Her kan du læse lidt forskelligt om drømmeøen Mauritius

Historie

Mauritius blev selvstændigt i 1968 og fik dermed sit eget nationale flag. Farverne er de samme, som i landets statsvåben fra 1906. Den røde farve symboliserer det blod, som er ofret i kampen for uafhængighed, den blå farve det Indiske Oceans vande, som omgiver øerne, den gule farve er uafhængighedens lys og den grønne farve er øen Mauritius.

I dag er republikken Mauritius’ sidste forfatning fra 1992. Den dikterer, at den lovgivende magt ligger hos et 1-kammerparlament med op til 71 medlemmer. Parlamentet vælger landets præsident for en fem-årig periode. Han udnævner såvel statsministeren som de øvrige ministre. Regeringen er kollektivt ansvarlig over for parlamentet. I dag er Mauritius en selvstændig republik baseret på demokratisk tankegang og er politisk stabil.

Her er fx demokrati, mindsteløn, fri adgang til hospital, respekt for menneskerettigheder og mange andre samfundsgoder, som det sømmer sig for et veldrevet demokratisk samfund.

Landet var tidligere helt afhængig af sukkereksport. Økonomien er nu mere alsidig og præget af eksportorienterede og ofte udenlandsk ejede industrier.

Mauritius var allerede i oldtiden kendt af de frygtløse arabere, og øerne blev også besøgt af portugisere. Gennem århundrederne har Mauritius været hollandsk, fransk og engelsk koloni. Mauritius er faktisk opkaldt efter prins Maurits af Oranje fra det daværende Nederlandene. Mauritius var således kendt af malajer og arabere, da øen i 1510 blev fundet af portugiserne. Men de første egentlige beboere var dog hollændere, der erklærede øen for hollandsk koloni i 1638, men forlod den igen i 1710 efter at have drevet rovdrift på øens skove, især den rige forekomst af ibenholt.

I 1721 blev det så franskmændenes tur til at gå i land, og de koloniserede øen under navnet Île de France. Frankrig hentede slaver i det sydlige Afrika og på Madagaskar, og sammen med øen Réunion udviklede Mauritius sig til et rigt område, der samtidig blev kastebold mellem de europæiske stormagter.

I 1810 overtog England kontrollen over øen som en del af de napoleonske krige, og da slaveriet blev ophævet i 1835, og sukkerplantagerne krævede yderligere arbejdskraft, indførte englænderne store mængder kontraktarbejdere fra Indien, hvoraf størsteparten af dem blev på øen. I 1860 var to tredjedele af befolkningen af indisk oprindelse. I dag er tallet cirka 50 %.
I 1968 blev Mauritius uafhængigt og medlem af Commonwealth.

Geografi

Landet Mauritius udgøres af hovedøen Mauritius, hvor 96 % af landets indbygger bor, den mindre ø Rodrigues, der ligger imod øst samt de ensomt beliggende småøer Agalega og St. Brandon. Langt de fleste tænker helt sikkert mest på hovedøen, når de tænker på landet Mauritius.

Oprindeligt i forhistorisk tid er Mauritius en vulkanø, hvor lava dækkede sig ud over øens indre plateau, således at et lavadække i dag dækker størstedelen af Mauritius. Denne fase ophørte dog for 170.000 år siden, og der er i dag ingen aktive vulkaner på øen. De forvitrede lavaer danner en frugtbar jordbund, der sammen med det fugtige tropiske klima er basis for en yderst frodig naturlig vegetation.

Nedbøren på Mauritius kommer med den fremherskende passatvind fra sydøst, og på sydøst-kysten og i højlandet regner det op til 5000 mm, mens vestkysten får under 1000 mm. Kysterne er overalt stejle, men oftest med sandstrande ud mod laguner eller den 1-5 km brede bræmme af koralrev.

Mauritius har i alt ca. 1.2 mio. indbyggere, og med 660 indbyggere pr. kvadratkilometer (ved sidste folketælling i 2004) er landet faktisk et af verdens tættest befolkede – men det er nu ikke noget, I mærker noget til som gæster i landet. Over halvdelen af befolkningen er af indisk oprindelse og er efterkommere af de arbejdere, som briterne indførte til sukkerplantagerne før i tiden. Et flertal af inderne er hinduer, men ca. en fjerdedel er muslimer.

Næsten en tredjedel af den samlede befolkning er kreoler af afrikansk og madagaskisk oprindelse, og 3% er kinesere. Der er en hvid, fransk-mauritisk overklasse, som er et lille mindretal på øen. Engelsk er kun modersmål for et fåtal af befolkningen, men er alligevel valgt som fællessprog i landets politik og administration.

