Dagsprogram
Dag 1: Ankomst til Costa del Sol & velkomstmiddag
Vi ankommer til Malaga, hvorfra vi bliver kørt med transfer til vores hotel på Costa del Sol. Efter ankomsten tjekker vi ind på vores værelser, og får mulighed for at finde os til rette i de nye omgivelser. Senere mødes vi til et hyggeligt velkomstmøde, hvor vi bliver introduceret til området, og hører mere om de oplevelser, der venter os i løbet af den kommende uge. Det er samtidig en god anledning til at hilse ordentligt på hinanden og lære vores medrejsende lidt bedre at kende.
Om aftenen samles vi omkring middagsbordet på hotellet, og tager hul på vores ferie under den spanske sol.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 2: Byrundtur i Fuengirola
Efter morgenmaden tager vi med lokaltoget til Fuengirolas centrum, hvor vi skal opleve den populære ferieby til fods. Sammen går vi på opdagelse i byen og får undervejs et indblik i Fuengirolas forskellige kvarterer og nogle af byens vigtigste seværdigheder. Vi kommer naturligvis også forbi den lange strandpromenade, som er et af byens naturlige samlingspunkter. Her ligger Middelhavet på den ene side, mens restauranter, caféer og butikker skaber liv på den anden. Efter vores rundtur tager vi toget tilbage til hotellet. Resten af dagen er på egen hånd, så der er god tid til at slappe af eller gå på opdagelse i området.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Morgenmad og aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 3: Togtur til Malaga & byrundtur
I dag skal vi opleve Malaga – Costa del Sols største by og en spændende kombination af andalusisk historie, kultur og moderne storbyliv. Vi tager lokaltoget til Malaga og bruger formiddagen på en guidet byrundtur gennem byens historiske centrum. Her oplever vi nogle af Malagas højdepunkter og får et indblik i den historie, der gennem århundreder har formet byen.
Efter byrundturen har vi eftermiddagen på egen hånd. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse i de stemningsfulde gader, slå sig ned på en af byens mange caféer, kigge i butikker eller måske nyde lidt tapas på en lokal restaurant.
Sidst på dagen mødes vi igen, og tager toget tilbage til hotellet.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Morgenmad og aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 4: Udflugt til den hvide landsby Mijas
Efter morgenmaden tager vi med bus til Mijas, som regnes blandt Costa del Sols mest charmerende og traditionelle hvide landsbyer.
Mijas ligger smukt placeret i det kuperede landskab og er indbegrebet af den klassiske andalusiske landsbyidyl. Her venter smalle gader, hvidkalkede huse og små lokale butikker, og fra byen kan vi nyde nogle fantastiske udsigter over det omkringliggende landskab og Middelhavet.
Vi får tid til at gå på opdagelse mellem de små gader og nyde den særlige atmosfære, inden turen går tilbage til vores hotel.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Morgenmad og aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 5: Andalusiens olivenolie & appelsinplantage
I dag forlader vi for en stund kysten og tager på en halvdagstur med bus ud i det smukke andalusiske landskab. Her skal vi tættere på nogle af de råvarer og traditioner, der har været en vigtig del af livet i Sydspanien gennem generationer. Første besøg er på en olivenoliemølle, hvor vi hører mere om produktionen af olivenolie – et af Andalusiens vigtigste og mest karakteristiske produkter. Herefter fortsætter vi til en appelsinfarm, hvor vi dykker ned i citrusfrugternes spændende verden. Vi hører om de forskellige sorter, der dyrkes i området, hvordan de gror, og får undervejs en række interessante historier og kuriositeter om de solmodne frugter. Det bliver en hyggelig formiddag, hvor vi kommer tættere på det autentiske Andalusien og får et indblik i både lokale traditioner, landbrug og nogle af de smage, som regionen er så kendt for. Efter udflugten vender vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er på egen hånd.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Morgenmad og aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 6: Dag på egen hånd & mulighed for vinsmagning
I dag er der ingen planlagte udflugter, og dagen er derfor helt vores egen. Måske frister en afslappende dag under den spanske sol, en tur langs strandpromenaden eller lidt shopping og caféliv. For dem, der har lyst til endnu en fælles oplevelse, bliver der mulighed for at tilkøbe en hyggelig vinsmagning i Fuengirola. Her bliver vi introduceret til tre forskellige vine, som udvælges afhængigt af vinhus og tilgængelighed. En vinekspert guider os gennem smagningen og fortæller om vinene, hvordan de bliver produceret og historien bag vinhuset. Til hver vin serveres en nøje udvalgt lille madservering, der passer til vinen. Det bliver en afslappet og uformel oplevelse, hvor vi får mulighed for at lære lidt mere om spanske vine og samtidig smage på nogle af områdets gode råvarer.
Vinsmagningen er en tilkøbsudflugt og varer ca. 1½ time.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Morgenmad og aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 7: Markedsdag i Fuengirola
Efter morgenmaden tager vi endnu en tur til Fuengirola – denne gang for at opleve byens populære marked.
Her får vi god tid til at gå rundt mellem de mange boder og suge den lokale stemning til os. Markedet er et oplagt sted at gå på opdagelse, kigge efter gode fund og opleve lidt af det lokale hverdagsliv.
Efter besøget på markedet er resten af dagen på egen hånd. Måske frister en hyggelig frokost, en tur langs vandet eller blot nogle afslappende timer under den spanske sol.
Overnatning: Enkeltværelse på Monarque Fuengirola Park
Måltider: Morgenmad og aftensmad inkl. et glas vin og vand
Dag 8: Hjemrejse til Danmark
Efter en sidste morgenmad på hotellet er det blevet tid til at tage afsked med Costa del Sol.
Vi bliver hentet på hotellet og kørt med transfer til Malaga Lufthavn, hvorfra hjemrejsen begynder. Efter en uge fyldt med andalusiske oplevelser, hyggelige stunder og forhåbentlig nye bekendtskaber går turen hjem mod Danmark med gode ferieminder i bagagen.
Måltider: Morgenmad
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Hos os kan du uforpligtende, holde en plads.
Reserver denne rejse



