dagsudflugt til solskinsøen Capri
Vi spiser morgenmad på hotellet inden vi skal ud på en smuk dagsudflugt til en smuk perle i farvandet omkring Napoli, nemlig øen Capri. Vi kører i bus til havnen og tager færgen over til Capri. Herefter skal vi på en vandring til de smukkeste kroge af øen så vi kan nyde de spektakulære udsigtspunkter, blandt andet kommer vi ud på spidsen, for at se over til Faraglioni klipperne.
Vi tager tilbage til centrum af Capri, hvor vi har fritid til at gå på opdagelse i byen. Her kan vi i større eller mindre grupper finde en hyggelig plads at spise noget frokost ved, eller blot slappe af med et glas vin, eller hvad vi nu er til. Der er tid til at gå rundt i byen inden bussen kører os tilbage til havnen så vi kan vende hjem til fastlandet igen. Om aften venter der os en 3 retters middag på vores hotel inden vi siger tak for i aften.
Overnatning: Hotel O Sole Mio
Måltider: Morgenmad og 3-retters middag
Vandring og højdemeter: Ca. 9 km. (3,5 timer) – 250m højdeforskel.
Sværhedsgrad: Nem til moderat vandring
Dag 3: Vandring på næsset af Punta Campanella
I dag skal vi vandre i vores lokalområde. Sammen med vores lokale vandreguide skal vi opleve grænselandet mellem de to bugter i Napoli og Sorrento. Herfra kan man se over til Capri eller have det store overblik over den imponerende kystlinje og det blå hav.
Vi holder pause så vi kan få et let frokost oven på vandreturen. Vi besøger en lokal producent af italienske produkter og vine. Her skal vi smage på nogle af de hjemmelavet specialiteter, mens vi nyder omgivelserne på gården. Vi får også lov til at smage på lidt af deres vin inden vi skal videre. Vi kommer tilbage på vores hotel og kan slappe af ved poolen eller få en kaffe i skyggen på en af de mange hyggelige kroge der er på hotellets udeareal. Vi nyder en velfortjent middag på hotellet.
Overnatning: Hotel O Sole Mio
Måltider: Morgenmad, let frokost og 3-retters middag
Vandring og højdemeter: Ca. 9 km. (3,5 timer) – 350m højdeforskel.
Sværhedsgrad: Moderat vandring
Dag 4: Fridag
Dagen er til fri disposition. Måske lysten er til en afslappende dag ved poolen med en god bog, eller måske vandreskoene ikke kan stå stille og nye områder må udforskes. Der findes lokale busser som vi kan tage ned til Sorrento eller andre større byer i området. Her kan vi tage på shopping eller blot udforske byen og havneområdet. Mulighederne er mange og valget er dit. Rejselederen er selvfølgelig behjælpelig med at finde på aktiviteter til dem som ønsker det.
Overnatning: Hotel O Sole Mio
Måltider: Morgenmad og 3-retters middag
Dag 5: Vandretur på den berømte Gudernes sti
Efter morgenmad på hotellet, pakker vi en frokost-picnic til dagens vandretur. Vi påbegynder vandringen langs Gudernes Vandresti – den nok mest kendte vandrerute i området omkring Amalfi. Stien ligger halvvejs mellem himlen og havet, og byder på dybe kløfter, skovområder, citronlunde, og gamle forladte bondehuse, der gemmer sig i naturen på ruten. Vi laver et stop ved et plateau med imponerende udsigt. Her spiser vi vores medbragte frokost og hviler fødderne lidt. Herefter går turen ned ad de ca. 100 trin ned mod byen Positano. Har man ikke lyst eller mulighed for at gå for meget på trapper, kan man købe billetter lokalt til den lokale bus som tager en ned til byen Positano.
Aftensmaden nyder vi på hotellet og mon ikke vi får snakket om de ekstra gode billeder vi har fået med fra dagens vandretur.
Overnatning: Hotel O Sole Mio
Måltider: Morgenmad og 3-retters middag
Vandring og højdemeter: Ca. 9 km. (5 timer) – 600m højdeforskel.
Sværhedsgrad: Moderat til svær vandring
Dag 6: Madlavningskursus og vandring til Sorrento
Dagen begynder med en tur fra den lille by Sant’ Agata, hvor vi får den maleriske udsigt over bugten ved Sorrento. Her skal vi på en vandretur inden vi mødes med Antonio, der vil undervise os i hvordan vi laver ægte Italienske pizzaer. Vi skal selvfølgelig smage på vores hjemmelavede pizzaer inden vi går videre af den smukke vandrerute. Det er sidste aften på dette hotel og vi nyder derfor en 3-retters middag inden vi går hvert til sit og siger godnat.
Overnatning: Hotel O Sole Mio
Måltider: Morgenmad og 3-retters middag
Vandring og højdemeter: Ca. 9 km. (3,5 timer) – 380m højdeforskel.
Sværhedsgrad: Moderat vandring
Dag 7: Dagsudflugt til vulkanen Vesuv og til Pompeji
I dag tjekker vi ud af vores hotel inden vi tager vores på udflugt i vores bus. Bagagen bliver i bussen mens vi besøger den berømte vulkan Vesuv. Vores lokale guide tager os med på vandreturen, hvor vi sammen bestiger vulkanen. Dette ikoniske symbol troner over Napoli og giver os mulighed for at få fortællinger fra vores guide, når der bliver fortalt om vulkanens historie. Nogle steder kan man stadig se de små dampe fra vulkanen krater.
Videre på dagens udflugt besøger vi den berømte gamle romerske by Pompeji, der blev begravet i lava og aske i år 79 e.v.t. da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Fra slutningen af 1500-tallet har Pompeji været kendt som arkæologisk udgravning og det kan mærkes når man går igennem de gamle brolagte gader, hvor tiden ser ud til at være gået i stå for knap 2000 år siden. Vi skal på en ca. 2 timers guidet tur rundt og se området inden vi tager videre og tjekke ind på vores nye hotel i byen Nola. Her spiser vi en 3-retters afskedsmiddag sammen.
Overnatning: Hotel i Gigli
Måltider: Morgenmad og 3-retters middag
Vandring og højdemeter: Ca. 5 km. (3 timer) – 250m højdeforskel.
Sværhedsgrad: Moderat vandring
Dag 8: Afrejse mod Danmark
Vi spiser en tidlig morgenmad og kører fra hotellet sammen så vi kan nå vores formiddags flyver fra Napoli Lufthavn mod Danmark. Vi kommer hjem med en rygsæk af nye bekendtskaber og fantastiske oplevelser.
Måltider: Morgenmad
Vi tager forbehold for ændringer i programmet. Dagsrækkefølgen kan evt. ændres på grund af vejret m.m.
Læs mere om vores koncept SingleRejser her: SingleRejser