Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København – Ankomst til Barcelona med panoramisk kørsel til hotellet – Velkomstmiddag
Vi mødes med en repræsentant fra Svane Rejser i Københavns Lufthavn, som vil hjælpe med at tjekke os alle ind og sende os godt afsted. Vi flyver herefter til Barcelona, hvor vores danske rejseleder tager imod os i lufthavnen. Vi kører herefter en panoramisk rundtur i Barcelona inden vi ankommer til hotellet. Vi bor på et hotel i den centrale del af byen, hvor vi har alt inden for rækkevidde. Efter vi har tjekket ind på hotellet, kan vi slappe lidt af eller gå en tur i området inden vi mødes til en fælles velkomstmiddag. Her har vi mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende.
Overnatning: 3* Hotel Lleó
Måltider: Velkomstmiddag
Dag 2 Barcelona – Dagsudflugt med byrundtur i det gotiske kvarter, Ramblaen samt besøg i Park Güell
Efter morgenmad mødes vi med vores dansktalende rejseleder, til en byrundtur i Barcelonas gotiske kvarter. Her skal vi til fods bevæge os gennem de smalle gader og stræder, mens vi guide fortæller om de historier bygningerne ikke selv kan fortælle. Vi besøger også Katedralen og Barcelonas mest kendte strøg, Ramblaen.
Vi har herefter lidt fritid til at finde lidt god frokost på egen hånd. Rejselederen kan være behjælpelig med at finde et godt sted så vi kan spise sammen eller i mindre grupper. Herefter går turen til det store område Park Güell. Den store park blev designet af Gaudi og er et af Barcelonas helt store attraktioner. Her skal vi opleve de finurlige bygninger og skulpturer som findes over alt i parken. Aften er til fri disposition.
Overnatning: 3* Hotel Lleó
Måltider: Morgenmad
Dag 3 Barcelona – Dagsudflugt til Montserrat, besøg på vingård
Dagens udflugt går til det smukke kloster Santa Maria de Montserrat, der ligger i de ikoniske bjerge. Det historiske kloster daterer tilbage til år 1025 og har siden da været besøgt af utallige pilgrimsrejsende og munke, som den dag i dag stadig bor i klostret. Den Sorte Madonna er den helt store attraktion her.
Vi tager videre til et spændende besøg på en vingård. Her skal vi opleve hvordan cava produktionen foregår og vi hører om vingårdens historie. Vi skal selvfølgelig også smage på produkterne undervejs. Tilbage i Barcelona by har vi tid til at gå ud om aften og finde en god restaurant at spise på.
Overnatning: 3* Hotel Lleó
Måltider: Morgenmad
Dag 4 Barcelona – Fritid – Besøg i La Sagrada Familia – Afskedsmiddag
En af de helt store attraktioner i Barcelona er selvfølgelig evighedsprojektet La Sagrada Familia. Denne enestående kirke efterlader sine besøgende med overvældet forundring over, hvor storslået en bygning kan være. Efter et spændende besøg i kirken har vi sørget for at booke borde på en lokal restaurant så vi sammen kan holde en hyggelig afskedsmiddag. Vores sidste aften i Barcelona er til fri disposition.
Overnatning: 3* Hotel Lleó
Måltider: Morgenmad og afskedsmiddag
Dag 5 Barcelona – Afrejse fra Barcelona – Ankomst til København
Efter nogle oplevelsesrige dage er det på tide, vi vender næsen hjemad. Vi står tidligt op og tager i lufthavnen og flyver mod Danmark igen.
Måltider: Morgenmad
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Læs mere om vores koncept SingleRejser her: SingleRejser