Kreolere – en del af befolkningen på Mauritius

Befolkningen på Mauritius består blandt andet af kreolere og kreolsk mad er fremtrædende i det mauritiske køkken – men hvad er en kreol egentlig?
En kreol var oprindelig betegnelsen for personer, der var født i de spanske kolonier i Amerika af spanske forældre, og som i reglen havde en lavere status end de spaniere, der opholdt sig i kolonierne, men var født i moderlandet Spanien.

Siden kom betegnelsen til at omfatte efterkommere af især sydeuropæiske indvandrere på det amerikanske kontinent. Ordet er desuden blevet brugt om efterkommere af frigivne slaver af blandet fransk og afroamerikansk herkomst (’creoles’ kommer fra ’colour’ – farve). Ordet kreoler kommer af det spanske ’criollo’, der betyder indfødt.

I dag har begrebet ’kreol’ flere steder fjernet sig helt fra det biologiske udgangspunkt og har snarere et kulturelt betydningsindhold, og det bruges derfor ofte forskelligt fra område til område. I Vestindien anvendes det fx om personer med en særlig livsstil uden hensyn til afstamning.

De fleste indbyggere bor i et bælte fra Port Louis til Curepipe på det centrale plateau af øen, mens resten af befolkningen bor i store landsbyer. Halvdelen af jorden er opdyrket og en tredjedel er skov og græsarealer. Den mest udbredte afgrøde er sukkerrør, men der dyrkes også te, tobak og grøntsager. Frem til 1970erne var sukker den største del af landets eksport, men siden 90erne er den faldet og udgør i dag under en fjerdedel af landets samlede eksport. Dyrkningen er meget intensiv, og kunstgødningsforbruget pr. hektar er blandt verdens største. Den lokale avl af fødevarer er utilstrækkelig, og 75 % af landets fødevarer importeres fra andre steder.

Mauritius har historisk altid været afhængig af deres sukkerproduktion, som de eksporterede til andre lande. Men det gav også jævnligt flere problemer, når tropiske cykloner drev hen over landet og smadrede sukkerrørsmarkerne.
Derfor begyndte landet med tiden at satse på en udvikling i industrien med såkaldte frizoner, hvor udenlandsk kapital fik (og får) udstrakte privilegier som skattefrihed, liberale valutaforhold og lempelige miljøregler. Systemet var en succes i 1980erne, og Mauritius’ BNP steg i den periode med ca. 7 % om året. Mange brancher er repræsenteret i disse fri zoner, blandt andre tekstil- og beklædningsindustri, ure, juveler og legetøj. I 1990erne har frizonerne oplevet kriser, der har ført til, at virksomheder lukkede, men zonerne yder fortsat et væsentligt bidrag til landets økonomi med en andel på ca. 50 % af Mauritius’ samlede eksport.

Turismen på Mauritius har været stærkt voksende siden midten af 1980erne, og i 1995 besøgte cirka en halv mio. besøgende det smukke land. Indenfor turismen satser landet klart på det eksklusive marked. Af samme grund har landet fravalgt charterturisme i stor skala, som man ellers ser det andre steder. Det har man gjort, fordi man mener, at yderligere vækst i turismen er et problem både for miljøet og for samfundet på øen. Samtidig er man blevet mere og mere opmærksom på forureningen af turistmålene i kystområderne og på koralrevene. Årsagerne er spildevand og ikke mindst udvaskede næringssalte fra overgødskede sukkerrørsmarker.

Til jer, der er interesseret i dyre- og planteliv

Mauritius ligger ret isoleret i det Indiske Ocean. Derfor har flere dyrearter på øerne udviklet sig ekstremt ift normalen. Den mest kendte af sådanne afvigelser er nok den såkaldte dronte (eller dodo), som er en due på størrelse med en kalkun. Den blev desværre hurtigt udryddet efter hollænderne kom til øen. De oprindelige tre arter af kæmpeskildpadder, som levede på øen engang, led samme skæbne lige så hurtigt. I nutiden har man senere fundet rester af knogler fra blandt andre en stor papegøje, der ikke var i stand til at flyve, en kæmpefalk og en stor ugle-lignende fugl.

På Round Island nordøst for hovedøen lever blandt andre kæmpegekkoer og to primitive boa-arter, som man ellers normalt kun ser normalt i Sydamerika. Dag-gekkoer er almindelige overalt og er en vigtig fødekilde for Mauritius-falken. Denne falk, echoparakitten og den lyserøde due blev reddet fra udryddelse i sidste øjeblik ved en koncentreret bevaringindsats. Noget af en bedrift siden en sådan bedrift ikke lykkes særligt ofte.

Den oprindelige flora på Mauritius ser I stort set kun i højlandet. I 1980erne fandt man tre endemiske kaffearter, dvs. at de kun findes på Mauritius. Også flere palmetyper vokser kun på Mauritius og nogle af dem kun i ét eneste eksemplar i verden! Det er også her på øen, man finder de eneste kendte planter i verden med rød nektar – blandt andre landets nationalplante, Trochetia Blackburniana.

Biologer mener, at den røde farve sandsynligvis er for at lokke andre fugle end bier til at bestøve planten, da der ikke er mange bier på øen. I øvrigt er mange plantearter bragt til øen udefra, som fx palmen Ravenala Madagascariensis (også kaldet “de rejsende’s træer”), guava og den australske bottlebrush og finker og duer.

For jer, der rejser til øen, som turister, er en kort og helt overordnet sammenfatning af det vilde dyreliv i landet, at der ingen farlige dyr er i Mauritius, og det er trygt at færdes i naturen, hvis I hiker, cykler eller lignende.

Se alle vores rejser til Mauritius her

Få her en forsmag på Mauritius’ lækre og varierede cuisine

Det mauritiske køkken er en skøn blanding af kreolske, kinesiske, europæiske og indiske påvirkninger. Det er helt almindeligt, at et enkelt måltid i Mauritius trækker på aner fra flere forskellige etniciteter.

Mauritius har haft stærke bånd til fransk kultur gennem hele sin historie og blev efterladt med en meget fransk ’savoir vivre’. I dag er populariteten af ​​franske retter også stor såsom fx bouillon, tunsalat, kødretten daube, civet de lièvre eller coq au vin, som viser udbredelsen af ​​fransk kultur i Mauritius. Og som årene er gået, er mange af de traditionelle franske retter blevet tilpasset til de mere eksotiske ingredienser og krydderier, der er tilgængelige på Mauritius og derved er der opstået nogle helt unikke smagsindtryk, der er en fantastisk oplevelse for os europæere at blive præsenteret for, som en del af en menu – og som sagtens er en lækkerbidsken for alle familiens medlemmer i alle aldre.

I det 19. århundrede blev slaveriet på øen afskaffet, og det daværende britiske styre mødte kravet om billig arbejdskraft ved at importere kontraktarbejdere fra Indien til øen. Disse arbejdere bragte naturligvis den mad med sig, som de kendte fra deres hjemland. De indiske arbejdere dengang kom fra mange dele af Indien med hver deres kulinariske tradition, der var helt afhængig af den region i Indien, som de kom fra. I dag er der både spor af det nordlige og det sydlige indiske køkken i Mauritius. Nogle almindelige ingredienser er her karry, chutney, rougaille og pickles, hvoraf de fleste bruger lokale råvarer. De mauritiske versioner af disse retter har en lokal smag og varierer til tider betydeligt fra de oprindelige indiske opskrifter.

I slutningen af ​​det 19. århundrede oplevede øen ankomsten af ​​kinesiske indvandrere, der for det meste kom fra den sydøstlige del af Kina. Med kineserne kom blandt andet ris og nudler – både dampede og kogte – og det blev hurtigt populært. Kinesiske forretter såsom hakien, sprød kylling og sprøde blæksprutter er alle blevet en del af den mauritiske folklore, hvor der er kinesiske og andre asiatiske restauranter hele vejen rundt om øen, som tilbyder en bred vifte af kylling, blæksprutte, oksekød, fåreretter og fiskeretter typisk lavet i black bean-sauce eller østers-sauce. I dag betragter mange mauritiske familier ofte en middag på en asiatisk restaurant som en lækkerbisken. Igennem årene har de enkelte etniske grupper på øen tilpasset og blandet hinandens nationale retter til det unikke blend, landet i dag kan kalde det mauritiske køkken.

Ved siden af gastronomien er øens rom nok den mest kendte og populære drikkevare. Produktionen af ​​rom er fælles for hele Mauritius. Rom bliver lavet på sukkerrør, og sukkerrør bliver første gang introduceret på øen i 1638, da hollænderne koloniserer den. Dengang bliver sukkerrørene hovedsageligt dyrket for at producere drikken ’arrak’, der er en forløber for den rom, vi kender i dag. Det var først langt senere (næsten 60 år), at den første rigtige sukkerproduktion kom i gang under det franske og engelske koloniherredømme, hvilket efter nogle år bidrager væsentligt til den økonomiske udvikling af øen.

Selvom rommen fra Mauritius ikke er helt så berømt som sin caribiske pendant fra Cuba, Jamaica eller Barbados, er øens rommærker langsomt ved at få eksponering på den internationale scene og anses af lokale interessenter som et område med vækstpotentiale.

Udflugter og ting at lave på Mauritius

Der er noget at opleve sammen med hele familien og for folk i alle aldre i Mauritius. Landet byder på så mange forskelligartede oplevelser, at ingen kommer til at kede sig. Her er kultur, udstillinger og museer om den komplekse kultur og historie på Mauritius, her er masser af mulighed for ture ud i den fantastiske natur, her er næsten alle former for sportsmuligheder uanset om det er på land eller vand, her er mulighed for at feste og være sammen med ligesindede og bare slappe helt af. Her er mulighed for, at alle kan lave præcist det, som de har lyst til – og tage hjem med kufferten fuld af uforglemmelige minder om jeres ferie på denne enestående ø.

For de naturinteresserede – og andre der elsker flotte farver i blomster og planter – så besøg det fascinerende Botanisk Have i Pamplemousses. Her er der en dejlig park, som I kan vandre rundt I og se en stribe endemiske planter, dvs de findes kun på Mauritius. Her er bække og små søer med gigantiske åkander.

Tag på en tidsrejse tilbage til kolonitiden med et besøg i det historiske og grandiose Château de Labourdonnais – en stor oplevelse for alle aldre. Mauritius har en række museer, der alle er interessante at stifte bekendtskab med. Prøv fx at se søfartsmuseet i Mahébourg eller Blue Penny Museum, der handler om Mauritius historie og kunst. Der er også museet L’Aventure du Sucre, som ruller hele øens historie op omkring sukker og sukkerindustrien. Et yderst interessant museum med klare linjer tilbage til øens fortid – men alle de nævnte museer er i virkeligheden gode steder at starte, hvis du tager lidt tid væk fra strandene eller poolen og er på tur rundt på øen for at se og lære lidt mere indgående om Mauritius.

For børnefamilier og de mere eventyrlystne er der også aktiviteter, som vil pirre jeres lyst til action, sjov og ballade. Besøg fx Casela Nature & Leisure Park eller La Vanille Réserve des Mascareignes – hos den sidste finder I både krokodiller og kæmpeskildpadder.

Det indre af øen Mauritius består af grønne og frodige bjerge, rivende vandfald, klippeformationer, skov og jungle – alt sammen grønt, grønt, grønt. Meget meget smukt at iagttage og et velkomment skift i landskabet, hvis man har vænnet sig til hav og strand. Her er mange aktivitetsmuligheder for både familier, par uden børn og andre.

I kan trekke op i bjergene, hvis I er mere seriøse eller blot tage en vandretur igennem bjerge og jungle. Her er mulighed for ridning på alle niveauer, cykling og mountainbiking, hvis du er til det lidt mere svære. Alt sammen foregår i Mauritius’ dejlige natur, hvor øjet altid hviler på noget smukt lige i nærheden eller ved et udsigtspunkt, hvor I kan finde de bedste og flotteste panoramaer over øen.

Er du til action og adrenalin er der mulighed for at køre 4×4 motorcykler, zipline mellem høje træer og over klippekløfter med floder brusende nede i bunden under dine fødder. Du kan sejle i kano på floder eller bestige bjerge i den sydlige del af Mauritius.

Golf er en indgroet del af Mauritius kultur og sportsliv og har været det i mange, mange år. Inde på midten af øen ligger den ældste bane i landene ved det Indiske Ocean, som hedder Gymkhana. Øen har omkring 12 golfbaner, som ligger spredt over hele Mauritius, og som alle er velholdte.

Golfklubberne afholder jævnligt internationale professionelle turneringer med gode spillere fra hele verden og en stor tilskuerskare.
Spiller I selv golf, bør I absolut overveje at gå en runde eller to på en af Mauritius’ mange flotte golfbaner.

På jeres tur rundt på øen vil I også se masser af shoppingcentre og markeder på alle niveauer. Stop her og tjek det ud. Måske I finder den der helt specielle souvenir eller gave til dem derhjemme.

Tag jer tid til at nørde lidt rundt her, se på alle de eksotiske frugter, grøntsager, nødder og andre madvarer, som vi ikke ser til daglig hjemme i Danmark, tal med de lokale og sæt jer på en café og drik en kop kaffe og smag den lokale rom.

Læs mere her om alle vores hoteller på Mauritius

Se alle vores rejser til Mauritius her